Føj en dag…
Startede nu ellers rimeligt, udover den træthed der er min følgesvend altid..
Det bli'r i bidder – det kører rundt…Men vi talte om ulykker osv.
En havde osse mistet barn… vidste jeg ikke, spurgte om det var en ulykke…
Nej, de havde taget hendes plejebarn fra hende !!!
Altså lever barnet, det ska' hun da være glad for…
Nej, hun ville hellere ha' barnet var dødt; så vidste hun da hvor det var henne…………………………………………………

Senere om mine drenge sagde samme at han vel ikke havde slået dem ihjel med vilje… nej, men det var med fuldt overlæg han kørte som en sindssyg – jamen de ku' da bare ha' bedt om at blive sat af !!!!!!!!!!!!!!!!
SÅ gik jeg… tudende…

Inden da kørte en snak om skyld i lastbil/cykelulykker i højresving… hvor nogen ville lægge en stor del af skylden på cyklisten… okay, i mørke og hvor cyklisten kører uden lys, så ja…

Der var en anden bemærkning fra hende, æv, jeg ka' ikke huske det nu… eller heldigvis måske ??

Så var der bagerdamen og kunden med at barn langt væk; det er så hårdt, men vi mailer da sammen… ja, hvem der bare ku' det…

Og så den med ha' en go' dag/weekend, - jeg stod og tudede og havde tudeøjne…

Nå men, jeg er vel bare for tyndhudet…Så tyndhudet at jeg slet ikke har spor lyst at ta' i forretningen igen :-( - orker ikke den slags snakke, de personer der snakker uden at vide hvad de snakker om… ÆUV !

og så den tumbede buschauffør der ikke stoppede……nej, nu må jeg hellere få lukket og slukket… sidder snart og tuder igen, af afmagt, arrigskab, sorg, vrede…