I dag - eller rettere - i går, for klokken er lige nu 01:55.
Men altså i går formiddags var min datter og jeg til en "Fair", det er nok ikke helt rigtigt oversat, men jeg vil kalde det et marked.
Min gode bekendte ville sælge nogle af sine håndlavede ting på dette marked, så det måtte vi jo lige deltage lidt i.
Det blev afholdt på en high school oppe i "hillen" som vi kalder højdedraget Darling Range øst for Perth.
Der var forskellige boder på the oval - sportspladsen. Brandvæsenet havde også en stand dér, en brandbil. Af og til sendte en brandmand som sad inde i førerhuset en douche af vand ud af en dysse foran på brandbilen - især hvis nogle børn lige gik forbi, til stor morskab for alle.
Omkring selve skolebygningerne var der også boder. Doughnut-biksen havde et godt salg så det ud til.
Imedens vi sad og snakkede med vores bekendte gik en dame forbi med en "joey" som en kænguru-unge kaldes, i armene. Den var pakket ind i et blødt lagen. Den så nysgerrigt på alle omkring sig og ville gerne nusses.
Det viste sig at damen kom fra The Wild Life Hospital som også havde en stand på markedet. Hun samlede penge ind til foder til dyrene på hospitalet. Denne joey's mor var blevet dræbt i trafikken, den havde det ene ben bundet ind og skrammer på de andre ben. Selvfølgelig puttede vi penge i bøssen. Senere gik vi ned og så standen de kom fra. Der var 3 emu unger - eller hedder de mon kyllinger(?) en flok ællinger, en redefuld fugleunger og en wallaby unge - hvilket er en lille kænguru-art.
Hatten af for disse, temmelig sikkert frivillige, mennesker som gør et stort arbejde for dyrene.
Jeg mener, det er jo ingen sport at slå dyr ihjel. Tværtimod, udfordingen må ligge i at holde liv i dem....
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Mødet med en joey. er publiceret
15/11-2003 19:43 af
kookaburra.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.