Kan føje endnu en til listen....
Ligesom hvergang jeg har været nogen steder efter hånden.
Det er bare... langt ude efterhånden synes jeg.
Er begyndt at tvivle på om det er fordi "jeg lever livet og nyder min ungdom" eller om det bare er for at få lidt selvværd... Om det bare er fordi at jeg er skide bange... Bange for at jeg en dag vågner op og er grim...
At jeg en dag stopper... Stopper med at kunne score...
For det kan godt ske. Det tror jeg det kan. At man pludseligt mister grebet.
Vågnede jo en dag og bare ligesom kunne....
Hvorfor skulle man så ikke vågne en dag og ikke kunne....?