Jeg overvejede meget mine ord da jeg modtog et svar fra mit snap. Du sendte et billede og skrev "ku godt", jeg vidste godt at du refererede til mit billede tidligere den dag. Jeg var let påklædt og havde en trang til dig uden at skrive det. Du har jo en kæreste og jeg har ikke set dig siden september. Vi snappede, jeg tilbød dig en uforpligtende aften sammen med mig. Jeg savnede dig som bare fanden. Min helt store kærlighed, så langt væk og alligevel så tæt på.
Jeg blev så glad inden i, jeg var forventningsfuld og jeg havde en lyst til dig, men havde du samme lyst til mig når jeg kom ud til dig? Ville du trække i land og aflyse? Alle tankerne fløj igennem hovedet på mig.

Jeg stod uden foran din dør, mine bryster struttede i mit nøje udvalgte tøj, jeg havde ikke trusser på, kun lige en blonde body - mit hjerte hamrede da jeg så dig og alt faldt bare på plads. Min kærlighed, mit savn og min tryghed til dig.
Vi satte os ind og snakkede om hvordan det gik, vi snakkede om os og hvor forandret vi var og så alligevel ikke. Vi snakkede om din kæreste og min mand - det hele var bare så fucked up.

Jeg satte mig oven på dig, jeg trak min trøje af - du så lige igennem mig, dit søde smil, dine øjne og din duft. Alt var bare tilbage til dengang det bare var dig og mig. Jeg tog din bluse af, ventede på du sagde stop, men du sagde ingenting, vi gik ind i dit soveværelset, vi elskede, jeg elskede. og jeg elskede dig - jeg elsker dig.
Så lang tid siden og alligevel så kort tid siden. - Er det mon starten på vores affære igen? Er det dig og mig i byen igen og nætter sammen - hvor det bare er dig og mig? Er det taxa ture hjem med liderlige og forbudte blikke? Jeg venter på vores nye eventyr.