Ved godt det er lidt lang tid siden jeg har skrevet... men har ikke haft id til det.
Fredag var der en dreng, ikke at jeg kendte ham så godt, men jeg vidste da hvem han var, som begik selvmord. Det væreste var at det var på han sidste skoledag. Dette tog af en eller anden grund rimelig hårdt på mig, nok fordi det var så tæt på, og sådan, og når man går ture, kan man stadig se hvor forstenet folk er i ansigtet over det. At det skulle ske lige her. og han var kun 16 år. Lev stærkt dø ung.

Har egnetlig ikke så travlt med eksamerne, som så mange andre. Har været oppe i to skriftlige, så mangler kun en forsvare et projekt. så det er jo egnetlig meget godt.

Har været til guldbrylup i weekenden... og ihh hvor er sådan noget jo bare hyggeligt... sad ved siden af min kusine og en eller anden mand, så kunne ikke rigtig hører hvad alle dem på min egen alder snakkede om selvom de sad tæt på, men der var jo også musik og sådan. Og kusinen, tja hvad skal man sige, hun er syg (spiseforstyrrelse) og havde det så vidt jeg fik afvide ikke så godt den dag... så hun var ikke særlig snaksaglig. derfor sad jeg og kiggede ind i et levende lys og symboliserede det med mit livs struktur.
Det væreste er, jeg jeg siden jeg var lille har haft et svært forhold til min kusine. Nok fordi hun altid er blevet forfordelt i forhold til os andre, men det giver mig stadig en mindreværkskompleks følelse. Og er egentlig træt af at altid prøve at være ligesom hende. Men det er nu engang sådan at hun er den bedste og altid vil være det. (gad vide hvorfor hun blev syg i første omgang). Men hvert fald er jeg træt af at skulle efterleve alle de krav til at være little miss perfect. Men ellers var det megt sjovt, blev for første gang lidt stiv til en familiefest, så fik danset en del..

Og så til det mystiske. Troede egentlig HAN var get under jorden, da han sidst hverken skrev tilbage til mig eller min veninde. Så havde egentlig tænkt ikke at skrive til ham, før han kontaktede mig. Og denne glæde skete så i onsdags... over msn. Hej søde.. hvordan går det.... blabla bla.. kommer du ikk lige ud på BIIB, det kunne være rigtig hyggeligt... bla bla bla... det er lang tid siden og savner dig( hans arbejde. og siger hej (hans arbejde er et offentligt sted der har noget med heste at gøre, men i tilfælde af genkendelse, tør jeg ikke røbe for meget)
Meget meget mystisk dreng, men selvom havde jeg ikke selvbeherskelse til at sige nej, så det endte mig at mig og min veninde ( og hans veninde) tog derud. Der sad han såå, havde nu ellers prøvet at bilde mig selv ind, at han slet ikke var sød og da slet ikke pæn. Men alle de falske indbildninger blev meget hurtigt kastet lang væk for f*** hvor var han dejlig. det første ord der falder mig ind, når jeg skulle beskrive ham den dag var "naturlig fræk ". Det var rigtig hyggeligt derude, men allermest dejligt at se ham igen. og har ikke fået færre føelelser for ham efter. skrev en besked til ham da jeg kom hjem,og denne gang skrev han tilbage.

Men jeg kan virkelig ikke finde ud af ham. For han ved det jo godt. HAn ved udemærket at jeg tror vi hører sammen for evigt, og at jeg er så forelsket i ham stadigvæk. (hvad man ikke skriver til folk når man har fået for meget at drikke). Men hvorfor gør han det så. Kan da godt se at jeg ikke skal regne med noget bare han skriver til mig, og det prøver jeg på ikke at gøre. Men når han spørger om jeg ikke kommer ud til ham og siger han savner mig hvad jeg skal så tro. Han må sku da vide jeg jeg overanalyser hans handlinger og at der ikke skal særlig meget til for jeg tror der er noget igen. Den eneste fornuftige forklaring jeg kan finde, er ar han nyder at vide jeg gør alt for ham og at han kan gøre med mig som han vil. og derfor nogen gange lige skal tjekke om jeg stadig er så vild med ha,. For fik jo egnetlig også afvide da jeg sidst havde kæreste på, at han var blevet jaloux. og så kan i lige tro at han skrive sødt.

En anden overvejelse med hensyn til ham er at, muligvis alligevel nogengange prøver på noget, men at jeg er så bange for at mistolke hans signaler at jeg ikke tager imod dem. og ikke har øjene åbne for muligheden for at mærke ham så tæt på igen. For når vi er til fest eller i byen sammen bliver han ved med at tage min hånd og sådan... men kan virkelig ikke finde ud af ham. Håber snart der sker et eller andet... så jeg bliver mere afklaret... håver bare virkelig en dag at han bliver min... for jg savner ham så inderligt...