Så er min fødselsdag ved at være slut. Helt underligt ikke at være teenager længere. Af en eller anden grund synes jeg, at der er et stort spring fra 19 til 20...
Nu er jeg ik længere en 19-årig pige, men en 20-årig kvinde...
Ej pjat...vil stadig have lov til at være barnlig. Gider ik alt det voksen-pjat endnu...hehe...

Har ellers haft en super dag. Blev vækket med gaver på sengen og havde familien på besøg her til aften. Har fået undertøj, sengetøj, creme og masser af penge, bare herligt :)

Har lige tænkt over det. For første gang nogensinde er mit liv faktisk helt perfekt. Alt går fuldstændig som jeg kunne ønske det. Jeg skal til Uganda, jeg klarer mig godt til eksamenerne, flytter ind midt i byen om få dage, har en lang sommerferie foran mig og har de bedste venner. tror omkring 15 mennesker har skrevet eller ringet og ønsket tillykke med fødselsdagen, og så er der selvfølgelig nogle stykker som har glemt det, men det er okay :)
Skriver det bare for at huske at sætte pris på det. Hele tiden frygter jeg bare, at det pludselig vender, tænker for mig selv: "det kan jo ikke blive ved med at gå godt"... men må bare nyde det så længe det varer.

Der er en pige, som gik på mit gymnasie sidste år, der lige har begået selvmord. Skød sig selv med sin fars jagtgevær. Jeg synes det er forfærdeligt uhyggeligt og tragisk. Kendte hende ikke særlig godt, men vidste da, hvem hun var og har også snakket med hende engang...

Men når man vælger at gøre det på den måde, så VIL man virkelig dø. Tror at mange, som fx sluger piller, gør det for at få opmærksomhed, altså et råb om hjælp og et håb om at blive fundet i tide...men det er bare min teori. Forstår dem bare ikke. Jeg har da også prøvet at være langt nede. Meget langt. Har haft perioder hvor jeg levede men uden at leve og følte, at jeg ligeså godt kunne være død. Men derfra og til at begå selvmord er der meget langt!
Jeg har altid haft det sådan, når jeg har været langt nede, at jeg har tænkt på, hvordan jeg kunne "udnytte" det. Altså skrevet masser af sørgelige dramatiske digte og noveller, hvor jeg slog de mennesker ihjel, som gjorde livet surt for mig...hehe... men det har altid hjulpet på en eller anden måde. Og så har jeg også tænkt over, i film der er det sjældent, at hovedpersonen er den perfekte, smukke pige, som har alt og som ikke har nogen problemer. Tværimod. De mest interessante mennesker er dem, der har prøvet at have det svært. Derfor sætter jeg meget pris på min fortid. Tænker også, hvis man aldrig har haft mørke triste perioder, hvordan skal man så være i stand til at skrive om dem?

Nå nok om det... Sikke en trist filosoferen her på min fødselsdag..egentlig...

Åh blev irriteret på mig selv igår. Gik så småt igang med at pakke og fandt så nogle gamle papirer. Deriblandt lå et tilgodebevis på 500 kroner...Til en tøjbutik som lukkede for snart et år siden!
Fuck jeg blev irriteret på mig selv! Er du tosset...Det er så typisk mig. Dur bare ikke til gavekort og tilgodebevisre og den slags.
500 kroner lige ud af vindet...bare øv.

Nå, må hellere stoppe her. Vil bare slappe af og nyde de sidste 40 minutter af min fødselsdag, og så gælder det psykologi-læsning i morgen...puhh...

mange fødselsdagskram - Trine