20 år siden

Ak og ve..at være i postens magt.

Pensionisten
Hanna Fink (...
9 år siden
SSO - stress
RachelBlack
11 år siden
Helbred
Hanna Fink (...
9 år siden
Ferie
Hanna Fink (...
10 år siden
Diabetes er lig med øjenl...
David Hansen...
9 måneder, 4 dage siden
Problemer?
EmmaBechh
10 år siden
Hvem sætter temaet?
Olivia Birch...
9 år siden
Det vil ikke slippe mig :...
Gittepigen
11 år siden
Operation
Halina Abram...
6 måneder, 28 dage siden
Mit lys brænder
Tine Sønder ...
11 år siden
Fin lille weekend
David Hansen...
10 måneder, 5 dage siden
Fortiden er hård.
storm89
5 år siden
Nattens ven - søvnløshede...
Betina Holm
8 år siden
Desværre.....
Halina Abram...
7 år siden
Drømme om kærlighed
Ace Burridge...
12 år siden
Om at være tanketyven
Merida Dunbr...
5 år siden
Det er da egentlig utrolig hvad man udsætter dig for nogle gange.
Jeg ville gerne tænke på noget andet. Jeg ville gerne være ligeglad. Jeg ville gerne tænke at det ikke betyder noget og bare blive overrasket.
Men nej.....at vente på svar fra forlag er uarmhjertigt!

Det er ikke så meget ventetiden i sig selv. Det er alle de skrækkelige forestillinger man får og har og drømmer om, fordi man tror at det vil hjælpe på skuffelsen, når afslaget endelig ligger der.
Jeg ved at jeg vil vide svaret allerede inden jeg får åbnet. Størrelsen af brevet eller pakken sladrer og allerede inden mine skuffede fingre får revet den uvelkomne op, vil min hjerne prøve at berolige mig med alskens fraser o g klicheer.

"Du sender det bare til et andet", "Hold modet oppe" og min største aversion: " Op med humøret!"

Bvadr...

Jeg kan opstille alle slags situatiner, alle slags reaktioner, men det er bare gejl. Gejl der skygger for realiteten at jeg vil blive skuffet. Og jeg kan ikke forberede mig på det!!!

Her kan min fornuft ikke slå til. I disse situationer er jeg i følelsernes domæne.
Men det er sgu ikke engang det aller værste...det værste er, at jeg faktisk er stolt af det jeg har skrevet!!!
og DET er jo det værste man kan være!!!!

Fordi så er troen på positivt svar jo allerede blevet misledt og skuffelsen vil uden tvivl være af sådan en karat, at jeg ville få en tendens til ikke at sende bogen andre steder.
Det må ikke ske!
Stædgihed er godt i det her "fag". og troen.

Jeg ville ønske at jeg kunne tænke på noget andet, men jeg narrer bare mig selv. Fordi minutterne inden posten kommer er skrækkelige og jeg ville ønske at de ikke var. At jeg blev overrasket og fik en "nå ja...posten" reaktion.

Men sådan fungerer det ikke. og det er jo egentlig min egen skyld (siger jeg og pakker det alt for stramt ind) Det ER min egen skyld. Det er spillereglerne for at vinde anerkendelse. Jeg ville gerne kunne klage den hjem, prøver også på det, men inderst inde har jeg en tro på at det fandme er godt det jeg har skrevet og hver gang den s temme trænger igennem, skælder og smælder jeg ud på den.
Den skal sgu ikke kaste med blålys. Men det gør den og jeg blændes.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Ak og ve..at være i postens magt. er publiceret 19/01-2005 10:11 af Camilla Moe (moe).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.