Var på arken med klassen igår og se udstillingen "det genfundne pardis" (tysk ekspressionisme)Vi skulle finde et billede og analyser. Der var et billede der fangede mig. Da der var en der spurgte mig hvad det var der fangede mig kunne jeg ikke svar på det for jeg vidste det ikke. Sad og lave min ejen lidt anderledes fortolkning af det det vil sige jeg skrav et digt ud fra hvad jeg så. Må sige at det ikke var så lidt det sagde mig og ikke mindst fik det mig til at stille enormt store krav til mig selv med hensyn til opstillingen af digte men hvilken fryd det er når det hele går op. Det er til med efter min menening det mest spende digt jeg har skrevet. Det kommer snart på her og det hedder læsende ung kvinde som maleriet også hedder det er forrasten lavet af emil nolde