Jeg er hjemme igen.
Her er, ¨som altid, stille og roligt.
Norge var fint. Det er et fedt land, og jeg drømte mig langt væk om at blive noget stort og betydningsfuldt i Norge, mens jeg boede i mit store hvide træhus ved elven og bag ved elven store bjerge der stikker op fra dybet og rammer himlen, bag elven og bjergene - skyerne og solen. Blændene og lidenskabsfuld (er det et ord?)

Men jeg glædede mig til at komme hjem. Hjem til mig selv. Uden konstant nedladene ord fra min bror, uden hån og latterliggørelse.
Han får mig til at føle en magtesløshed og smerte. Hans evige grin af mig. Jeg tror, inderst inde, at han ser op til mig, men udenpå er han bare så hård. Han er den hårdeste fyr jeg kender, og alligevel kan jeg sommetider høre, når han er inde på hans værelse, at han græder.

Jeg har tildels en dårlig periode. Jeg spiser så lidt som jeg kan komme til men min familie er efter mig og jeg tør ikke sige ordet slankekur til dem. Jeg tør ikke sige noget som helst og jeg prøver bare at slippe af med så lidt mad som muligt uden de opdager det.
Jeg prøver hele tiden at slippe væk fra dem. Indeni mig sidder et eller andet som får mig til at hade. Afsky mig selv fordi jeg afskyr andre.
Jeg hader at hade, men jeg hader.
Det mest indædte had findes i mig selv, det er jeg ikke i tvivl om.

Dage bliver mit sind for stort til min krop og så vader jeg rundt og er rastløs. På evig flugt fra mig selv for at slippe for at hade. Hvis der er nogle der rører ved mig, kommer i nærheden af mig, bliver jeg agressiv og mest af alt har jeg bare lyst til at skrige.
Jeg græder når jeg sidder selv og kigger mig i spejlet. Græder fordi jeg er så ked af at være mig. Græder fordi jeg hader. Jeg ville så gerne slippe men jeg kan ikke. Jeg banker og slår på puder, vægge og døre. Min hals er tør og det er svært at tale uden at råbe. Men jeg beherster mig selv, gemmer hadet væk. Det hober sig op indeni mig. Det gemmer sig bag min søde stille facade. Bag mine blå øjne, lyse hud og blonde hår. Bag det er jeg sort og tom. Fyldt til randen med had jeg gennem tiden har undertrykt.

(Hvordan ved man hvad had er, hvis man aldrig har elsket.......)