Ja, jeg havde nok set det komme, så det overrasker mig ikke. Der var ingen af os der havde det vildt godt, så nu er vi begge single. Jeg leder efter en lejlighed til Thor og jeg selv, og er underligt lettet indeni.

Christian og jeg elsker hinanden stadig, men det har nok bare rykket sig til et mere platonisk forhold, end det er et "kærlighedsforhold". Gnisten har ikke været der længe. Den forkerte gnist, måske, men ikke den der skulle få os til at holde sammen.

Vist er jeg ked af det, men ikke meget. Er ikke specielt tudevorn, for jeg glæder mig til at starte op - igen. Det med at bo sammen drænede os bare for vildt. Christian som ikke havde det helt godt i rollen som "papfar", og jeg som havde det svært ved altid at få at vide at jeg "rodede".

Vi står ikke på gaden, men leder efter en lejlighed. Det skal være "den rigtige", for jeg vil ikke flytte igen lige med det samme. Tre værelser, vaskemaskine (eller tilladelse til at tilslutte en), adgang til have/ lukket udeareal, helst ikke for "blok-agtigt" (ej Vollsmose...lyst.

Puh, skal have ringet til mor og sagt - STOP!...damn, den bliver svær at forklare. "Vi flytter fra hinanden, fordi vi er blevet enige om det - ikke det store drama". Hun vil være overrasket, men acceptere det. Det samme med far, selvom jeg et eller andet sted tror han er glad for det. Jeg bliver dog hidsig hvis han begynder at fryde sig, når jeg er til stede.

argh - og Thors far.. *tsk*...og familien der allerede har fået invitationer til brylluppet. Well...Det er vel set før...

Nå, vil fodre sønnen af, han er lidt pyller, tror han kan mærke at det hele ikke er som det plejer at være...

Knus til livet