stadigt chokeret

25.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Kjære dagbok
Sunstar31
10 år siden
Søster Jenna var i fjerns...
Poul Brasch ...
11 år siden
Livet er en rejse
Salomon
9 år siden
Mit sidste farvel til mor
Jønsse
8 år siden
Farvel i morgen..
HCDitte
10 år siden
Gud hader dig, og især mi...
Kasper Lund ...
8 år siden
Så er der nok snart...
Michala Esch...
17 år siden
Skøre drømme og sovende f...
David Hansen...
8 måneder, 22 dage siden
Dreamtime tæller får, dow...
Camilla Rasm...
7 år siden
Faldskærmsudspring - Kasp...
Kasper Lund ...
8 år siden
Guldbryllup
Hanna Fink (...
5 år siden
Stilhedens nåle
Tine Sønder ...
11 år siden
Dagen er tiltaget med 4 t...
Hanna Fink (...
9 år siden
Kunstforening.
Hanna Fink (...
10 år siden
Selvudvikling et moderne ...
Bella Donals...
8 år siden
This is not a Bridget Jon...
Camilla Rasm...
9 år siden
Trorede ikke det skulle ske for mig mener det er jo altid de andre det sker for men nej sådan hænger virkligheden ikke sammen må jeg sanden.

Det var lørdag aften kl 23.30 havde en ven på besøg og han var på vej hjem jeg fulgte ham ned da jeg lige skulle sætte nogle sedler på mine cykler i skuret da de ellers ville blive fjernet. Da vi kommer ud af skuret står vi og snakker lidt vor der så kommer en udlænding/ andegenertion indvænder hen til hos og nænremest stiller sig oven på mine fødder og spørg hvad vi laver her osv. jeg blev sefølig lidt paf og svarede da svarenden ikke rigtigt passede herren tog han fat i kraven på mig med den ene hånd og pressede mig et skridet tilbage hvorpå han spurgte hvor jeg boede. Min tanker drejede sig kun om ikke at komme op og slås og at han ikke måtte se hvor skramt jeg var. Mens han holdte mig spurgte ham mig om hvor jeg boede, det var lige før det blev for meget. Jeg tog fat i hans hånd, i det samme gav han slip og et kort øjeblik var der et glimt af frygt i hans øjne. Han vendte sig nu om mod min ven og begyndt at udspørger ham og da svarneden igen ikke passede ham spurgte han om han var bøsse. Der blev det for meget og jeg sagde til min ven at nu går vi hvilket vi gjorde. Manden fulgte os et par meter´. Kunne føle at han nærmest gik oven på mig så tæt gik han men jeg var ligeglad det var tydligt at han kun var ude på en ting og det ville jeg ikke give ham. han kommer og på siden af mig og lægger sin hånd meget tung på min narkke. Jeg ved ikke hvordan men det lykkedes at ingnoreger det helt og holden. Han begynder så med alt det der haløjsa med du min ven osv. osv. Kigger lig på ham og tænker ja den er god med dig. Han bliver så træt af det og går sin vej.

Min ven gloede på mig og spurgte mig hvordan jeg kunne være så rolig.
Svaret er enklet dels fordi jeg havde en selvkontrol som jeg ikke vidste jeg havde.

Dels Kendte mit ejet reaktionsmønster

Dels at jeg nok godt kunne klare ham hvis det kom der til.

Sidst men ikke mindst fordi jeg bare ikke ville slås. Det ender altid med at der er en der kommer galt afsted.

moralen er det er nemt at dømme alle på grund af hvad fåtallet gør.
Men tænk på der er mange der tilpasser sig. Og de fortjener ikke at blive steplet på baggrund af hvad fåtallet gør

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget stadigt chokeret er publiceret 03/10-2004 06:21 af Frank Christensen (frank).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.