Tobias var her i går aftes, og det var så hyggeligt!
Der er alt den modstand i ham, som jeg har prøvet at få frem i Thomas. Ikke at jeg leder efter en´der skal fortælle mig hvad jeg må og ikke må - men en´der har sine egne grænser for, hvad han egentlig gider.

Jeg røg i køkkent mens vi lavede pandekager, og Tobias stejlede fuldstændig. Ud af køkkent mødte jeg, og slukke min smøg.
Thomas havde ikke sagt en lyd, om jeg så havde asket i dejen.
Senere ville jeg have ham til at dække bord. Da han havde gjort det, og kom tilbage til køkkent, ville jeg havde syktetøjet med ind også.
Han gloede bare på krukken, og sagde: Ej, Krikke - den løber du altså lige selv ind med.

JA SGU! Selvfølgelig gør jeg det. Du kommer jo lige derfra, og når jeg glemte at stille det frem, må JEG gå ind med det nu!

Tobias og jeg deler også samme humor, og jeg opdagede at også det har jeg manglet i Thomas.
Jeg kan godt lide at små-drille lidt. Kærlighed drillerier, der kun er for sjov, men som ryger ping-pong fra mund til mund.
Han tager dem ikke som kretik, for han ved det kun er for sjov.

Fx snakkede Tobias og jeg om at han manglede tøj - og jeg sagde, med et smil på læben:

"Måske du snart skulle købe dig nogle nye jeans, og ikke gå med dem der er så slidte at man kan se dine bokser shorts igennem. ha ha ha"

Lige da jeg havde sagt det, gippede det i mig, for Thomas var blevet SÅ såret over sådan en joke - selvom den kun var for sjov!
Men Tobias grinede bare - og sang din hjemmelavede sang om Røde krikke (Rødhårede Rikke, som er en krikke, fordi jeg har hestegrin ) der ikke kan blive brun, og som holder bananfluer som kæledyr - men at det er okay fordi der skal være lidt beskidt når man bor i en stald.

Vi har det så godt sammen. Jeg er så lykkelig over at have den slags forhold med en ex kæreste. Er bange for det slutter når han finder en kæreste. Jeg har aldrig ladet nogle af mine kærester få et ben til jorden, når de brokkede sig over jeg stadig så ham. Mon han er stærk nok til at kæmpe for mig, hvis han bliver forelsket igen?

Vi røg os skæve, og grinede i timevis - hvorefter vi begge faldt i søvn i hver sin sofa.

Ved at se Tobias, og se alt det jeg forelskede mig i ved ham - opdage det mangler i Thomas, blev jeg igen gjort opmærksom på at det er det rigtige jeg har gjort...

Men, hvorfor er det så stadig så hårdt?