Den der snak, jeg havde med kollegaen forleden..
Der handlede lidt om arbejde, lidt om mig, lidt om hvorfor jeg gør som gør - kæmper så hårdt og aldrig giver op og..alt det der!

Brikkerne er faldet på plads!

Min hjerne har slået knuder på sig selv siden jeg havde den snak med ham og derudover har det været svært at lade emnet ligge. Daddy issues? Mig? What the fuck?

Så ja, selvfølgelig, så måtte jeg google. Jeg syntes egentligt ikke jeg fandt vanvittig meget der så specielt seriøst ud, og så faldt jeg alligevel over den her hjemmeside, noget amerikansk blog halløj og jeg gik igang med at læse.

Tilknytningsformer, holdninger til sex, tidligere trælse oplevelser - eventuelt i form af et seksuelt misbrug og en afvigende farfigur. Har min farfigur været afvigende? Hm, for mig føltes det jo normalt! Men tjo, når jeg tænker tilbage, så har der efter al sandsynlighed at dømme nok været noget der.. Noget der gjorde, at jeg igennem den anden halvdel af artiklen blev tiltagende mere og mere bleg.. Først grundstenene - så forklaring af konceptet - så typiske adfærdsmønstre - lige ned til hvilke type mænd man med de issues vil gå efter og holy moly! Spot on!

Kvinder med far-issues, går typisk efter mænd der er ældre end hende selv og som har udsigt til eller evner til at forsørge.. Holy shit! Men på grund af de samme issues, er der så noget galt med tilknytningen og formen man er i, følger typisk et ud af tre mønstre. Jeg kunne kende dem alle tre. Lidt for godt. Det hele ramte bare - LIDT for meget plet.

Når jeg møder nogen som jeg synes er spændende, jamen så har jeg på forhånd besluttet mig for hvorfor de alligevel ikke er noget og giver dem derfor ikke en reel, fair chance. Mange af dem vælger jeg endda fra pga bagateller der ikke betyder noget - men min hjerne - det viser sig at være et mønster, en mekanisme. Wow! Jeg er åbenbart i en fase lige nu, hvor jeg udadtil søger - men indadtil er igang med at lukke mig fuldkommen inde i total sikkerhed = udelukkende mit eget selskab, omgivet af kolleger = uægte relationer og arbejde = tidsfordriv og noget, der kan holde min hjerne optaget, så jeg ikke begynder at spekulere for meget.

Lige nu er et perfekt eksempel.
Jeg burde arbejde! Ikke sidde her og bruge dyrebar tid på at skrive dagbog.

Men nu gør jeg det altså alligevel!

Jeg husker tydeligt hvordan min far - meget tilfreds med sig selv - tog mig med på cykeltur den dag da jeg var 11 år, ud til min første ridelærer. Peter hed han. Vi så stedet, ridebanen med tag over, ponyerne og jeg var bare blown away! Tænk at min far havde givet efter og havde fulgt mig til ridning!!! Dét var en STOR dag for mig, nok en af de største når jeg tænker tilbage.
Peter derimod.. Det viste sig - retrospektivt - ikke at være godt for mig. Min dengang bedste veninde startede ret hurtigt til ridning samme sted, men det var tydeligt at jeg var bedre "venner" med Peter end hun var. Vi sloges på høloftet og han begyndte hurtigt at røre ved mig - ganske upassende egentlig, men ikke desto mindre sand. Glemmer aldrig dengang på hans stuegulv, hvor vi havde sloges og jeg lå på ryggen, bomstille og syntes han havde taget for hårdt ved og egentlig var jeg blevet ked af det. Jeg turde ikke sige noget. Jeg har altid lært ikke at sige min far imod, så selvfølgelig sagde jeg heller ikke Peter imod. Heller ikke da han langsomt åbnede lynlåsen i mine bukser og luskede sin hånd derned. Da jeg var 11 år, var der begyndt at komme spæd kønsbehøring kan jeg huske og hans voksne fingre listede rundt udenpå venusbjerget og han stønnede imens. Jeg lå fuldkommen stille. Slåskampene var sjove, det var også lidt spændende når han ville kramme - men det her, jeg anede ikke hvad det var og det var ikke spændende!

Jeg tog hjem til min mor, løj og sagde at jeg ikke syntes jeg lærte noget længere og stoppede kort efter. Men.. Skaden VAR jo sket på det tidspunkt, selvom jeg nok ikke selv helt forstod det.

Siden har jeg jagtens mænds opmærksomhed - et klassisk mønster i forhold til den dårlige oplevelse. Kæmpet for at være god nok. Fundet mænd der minder mig om min far = forklaringen på 10 år med Teak ligger lige der.. Grey er væsentlig ældre end mig og minder mig på mange punkter også en del om min far.. Han er så bare lidt mere opdateret og har noget coolness der helt sikkert kommer fra det faktum, at Grey er akademiker. Der matcher vi bare hinanden ret godt.
Horsensfyren var også ældre end mig, helt sikkert forsørgertypen. Revisoren også - han var bare ikke fysisk tiltrækkende og derudover var han sindssygt omklamrende. Det samme med fyren fra lokalområdet og i vid udstrækning også den seneste kiksede oplevelse med den kiksede fyr der boede udenfor Horsens..

Wow wow wow!

Dermed ikke sagt at det hele er dårligt.. Det tror jeg ikke det er.. Graver man dybt nok, er jeg ret sikker på at alle har issues nok - finten ligger der, hvor man enten er opmærksom på dem, eller ikke er.

Jeg trænger til at slappe af. Jeg trænger til at få tømt mit hoved og kunne opnå en reel rolig tanke uden kronisk at skulle forsøge at kæmpe for det hele tiden. Trænger til en makker, en partner der kan rumme hvem jeg er - og jeg skal lære at stille krav til min omverden.

Jeg lærer det lige så langsomt. Har skrevet en mail til min psykolog og endnu en til min anden livline. Den anden livline svarede hurtigt, så der har jeg en aftale klokken 19:30 i morgen.

Jeg har læst artiklen for et par dage siden, kunne ikke slippe. MÅTTE handle.
Jeg har svært ved at sige fra overfor autoriteter, faktisk svært ved det generelt.

Jeg begyndte i går. Det første spadestik tog jeg i går. NU måtte det briste eller bære!
Min kollega fik sagt til præsentationsmødet, at jeg havde forklaret et eller andet dårligt.
Jeg fik lige et minut sammen med ham, og bad ham venligst - men bestemt - om ikke at tale mig ned foran kunden fremadrettet. Det kunne jeg aldrig drømme om at gøre overfor ham, så jeg frabad mig at han gjorde det mod mig.

Han lagde sig fladt ned og undskyldte lige med det samme.
Mit hjerte HAMREDE i mit bryst mens jeg talte, men jeg GJORDE det!

Jeg sagde fra.

Så simpelt.
Så smukt.

Jeg stod op for mig.
Hvem pokker skulle også ellers gøre det.

Og nu!
Nu må jeg hellere se at få nået det der fly, så jeg kan komme hjem til Danmark igen.

Roger over - den her rejse, den er virkelig, virkelig spændende!