Måske fordi jeg har levet i forskellige samfund i verden, er min forståelse over for sådanne som beklager sig over regeringen ikke særligt stor. Vi måtte tidligt plane for alderen og vide hvor vi ville tilbringe de sidste år, eftersom vi ikke har nogen pension. Efter vi kom tilbage til Svejts kørte vi i cirka 10 år frem og tilbage til Rumænien. Bilen blev altid ladet med tøj sko og jakker som vi fordelte. Vi kørte som regel i 2 dage. I Tirgu Mures beskæftigede Fritz sig med upgrading i hotel og restaurant mere eller mindre gratis og jeg besøgte børn på hospitaler og børnehjem. Vi købte et pænt stykke land og en gammel stald blev indrettet med et par værelser. Vi blev som regel 6 - 8 uger af gangen 2 gange om året. Havde vi ikke klaret det i Svejts havde vi bosat os i Rumænien. Der er mange fordele der og det koster ikke så meget. Sproget er noget af det sværeste jeg har prøvet på at lære, men jeg kom så langt at jeg kunne klare det daglige. Hvis man er utilfreds i Danmark så rejs dog ud i verden, livet har mange muligheder også i alderen. Hus og land solgte vi til en svejtser dame som også besøgte landet regelmæssigt og understøttede missioner.