Jeg er begyndt at gå til kurser i en skole. Det giver mig stabilitet her i disse ustabile tider.
Det ene er et skrivekursus, hvor jeg lærer rigtig meget. Både om at skrive og mig selv. Det er spændende og udfordrende. Jeg har fundet ud af, jeg best kan lide at skrive til stille jazz. Mine emner er tit hårde men jeg kan også finde ud af lidt humør og begejstring. Det kan være, jeg skal lærer at skrive, når jeg er glad. Det, tror jeg, vil være et lille mål for mig.
Jeg døjer dog lidt med mine tanker om mad stadig. Jeg kan ikke lade være med at spise, endda usundt. Mine tanker kan ikke slippe fedtet på maven og jeg drømme mig til dengang jeg vejede 46 kilo. Nu er jeg over 60 kilo og føler mig ikke tilpas længere. Jeg ved, jeg ikke er overvægtig. Mine tanker har bare ikke forstået det endnu. Jeg er gået i stå med min træning. Så glæder mig til at fitness engang åbner. Jeg fortæller mig selv, at der ikke kommer til at være nogen undskyldninger så. At jeg kommer afsted. At jeg bliver sundere og tyndere. Drømmetænkning.
Jeg er begyndt at blive ensom. Manglen på selskab fra mine venner og familie rammer mig. Det er bare ikke det samme over en skærm. Jeg fortæller mig selv at det nok skal gå. Men jeg er bange for at ramle sammen, når alt åbner igen. Jeg ved, jeg kommer til at ville det hele. Problemet er bare, at det kan jeg ikke holde til. Min behandler siger, jeg skal have en mig dag om ugen. Hvor jeg ikke må lave planer og så se på hvad jeg lyster. Det kan mit planlæggende hoved ikke lide. Jeg føler, det er en form for kontroltab. Jeg vil planlægge og følge det. Så jeg tror, det er en fornuftig ide. Så jeg udfordre mig selv og giver plads til at være spontant.
Jeg håber, alle har det nogenlunde i disse tider.
Lisa