6. december og rejsefeber.

Dagen tiltaget med 1 time...
Hanna Fink (...
6 år siden
Smooth Criminal
Olivia Birch...
9 år siden
En røverhistorie i toget
Anders Husma...
9 år siden
starten på noget.
Liza Abildsk...
10 år siden
Kun ti dage til konfirmat...
Michala Esch...
6 år siden
Lokumsdyret
Regitze Møbi...
10 år siden
Måske nattøjsdag
Hanna Fink (...
12 år siden
Hvalsang
Tine Sønder ...
11 år siden
Operation
Halina Abram...
6 måneder, 27 dage siden
Det var så den søndag.
Ellen Tang S...
11 år siden
Det første og bedste 00
ChrisEQ
11 år siden
En lørdag.
Michala Esch...
15 år siden
Positive tanker
Ace Burridge...
11 år siden
Gulv alene
Peter
5 måneder, 3 dage siden
Søndag eller syndedag ?
Michael Nevs...
7 år siden
Modet til at turde
evan-noerfoh...
2 år siden
Det er endnu tidligt morgen og jeg har lige sendt mand og datter ud ad døren. De fik hver især et kæmpeknus, for nu ses vi jo først torsdag aften igen, når jeg vender hjem fra min Københavnertur. I denne tidlige og stille morgenstund åbner jeg lågen ind til 6. december med lidt sommerfugle og spænding i maven, for foran mig ligger en ukendt dag, som gerne skulle bringe mig nogle gode oplevelser. På Hovedbanegården i København vil jeg blive taget imod af en kær Fyldepenneveninde og allerede nu gør det mig trygt at vide, at hun og jeg er sammen i Kbh´s pulserende liv. I aften skal vi i Tivoli og jeg GLÆDER mig bare SÅ meget til at se, hvordan Tivoli tager sig ud ved juletid. En gammel drøm om at se Tivoli julepyntet går endeligt i opfyldelse.

Jeg vil bruge formiddagen på at få pakket min kuffert, ordne forskellige småting og ellers bare slappe af, inden jeg begiver mig ud i verden. Kl. 12.00 afgår mit tog fra Bramminge og jeg har sørget for pladsbillet - i ikke-ryger vogn. Nisse Jul ved naturligvis godt at jeg skal afsted og det kære lille væsen har skrevet en lille hilsen til mig. Han ønsker mig en god tur og desuden skriver han, at da han i går var sammen med andre nisser fra hele landet, havde han en snak med jernbanenisserne. Her lovede de min lille ven, at de nok skulle sørge for at mit tog ikke ville komme ud for forsinkelser, men planmæssigt køre ind på Hovedbanegården præcis det minut, der er annonceret i køreplanen.
Jeg siger tusind, tusind tak Nisse Jul og kvitterer med en kæmpe portion risengrød med sprød kanel og smørklat på.

Som fortalt i går, havde jeg gjort de næste tre dages risengrødportioner klar - og godt for det - for vi er løbet tør for mælk. Mærkeligt, der er ikke en dråbe mælk at opdrive i køleskabet, så Anne måtte klare morgenmaden uden mælk og ville samtidig gerne spares for alle mine dumme forslag om morgenmad med vand, som erstatning for mælk. (Jeg bruger heldigvis ikke mælk i kaffen - så jeg kan nyde min dejlige varme kaffe).

Ja - det eneste jeg mangler nu, er at ønske jer alle en glædelig 6. decemberdag. Jeg sender et lille smil til dem, der ønsker at modtage det.

Hyggehejsa fra en rejsefeberhed Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget 6. december og rejsefeber. er publiceret 06/12-2005 07:21 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.