Fransk gummi
Tine Sønder ...
10 år siden
Selvudvikling et moderne ...
Bella Donals...
8 år siden
Kære natbog (VII)
Olivia Birch...
10 år siden
Den Søde.
Ruth Christe...
8 år siden
Udstillingen
Hanna Fink (...
11 år siden
Påske
Hanna Fink (...
10 år siden
Nyt maleri
Jytte Westen...
9 år siden
Et digt
Peter Munk (...
11 år siden
Det har været på vej længe, og den sidste uges tid har jeg været en bitch.
Jeg hader det, men kan ikke se mig ud af det - igen er jeg nede.
Kedsomhed? Ensomhed? Hvilken -hed mon der gør det? Mindreværd, Input.
Der er så meget og jeg kan ikke komme videre.
Jeg hader det, men alligevel kan jeg ikke se mig ud af det.
Føler mig ubrugelig, kan jeg kun bruges når der skal spørges om noget IT-relateret?
Funderer over hvad der gør at jeg ikke kan bruges på andre plan - eller måske jeg ikke lader mig? Kan ikke komme ud af det, men forstår det heller ikke - vil bare ud.
En skræmmende tanke igår - mange er ensomme, og det slog mig - hvor længe mon jeg ville kunne være væk hvis det ikke var for mic (og drengene) inden nogle ville være klar over det?
Længe vil jeg mene. Har ingen der kommer forbi eller ringer - ingen der vil undre sig over at tlf. ikke svares i nogle uger, ingen der vil undre sig over at jeg ikke svarer på www. Skræmmende....

Vil prøve at komme ovenpå igen, men ved også at det nok tager nogle dage - og så er jeg "mig selv" igen i en periode inden næste sorte hul.
*længe leve sugende materialer*

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Knugen i maven, Hævede øjne. er publiceret 24/11-2003 09:15 af Annika Pedersen (Annika).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.