Kære dagbog!

Åh gud...eller hvem der nu orker at lytte...det er bare så sørgeligt, sad næsten og græd i bussen imorges i mit stille sind...tårerne preser godt på, men de får bare ikke lov, den tanke tør jeg slet ikke at tænke....beslutter mig nu for, at det kun skal gå godt...hører du gud, hører du efter - det skal være en lykkelig slutning!

Da telefonen ringede igår, var det meget normalt, til samtalen gik igang...onkel, den højt elsket mand, faldt om, mit på færgen - og ikke en kunne førstehjælp, heller ikke personalet - hvad hulen sker der, troede at ansatte på færge skulle kunne det......men nej og hvem går det så udover.....måske scandialine skulle til at tage sig sammen og få uddannet sit personale optimalt - jeg er kun lidt meget vred lige nu!

Når men, han kom da på et tysk sygehus og kommer hjem idag...nu skal vi beklædes fra top til tå med hvid kittel o.l. Pga smittekilder, når man har været på sygehuset i andet land - øh - hvad....TYSKLAND....det er sku da et land som Danmark, eller ....hmmm..kan ikke lige rumme det.

Så nu er der 2 indlagt, som...som jeg hvad skal jeg sige, som man går og bekymrer sig over....og dem der sidder der hjemme er man ligeså bekymret for, MØJ - når man ellers syntes livet behandler en godt, så kommer der sådan noget - hvorfor må man bare ikke have det godt, i alt for lang tid ad gangen...

Når det var rart at komme af med det sure, så kan jeg bruge min energi på at fokusere på det vigtige igan..så tak fordi du er til dagbog...

KNUZ

DANZE