Hej Zakarias, mine børn i skolen har tvunget mig ud og ind i et fantasi eventyr. De kræver mere og mere og jeg har måttet gå videre end både du og jeg havde tænkjt sig. Jeg synes du skal have muligheden for at følge med i udviklingen, så derfor her et link til min dropbox.
:-) Nils
https://www.dropbox.com/s/554d9a5ly1oxuen/Den%20gyldne%20eg.docx?dl=0

Som de andre har sagt før mig: Det er en virkelig god historie, og så elsker jeg det ligefremme sprog.
Er vild med titlen på bogen Hist læser, "Historien om den Høje Dværg" og håber at du også skriver den så vi kan læse den ;)

Kan godt lide at sproget ikke er alt for højtflyvende, hvilket giver den et dejligt præg af at være en historie rettet mod børn.

Tak for læsningen, nu må jeg videre til kapitel 2 ;)
Vh. Jannik

Det er knaldgodt skrevet.
Der er noget meta og på samme tid noget særpræget jordbundent over digtet. Billederne er prægtige.
Klisterbånd og knofedt, pyh det lyder hårdt. Jagten efter sandheden. Ja den findes, men den er nok forskellig.
Dit sprog er fantasifuldt brugt, uden at det fornægter indholdets tema om håb, tro og vilje i forhold til vejen, livets vej, der lyses op ved stjernen, som jeg læser det.
Vældig godt arbejde!
Bh
Camilla

Dette digt er så smukt. Simpelthen. Bare smukt. Tiltaleformen fungerer så godt mellem jeg'et og stjernen der skal limes på plads, sikke et billede! Hele tankerækken med at reparere noget itugået, for så at se det "slå rødder / Iblandt Solen og Månen / Gro fast i universet" er sindssygt kompliceret og sindssygt smuk at læse, de vildeste billeder breder sig på nethinden. Den bagvedliggende tanke om en sandhed der er sat sammen med klister, men ikke mindre sand af den grund er også rigtigt flot. Jeg er helt vild med dette digt, tak fordi jeg måtte læse med!

Betagende! Dine ord rører mig, men jeg har på samme tid svært ved helt at sætte ord på hvorfor.

Vedr. 5. strofe: Tror det staves homøostase, og mangler der mon et "i" før opbrud?

Nok om det. Jeg er helt betaget af dit digt. Tak for at jeg måtte læse med :)

Med den ihærdighed og tro, så er jeg sikker på i nok skal få homeotase på plads og finde jer selv på bedste vis igen og lyse op for hinanden og andre. Tak for det og godt nytår Sys

Hej Zakarias

Så er du tilbage og i topform skal jeg da
love for.

Et fantastisk digt, og for mig en hyldest til videnskab, kamufleret i vendinger, der er nærtliggende det spirituelle, såsom at tro.
“Hvis jeg nu virkelig tror”
Jeg fornemmer en udmattelse hos dig, i kampen for sandheden, og dermed funkler den sekulære stjerne ikke.

I hvert fald er det et meget imponerende digt, med mange lag at fordybe sig i.

En god oplevelse

Vh

Thomas

Hej igen. Zakarias

Kan en dør være træt?
ja, her i din skønne historie kan den, for her kan alt muligt ske.
Historien virker original og det er rigtigt interessant med de ting, Hunk har samlet sig.
Dialogerne virker som de skal og beskrivelserne er rigtigt gode og tilpas detaljerede.
Hvad mon Hunk og hist videre oplever? :-)

vh. Pia H

Hej Zakarias.

Et udmærket kapitel, hvor det ikke går for hurtigt, men alligevel bliver mere og mere mystisk.
Og så tager Hist de første skridt mod eventyret.
Måske man skulle med? :-)

Vh. Pia H

Hej Zakarias,

Så er vi i gang med historien. Jeg synes det er en god scene, hvor du får introduceret os til Hist og hendes verden og omgivelser. Navnene er vigtige for atmosfæren, når man som du gør skriver sit helt eget univers frem. Jeg kan specielt godt lide Hist, det har noget historicitet på en eller anden måde, og også Hr Kobe, mindre vild er jeg med Kebala-skoven, det lyder lidt for fundet på og hippieagtigt til mig. :-)

Kapitlet har også en god struktur, jeg kan godt lide det lidt hverdagsagtige, som alligevel får noget fysisk handling da Hist skal hen til Hr Kobe, og du får peget godt fremad med omtalen af skovbrøleren til sidst. Jeg synes dog der er et eller andet med prologen efter at have læst dette kapitel. Jeg havde forventet at du ville fortsætte direkte med hvem der boede bag døren – hvis det først er noget vi kommer til senere synes jeg der skal lidt mere gåde til før det kan bære. Er det eksempelvis noget skræmmende der er bag døren, så lad os føle det i prologen uden at give for meget væk, så vi ved at der er en fare.

Ind i mellem synes jeg du vil lidt for meget i dit sprog, som for eksempel ”krusede, blege hår stod om hende som stråler fra solen” eller ”som en fletning i en af de fine pigers hår” – jeg synes ikke helt de billeder holder. Heller ikke ”Nu gik det op for Hist, at det slet ikke var nogen huntrold, hun var stødt ind i”, det tror jeg godt hun vidste inden.

Dialogerne er rigtig fine og der er en hjertevarme i fortællingen som du formår at holde frisk hele vejen.

Et afsnit som dette her: ”Folk snakkede om vejret, eller sladrede om, hvad de måske synes de havde hørt bagerens kone sige om smedens søn. De andre børn i landsbyen havde for travlt med at holde deres fine tøj rent og læse lektier, til at lege sørøver og tyveknægte med Hist. Derfor holdt Hist sig mest for sig selv. Det var faktisk bedst sådan.” Det kunne du godt bruge til at højne troværdigheden af din verdens eksistens ved at give nogle mere præcise detaljer. I stedet for at tale blot om vejret kunne det være vejret og kongens nye skat på mirabellemarmelade og i stedet for blot et abstrakt rygte kunne det ligeledes være noget mere konkret.

Alt i alt spændende og original fortælling, der lover godt for fortsættelsen.

Mvh. Morten

Hej Zakarias,

Meget fint prolog! Jeg synes du får skabt nogle billeder og en stemning som er sin egen og (tænker jeg uden at have læst videre) anslår stemningen for den fortælling der følger. Jeg kan godt lide at du tager dig tid til at fremmane dine billeder og fokuserer på stemning frem for plot og tjuhej her i starten, det er lidt usædvanligt for fantasy (i hvert fald det jeg har læst) og måske netop derfor fungerer det godt.

Mit råd til dig vil være at passe rigtig meget på din brug af tillægs- og biord i dette afsnit – jeg tæller fire alene i første sætning. Man tror de gør beskrivelserne mere levende, men ofte bliver teksten bare længere og mere sløret. Du vil kunne gøre teksten skarpere, tættere, mere præcis, hvis du redigerer en masse af dem væk. Blot et råd!

Mvh. Morten

Fantastisk digt hvor hvert vers føles som en tiltale, en replik i sig selv og så bindes sammen til noget gammeldags skjaldesunget. Det føles som noget en moderne viking ville synge som hymne. Du har nogle smukke sammensætninger af ord og nogle interessante ord oveni, de forskellige navne og adresseringer leder tankerne videre, så versene ikke bare står alene, det er intelligent skrevet. Tak fordi jeg måtte læse med.

:-) Der er store øjne og begejstring. Du kan virkeligt tro mig, når jeg siger at historien fanger og fænger dem.

Har nu læst prolog og kapitel 1-2-3 op for 2.klasse og der er vildt begejtrede. De sidder faktisk helt musestille og lytter med store øjne. Du skulle bare vide hvor svært det ellers er at få en 2. klasse til at være musestille. De længes efter mere og spørger hver dag.

Hej Zakarias

Dejlig og særdeles underholdende start på en fantasy-historie til børn og barnlige sjæle ;-)
En skam hr. Kobes boghandel ikke findes i virkeligheden. Den ville jeg gerne besøge.
Din relativt enkle og beskrivende stil passer fint til indholdet.
Og mon ikke der kommer meget mere om den der Skovbrøler.
Der er en lillebitte smule knas med sammensatte ord, som du skriver i to ord. Ellers ikke noget at påtale ;-)

Vh. Pia H

Det er så vanvittigt flot formuleret det her, at jeg næste ikke kan beskrive de følelser det vækker i mig.

Min retning er indad, og jeg føler mit potentiale er uendeligt til tider, dit “uendelige perifere”, men samtidig forandres jeg aldrig i min kerne.

Det er uden sammenligning det smukkeste digt jeg har læst herinde, og du kan virkelig noget med ord.

Du må aldrig stoppe.

Tak