Kære dagbog.
Det er med store overvejelser hvorvidt jeg vil dele mit personlige liv på fyldepennen. På den ene side føler jeg, at jeg udstiller mig selv unødvendigt. Vil disse oplysninger blive misbrugt af nogen på et senere tidspunkt? Vil mine omgivelser tage afstand, når de får indsigt i min hverdag og indre verden på et dybere plan? På den anden side har jeg en enorm trang til at kræve plads til originalitet og ægtehed. Dét bare at kunne være sig selv uden at skulle bekymre sig om hvad andre tænker. At være sig selv fuldstændig ufiltreret, hvor man ikke iscenesætter sig selv, som det jo er realiteten med facebok og andre sociale medier.
Det kræver mod at turde være sig selv, når hele verden har mulighed for at skue. Jeg tror faktisk også det kræver en bevidsthed om at ville være det, og gøre det. Straks når kamaraet fanger os, har vi det med at ændre karakter. Det er som om at vi transformerer os.. skifter kodeks.. skifter mentalitet. Så kære dagbog... hvorvidt det lykkes mig at udfordre denne transformation må jo være spørgsmålet. Jeg tænker, at jeg vil forsøge at fokusere på den indre dialog og være særlig opmærksom på hvor jeg føler mig såbar. Det sårbarheden der skal udfordres. Hertil vil dette blive et rum, hvor jeg kan skrive om livets mange nuancer til glæde for mig selv, og nu også alle andre der kan bruge det til noget. Jeg er et af de mennesker, der har særligt meget brug for, at alt hvad jeg foretager mig, giver mening.
Så kære dagbog
Lad det autentiske eventyr begynde!
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.