Deler lige en lille hverdagshistorie fra mit liv.
Var ansvarlig på en opgave og havde forberedt mig godt. Jeg ved at mange af dem jeg arbejder med på opgaven, ikke er lige gode, og for at vi sammen skal få et perfekt produkt, så vil jeg gerne være med ind over de forskellige ting.
Pludselig er der en der siger "Eva, du må stole på at vi også godt kan noget selv. Prøv bare at lade os, og så slipper vi for at xxx går grædende hjem i eftermiddag, fordi dagen har været alt for hård og lang" hvortil xxx svarede "tak"
Følte mig virkelig ramt, og det var mega hårdt. Havde lyst til bare at melde mig ud af fremtidige opgaver med det samme, for det er så rigtigt. Jeg er MEGA kontrollerende, og det ved jeg godt. Det må være forfærdeligt at arbejde sammen med, men der er en grund der er en grund til at jeg er som jeg er.
Vi har alle meget forskellige ambitioner, og mine er ret høje. Jeg er ansvarlig for opgaven og vil gerne have at outputtet bliver perfekt.
Hvis jeg bare lader alle arbejde efter deres ambitioner og evne og ikke blander mig, så ved jeg også at outputtet ikke bliver som jeg gerne ville ønske at det skal være.
Hvad gør man lige i sådan en situation? Jeg hader at jeg er så kontrollerende men på den anden side har jeg virkelig også svært ved at acceptere et dårligt eller ikke perfekt resultat.

I dag så jeg en film og den fik mig virkelig til at tænke.
I filmen stikker hovedpersonen af hver gang livet bliver for hårdt, og det går ud over en masse mennesker. Sidst i filmen indser han at er god nok som han er, selvom der er mange andre der er meget bedre. Han vælger derfor at stoppe med at lukke af hver gang tingene bliver for hårde, og at øve sig på at blive bedre i de forhold hvor han ikke er så god, eller tager tingene på en dårlig måde.

Så har valgt ikke at stoppe som ansvarlig for opgaver.
Jeg har noget at byde ind med, det ved jeg, så må øve mig i at acceptere at alt ikke skal være perfekt, men at nogenlunde også er godt nok. Ellers er der jo ingen der kan holde ud at være sammen med mig.

Mine tanker lige nu "Ikke stik af når du klarer det dårligt og laver de samme fejl igen og igen, og hader dig selv for det, eller hvis nogen giver dig kritik. Hvad enten kritikken virkelig rammer plet, eller det er kritik du synes er unfair.
Arbejd hellere med det og bliv en bedre udgave af dig selv.

Nogen gange kan man tænkte at alle mulige andre er meget bedre end en selv, men samtidig kritisere mange for ikke at være gode nok, betænksomme nok, arbejdsomme nok...
Og så bliver det hele bare nederen og for meget og så dunker man sig selv i hovedet, fordi man er så sådan en nederen person.
Indrøm over for dig selv, de ting du gør, som er nederen og øv dig i at blive bedre/gøre det bedre/anderledes.

Never lose courage! Never give up!