Jeg føler mig ret tom indeni. Det er som om det ikke kunne gå meget mere galt. Og alligevel er alt rigtigt.
Han skriver nok aldrig mere til mig. Dl. Det er vel deet jeg har gået og håbet på i lang tid. At han bare ville glemme mig, så jeg kunne glemme ham. Men fuck hvor er det også bare forkert. Helt forkert. For jeg kan jo ikke. Lige meget hvor meget jeg ønsker det, kan jeg ikke glemme ham. Han betyder vel for meget. Det gør mig gal. Nu har jeg for første gang i lang tid- grædt. 3tårer er faldet ned af mine kolde kinder. Hvorfor kommer der ikke nogle flere...? Jeg vil så gerne af med alt det her. Alle de følselser. Hvad kan jeg gøre for at græde? Synes jeg har prøvet alt. Men de vil bare ikke ud. Tårerne vil forblive i mig som en byrde. En dag, kommer de. Hvorfor ikke nu?
Det er ufatteligt. 5mdr. hvor vi har snakket, skrevet sammen. 5mdr. hvor jeg faktisk har følt mig forelsket og glad. Med en del nedturer, men stadig glad. 5 ubeskrivelige måneder. Hvor jeg bukkede under for kærligheden og den for mig. Nu- forladt.
Træt. Jeg vil op i min seng. Se om det ikke kan lade sig gøre at græde sig selv i søvn.
Please. Bare lad mig græde. Bare denne ene gang..........