Puha.....endnu har alle de indtryk jeg har fået i de sidste par dage ikke lagt sig, men for fanden hvor var det en god tur til Madrid!!

Utroligt spændende og givrig med kun een skuffelse: at den dag vi ville have set Prado, var det sgu lukket...ÆV!!
Det var een af de ting jeg så gerne ville ave set, men ingen grund til bitterhed, jeg fik taget et billede af det og et med mig selv foran Velazgues...så ikke helt spildt..hæ..hæ

Men også bare selve rejsen...frem og tilbage, tog, fly, ventetid, fly, tog, metro...ja, jeg tror vi har været igennem det hele.
Jeg er fyldt op nu, men ville gerne være blevet dernede. Dog bliver det storby uanset hvor man er i verdenen og jeg er ikke storbymenneske for lang tid af gangen. Men jeg er nu blevet bekræftet endnu engang at Spanien..det er bare mig!!!
100% og jeg glæder mig endnu mere til at flytte derned.

eR fyldt op med tapas, med spansk øl, spansk rødvin, kulturindtryk en masse, hvor man ikke engang skal betale entre for at få smasket den ene fantastiske bygning med fremragende udsmykninger ind i hovedet.
Bar sådan noget som Madrids postkontor.......Amalienborg om igen, og jeg lyver fandme ikke!!!!

og at gå i de snørklede gader, forbi hotellet hvor hemmingway og HC. andersen boede, at se hvor cervantes boede og døde, at prøve på sit gebrokkent spansk at bestille eller bare kommunikere fordi engelsk stadig ikke er et sprog de mestrer.
At s tå på Santiago Bernabeo og finde ud af at det sgu må være et gammelt rumskib, der landede der i tidernes morgen og se den fanatisme der udspiller sig, emmende udfra væggene, skønt der ingen kampe var mellem jul og nytår.

Jeg er ikke sikker på at Madrid og jeg er færdig med hinanden, men jeg ved at spanien og jeg ihvertfald ikke er!

Den kryber ind under huden i skjul af et Donde esta...og PUFF...er den absorberet og på vej ind i blodbanen på vej mod hjernen og hjertet, for at finde sig et sted at bo.

Og den kulinariske oplevelse blandet med den spanske kultur, som ikke altid er lige forståelig for en nordeuropæer, er lige så spændende og fascinerende, som stauerne og kongeslottet, som får Aamlienborg til at ligne et udeskur.

Men nu skal hverdagen igen snart til at ringe på og jeg skal arbejde i aften.
Det gør mig ikke noget, men min facinationsgrænse er rykket flere mil nu, jeg kan kun blive skuffet de næste par dage, indtil jeg er landet helt og vingerne pakket ind i skabet.
De blafrer stadig, vil afprøves mere, men de må vente....og ligeledes må jeg!