Jeg har meget svært ved at acceptere at jeg er sat ned i gier, og at jeg ikke bare kan køre der ud af med 180 km/t som jeg plejer. Jeg prøver ihærdig på at leve som før, så normalt som mulig, og må gang på gang opgive da kroppen siger nej !

Jeg vil ikke sygelig gøre mig selv, og må acceptere når jeg ikke orker eller magter. Jeg plejer ikke at være den som beder om hjælp. Hvorfor skulle jeg også det når jeg kan selv !

Inderst inde ved jeg godt at jeg skal passe på mig selv, og at det ingen skam at bede om hjælp. At jeg er i en situation lige nu hvor jeg må tage tingene som de kommer, og acceptere at det jeg ikke når i dag, når jeg MÅSKE i morgen.

Jeg havde ellers lagt en lille plan., da jeg føler at huset er gået lidt til idet at jeg ikke har orket at være om mig som jeg plejer. Min plan gik ud på at jeg kunne starte med at tage køkkenskabene, et af gangen, og hvis det blev for meget så var det overskuelig at stoppe igen. Men da jeg kom der til hvor at nu skulle det være mistede jeg pusten, og måtte opgive.

De gange hvor jeg har været ” nede ” pga. min ryg, og været sur og irritabel over ikke at magte eller kunne gøre som jeg plejer. Kan jeg nu se som en bagatel i form af at det er håndgribelig, at det er en situation hvor jeg fysisk er sat ud af spillet.

Det værste er faktisk at jeg ikke har nogen tidshorisont for hvornår det vender, og om det vender igen. Jeg har været inde på forskellige sider og læse om emnet, og kan genkende mig selv i det beskrivende. Jeg har også læst om andre der er ” ramt ” og blevet skræmt af deres beretninger om tilbagevende problemer. De sider undgår jeg nu !

Jeg vil ikke dyrke min sygdom, men bare have mit liv tilbage… Er det for meget forlangt ?

Michelle kom hjem med en stor buket blomster til mig i går. En forsinket mors dags buket ;-) Den er utrolig flot med hvide roser, hvide nelliker, margueritter og liljer. Jeg har ellers frabedt mig at få blomster i forbindelse af mors dag, da jeg mener at det er en opreklameret pengemaskine, og meget hellere vil have en uventet buket.. Men nu hvor jeg alligevel fik den, er jeg selvfølgelig glad ;-)

Claus har lige ringet. Han har fået tidlig fri i dag, så jeg vil smutte ud og lave noget frisk kaffe !