Jeg så et par kysse...
I går eftermiddags, da jeg var på vej ned i byen. Det gav et helt sug i maven og jeg blev virkelig forarget, tænk sådan at kysse på offentlig vej!
Jeg blev faktisk vred og derefter forvirret. Jeg savner det. Savner en at holde i hånd og kysse på offentlig vej...savner bare sådan en kæreste...
Det er jo ikke fordi jeg ikke har en kæreste, for det har jeg jo, men han er bare så forbandet langt væk og jeg har ikke set ham i - ja hvad er det nu, ca 46 dage - ikke at jeg tæller :-/
Når jeg bliver misundlig på at folk kysser, så er savnet stort, for jeg bryder mig ikke om at kysse. Kan ikke rigtig finde ud af teknikken og så er det jo også det der med bakterier...
Så selvom jeg ikke er glad for at indrømme det, så mangler jeg ham rigtig meget nu. Det er ikke fordi jeg fortæller ham det ret ofte, jeg har jo min stolthed og et ry som stærk og uafhængig....ja ja
Han kommer vist hjem på tirsdag. Jeg er ikke begyndt at glæde mig endnu for jeg ved jo hvor hurtigt hans planer laves om, men det ville da være meget rart at se ham igen...og kysse..og holde i hånd.