Tænker stadig lidt over min "kærligheds-bitterhed" fra i nat.

Hvad ved en purk som jeg, egentlig om "at elske"???

Min formiddag er gået med nusseri. Omsider føler jeg mig helt og aldeles uafhængig af handymen. Jeg kan sgu godt selv! Jeg har skruet en lampe op. JEP...jeg har HELT SELV skilt ledinger ad, sat dem ind i en ny lampe og tilbage i tingen i loftet.

Nå ja...måske ved jeg ikke hvad de forskellige ting kalder sig. Blå og røde ledninger og sådan...men det virker og jeg fik hverken stød eller brændte noget af.

Dog skoldede jeg mig på ny (REEEEEND MIG BODUM). Det lader åbentbart til, at det er noget jeg skal igennem hver dag hvis jeg altså vil have kaffe.

Måske skulle jeg bare købe mig noget nes?

Mit hoved er en smule tumlet og jeg kan vist ikke finde mig nogle fysiske faktorer eller andre håndterlige forklaringer at gemme mig bag.
Mit hoved ER bare lidt mystisk for tiden. Det hjælper at ryste lidt på og ellers bare tage det stille og roligt.

Det er vel et spørgsmål om accept og om at mærke lidt efter i ny og næ.