At elske kommer for de fleste ret så enkelt. Det er en fuldstændig naturlig følelse for de fleste og den gør folk både seriøse skøre og usikre, og et utal af andre tin jeg ikke gider at nævne her. At leve, er meget lig det at spille poker, læse og skrive, og første hjælp en evne der skal trænes op, for ikke at lade sig sluge af alt for mange problemer her i hverdagen.
At lukke ind er også en evne. Mange mennesker, især mænd, har store vanskelligheder med at lukke folk ind. Det værste er at lade genstanden for sin kærlighed ramle ind i andre genstande for sin kærlighed. Man er bange for at den elskede genstand skal falde for den anden elskede genstand og at man selv presses ud af forholdet. Men er det ikke en irrationel frygt? Hvis dette ville ske, bør man da være egoistisk og forhindre andres lykke til fordel for at udsætte sin egen sorg? At lade to mennesker lide eller misse en mulighed for at finde deres sjæleven bare for at én skal være lykkelig? Det tror jeg næppe. Hvis dit forhold er sådan vil jeg ikke længere tale om kærlighed, men om skinsyge og besidderisk jalousi. Du bør ikke fornægte din kæreste at møde de mennesker du omgås af frygt for konsekvenserne. Hvis du er bange for at hun ikke kan med dem så lad hende finde ud af det selv. Sæt nu du tog fejl? Hvad nu hvis du igennem din trang til at beskytte din kæreste faktisk kommer til at forhindre hende eller ham i at finde én af hendes bedste venner? Ville du kunne leve med den skam? Og ville du hellere leve med paranoiaen? Nææh min kære luk du nu blot din kæreste ind i de nye og gamle kredse. Er jeres forhold stærkt skal det nok gå. Hvis ikke så er du måske bedre tjent med at hun eller han skrider trods den indledende smerte. Det er bedre at få det ud af systemet frem for at gå med en rugende beskytter trang inde i sig resten af livet.
Så løsn båndet om din kære, luk hende ind i dit liv og lad hende blive ét med dig. Sådan kan du sikre dig gode sunde og solide forhold.

Jakob s. Arndal
Kærlighed kvalt i Beskyttelsens Bånd