Livet triller på larvefødder... Alt det sure bliver sødere..
'Goodbye my lover' kører stadig på repeat. For groft. Alt for groft. Kan hvert et ord, hver en tone uden ad. Vågner og starter med at få den på hjernen. Går iseng mens jeg tænker sangens ord igen og igen. Lyrikken, stemningen, tonen. Den er så fantastisk. Den minder mig om det jeg ikke har. Det jeg ikke får. Det jeg sådan drømmer om at have. Det han har mistet.

We are shaped by our thoughts; we become what we think. When the mind is pure, joy follows like a shadow that never leaves - Buddha

Hmm... Det er hårdt. Damn jeg er træt. Og der er så mange lektier. Burde ikke sidde her... Men gider ikke. Orker virkeligt ikke mere. Min hjerne er udkørt. Jeg skal på arbejde... Jeg skal lave projekter og fremlægge dem. Jeg er væk hverdag fra 7 til 17... Når jeg kommer hjem skal jeg lave lektier... YNK YNK... Men damn jeg synes det er hårdt.. Mit indre system bryder snart ned. Godt det snart er weekend... der er kuun 1000 dage til...
Skal sove...
Ses, Den ynkelige Stella