Dagen tiltaget med 49 min...
Hanna Fink (...
9 år siden
Vi pakker sammen
Ragnhild Bac...
11 år siden
Dagen idag virker langsom
Kellany Bram...
11 år siden
Jeg vil starte en gruppe ...
Johannes Han...
5 år siden
Man kan nok ikke give mød...
Ace Burridge...
12 år siden
Kender I det?
Hanna Fink (...
11 år siden
Skøn sommer og smart syma...
Michala Esch...
14 år siden
Gud hader dig, og især mi...
Kasper Lund ...
8 år siden
Oplæsning - Del 2
Syrene Hvid
7 år siden
Havørnen og Tigeren
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Skoddag
Suree Lio (L...
12 år siden
Første dag på Fyldepennen
Liza Abildsk...
10 år siden
At skrive
Josephine Lø...
10 år siden
11 dag på fyldepinden og ...
Gaffa Brandt
11 år siden
Kære Dagbog

Denne weekend skulle jeg ikke have været hjemme, men blev i hast kaldt hjem pga. noget med en af mine drenge. Noget jeg ikke vil komme nærmere ind på her, men som gør at jeg lige nu har mange tanker kørende og ærligt har det som Pelle alene i verden.

Føler jeg dog alligevel må sige noget, men skyldes mere nogle kommentarer omkring mit indlæg den anden dag. Desværre er jeg nok ikke lige nu i stand til klart at give mine oprigtige mening. Er lettere nervøs for at blive misforstået pga. min "tilstand" lige nu. Gør dog et forsøg.

Hvad jeg skrev den anden dag her i dagbogen om det indslag i fjernsynet, hvor man så to herboende muslimer råbe høje hurraråb over katastrofen i USA, var på ingen måder ment generelt.

Er jeg blevet opfattet som om jeg mente det med: "Hop på tungen hjem", som en generalisering af alle muslimer, så er det ikke rigtigt opfattet.

Mit udbrud havde været nøjagtigt det samme, hvis de samme hurraråb var kommet fra to danskere.

Her havde jeg så selvsagt ikke brugt udtrykket, om at hoppe på tungen hjem, men nok noget i retning af, at samme personer skulle hænges op i et træ - i klokkespillet eller noget lignende.

Udbruddet kom alene fordi jeg blev så bitter og harm over, at nogen overhovedet - uanset nationalitet - kunne juble over sådan en katastrofe.

Syntes det var så grotesk, at billederne på fjernsynet skiftede fra mennesker i stor sorg til uskyldige mennesker der i desperation sprang ud fra gud ved hvilken etage osv. - til billeder af mennesker der samtidigt jublede!!

Fandt og finder det så grotesk, at det overgår min fatteevne, at nogen i den grad kan juble over andre menneskers sorg og ulykke!

Så please: Råb ikke hurra for mig, for jeg håber og be'r til, at alle normale mennesker kan se det groteske i at råbe hurra over det katastrofale der er overgået USA - uanset nationalitet.

Kommenteres dette dagbogsindlæg håber jeg, at man i stedet vil gøre det ude i debatforummet, hvor alle kan komme til orde.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Mit tidligere indlæg .... er publiceret 14/09-2001 22:53 af Lise-Lotte Gerding (Lise-Lotte).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.