Driving home for Christma...
Camilla Rasm...
8 år siden
Overspisning
Miriam Lidbe...
7 år siden
Flødedruk og lilla roser.
Regitze Møbi...
10 år siden
Positivitet?
Luna Mø
7 år siden
Det aktive...
Poul Brasch ...
12 år siden
Dag 7 på fyldepennen. Sta...
Gaffa Brandt
11 år siden
De ligger der.
Ruth Christe...
8 år siden
Ryddedag
Sunstar31
10 år siden
Skæbne
Hanna Fink (...
11 år siden
Hurra!
Halina Abram...
7 år siden
Lidt af hvert.
Hanna Fink (...
8 år siden
Kære
Halina Abram...
7 år siden
Sø med ?
Mikala Rosen...
12 år siden
Katten ude af sækken
Suree Lio (L...
12 år siden
70 år + 3 dage
Peter Munk (...
10 år siden
Grungekaffe og brækket ry...
Michael Nevs...
7 år siden
Min datters smukke sang
Ace Burridge...
12 år siden
Der er ikke så mange dage til min fødselsdag, og da mine københavnerbørn ikke er her på selve dagen, ville Irene gerne gi’ mig min gave i dag, da jeg kom hjem fra arbejdet.

Vi lavede eftermiddagskaffen og satte os ud på terrassen med den, og så fik jeg overrakt en stor flad pakke. Jeg har vist aldrig været rigtig god til at tage imod gaver og pakke op m.m. – måske er jeg lidt bange for ikke at virke glad nok for det, jeg får, tror jeg – men den frygt behøvede jeg altså ikke i dag. Jeg tror der var 3-4 lag emballage at komme igennem med tape alle vegne, men langt om længe kom jeg da ind til noget, der ikke var pakket mere ind. En bog ??? En stor bog ??? En meget stor bog ???

Ja, det var det – en stor flot indbundet bog med titlen ”VILDE ROSER” af forfatteren Karen M. Christensen

Jeg var nærmest målløs, for hvad var dog det ?? Jeg begyndte at blade forsigtigt og mødte det ene efter det andet af mine egne digte her fra Fyldepennen. De var der alle sammen. På den allersidste side var der dog et digt, jeg ikke kendte.
(Jeg ved godt dagbogsafsnittet ikke er til digte, men jeg vover alligevel at citere her)

Titel: ”fordi du er min mor”
Jeg råber af dig, jeg hader dig, jeg vil væk fra dig!
DUMME MOR
Jeg græder, jeg savner dig, jeg vil holdes om af dig!
DUMME MOR
DUMME DUMME DUMME DUMme dumme dumme mor !
Jeg elsker dig jo så højt
Ved bare ikke hvordan…..
ELSKEDE ELSKEDE ELSKEDE ELSkede elskede elskede mor!
Alt det bare
Fordi du er min mor.

Dateret: 30.09.1994
(Irenes 15 års fødselsdag)


11 år er der næsten gået siden min datter skrev disse ord til mig, og i dag er hun parat til at give dem til mig. Jeg er ikke i tvivl om, hvor svært hun havde det dengang, hun satte ordene sammen, og jeg er ikke et sekund i tvivl om hendes kærlighed til mig. Heller ikke dengang, selvom hverdagen var uhyggelig svær for os begge. Jeg er i dag overbevist om, at det netop var den stærke, stærke kærlighed vi har til hinanden, der hjalp os, og ikke mindst hende, videre i livet. Hun er elsket, min Irene, har altid været det – men hun skulle lære at tro på både det og sig selv.
I dag er Irene en pragtfuld voksen kvinde, som jeg virkelig beundrer. Hun har fundet sin plads i livet sammen med sin Jonas, og hun udstråler en ro og sikkerhed, der fortæller mig, at alt er som det skal være..!

Tak Irene – min elskede datter. Du er om nogen en af mine VILDE ROSER..! Et af Guds vidundere…..

Din MOR

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget VILDE ROSER er publiceret 11/07-2005 22:37 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.