Og jeg er begyndt at samle på julegave ønsker ;-)

Det er fuldstændig absurd, men jeg ved hvor meget det kommer til at fylde, samtidig med at det er åres travleste tid, hvor jeg får travlt med at køre med alle andres julegaver, og folk der her været til julefrokoster..

Jeg ved at mange ”kun” giver børnene gaver, da det er børnenes fest. Men jeg ved også, at min far ville blive skuffet, hvis han ikke fik lov til at give os en gave. Det høre sig til julen, at give børnene gaver ;-). Også selv om det stort set er det samme min søster og jeg får hvert år, nemlig en check så vi selv kan købe hvad vi har lyst til.

Min far er typen som aldrig ønsker sig noget, men bliver så glad når han selv får en. Jeg har fundet 3 gave ideer til ham, men må bruge den ene på hans fødselsdag i november.
Vores drenge har også givet problemer igennem årene. 4 drenge med en alders forskel på 5 år fra den yngste til den ældste, hvor de 3 af dem ofte har haft de samme ønsker. Men hvem skal have hvad uden at de andre bliver skuffet, det er lidt af et puzzle spil.

I år har vi Claus´s drenge hjemme i julen, og mine til nytår. Eller det vil sige, at det bliver nok kun André, da Michelle nok finder en fest et eller andet sted ;-)
Min svigermor og engelske svigerfar, har modtaget vores invitation til julen med glæde. Jeg kan stadig se min svigerfars undren fra sidste år, over vores dans om et træ sidste år, men også hans øjne og hans latter over hvor sjovt det var. Han havde i hans 76 årige liv, aldrig prøvet at danse om et træ ;-)

Jeg havde virkelig en off dag i går. Havde det aht og ønskede, at det som jeg går rundt med i kroppen kunne udvikle sig til en ordentlig influenza, så det kunne blive overstået. Samtidig var jeg psykisk også meget ked af det, uden at kunne sætte specifikt ord på hvad det var.

På et tidspunkt hvor jeg sad her, kom min lille hund anstigende som om hun gerne ville ud i haven. Jeg gik ind og åbnede døren, men hun ville ikke ud, og begyndte i stedet at hoppe rundt som om hun ville lege. Jeg satte mig på gulvet og tomlede rundt med hende. Jeg måtte bryde ud i latter over hendes filurligheder, men blev afløst af gråd. Jeg ved ikke hvorfor.
Men som den dejlige hund hun er, kom hun hen og puttede sig ind til mig, og så lå vi bare på gulvet en stund og hyggede os. Hun er altid opmærksom på hver jeg er, og opholder sig helst i samme rum som jeg.

Jeg er blevet hjemme i dag, og håber at ” hvad det end er ” som jeg har i kroppen, snart vil give slip.