4 år siden
 | Søren Yssing (Per Nilen)
SkikkelsenHej Vithu! Per Nilen her!
Jeg har læst din novelle" Skikkelsen" og har et par kommentarer i ærmet. Jeg skal lige pointere at jeg er student anno 1974(!), og altså stammer fra en tid hvor man måske tog tingene lidt mere afslappet. Det var før adgangsbegrænsningen til de videregående uddannelser blev for alvor sat i system. Så det er jo egentlig lidt af en oplevelse at møde en gymnasiast af i dag, om man så må sige, indefra. Nå ja jeg vil indlede med at sige ,at jeg ikke synes du skriver så vildt blændende. Hovedpersonen i din novelle har ligesom lidt for ondt af sig selv, og man kan vel sige at stilen bliver lige teatralsk og jamrende nok. Når man skal skildre smerte og lidelse er det en god ide at underspille en smule .Man må godt fremstå en anelse hårdkogt. Lidt smil gennem tårer skader ikke rent læsemæssigt. Men din novelle er absolut vedkommende, og det betyder jo også noget. Man er ikke et sekund i tvivl om hvad den handler om.
Din skildring af nutidens stress og jag og fremmedgjorthed er jo tankevækkende fordi den er så indadvendt. Alene skildringen af hovedpersonen der ser sig selv i spejlet med indsunkne øjne, tre års søvnløshed, peanutbutter i håret, foruden alle andre tegn på mistrivsel. Et spejlbillede der ikke fortrækker en mine selv om hovedpersonen prøver at smile til ham eller hende. Ganske sigende! Hvor pokker befinder jeg mig? På den ene eller den anden side af spejlet? " Skikkelsen" der skildres som en knugende mørk masse der sætter sig på alt ligesom en dårlig aura. Dårlig ånde hm. Der er gode billeder der. Også de sig ophobende opgaveafleveringer har karakter af en slags delirium eller ond drøm.
Din skildring af klasselokalet gav mig lidt akvarieagtige fornemmelser. Lærer, kammerater, computere, skoleborde ,tavle er på en gang tæt på og langt borte .Og så har man lidt en fornemmelsen af åndenød.
Den bærende problematik har du faktisk fået godt frem. Nutidens ungdom har intet andet valg end at vende alt skoleubehag indad. De skal vel på sæt og vis opføre sig som pæne mennesker lige fra nulte klasse. De må ikke moppe! De må ikke slås. De må heller ikke lave for meget larm, men det er nok lidt af et uopnåeligt ideal. Den bestemte, kvalificerede, højtlønnede, kultiverede lærer repræsenterer et ideal der ikke kan anfægtes fordi vedkommende repræsenterer selve fremtiden og moderniteten. Modsat Lektor Blomme i romanen " Det Forsømte Forår". Han udsatte sine elever for frygtelige lidelser når der skulle terpes latin. Et sprog som ingen almindelige mennesker havde talt de sidste tusind år, men som alligevel var nødvendigt for " dannelsen" Her var trods alt noget at gøre oprør imod. Jeg vil i øvrigt anbefale dig at læse bogen hvis din dansklærer skammeligt skulle have forsømt(!) det. Den er også tankevækkende selv om den udspiller sig for mere end hundrede år siden.
Med alle hilsner.
Per Nilen. 4 år siden |
5 år siden
 | Vithu Amirthanathan (Vithu)
Skikkelsen
Svarkommentar Hej Michael
Jeg sætter stor pris på, at du har brugt tid på at læse min tekst. Har læst din respons ift. eventuelle rettelser, og det er i hvert fald noget, som jeg vil tage med mig. Igen tak for kommentaren :) 5 år siden |
5 år siden
| Vithu Amirthanathan (Vithu)
Skikkelsen
Svarkommentar Tusinde tak for de fine ord. Det betyder virkelig meget for mig og giver uden tvivl motivation til at skrive videre på ideerne til de næste par noveller :) 5 år siden |
5 år siden
 | Herta Bech (Ordblaend)
SkikkelsenRigtig fin historie! Du har en evne for at bruge mange af de sanselige indtryk som lyde og observation, der gør teksten meget nærværende. Jeg kunne sagtens se for mig at have 6-7 noveller mere som denne i en samling!
Tak for læsning! 5 år siden |
5 år siden
 | Michael Aagaard
SkikkelsenHej Vithu
Jeg kan rigtig godt lide din tekst. Skikkelsen er et rigtig godt billede, på hvordan stress/depression konstant trækker ens tanker i den forkerte retning. Som svar på dit spørgsmål i din profil om kvaliteten af dine tekster, vil jeg helt klart sige at denne her er god.
Hvis jeg skal forsøge at komme med en form for kritik, så skal det være, at du taber mig en anelse til sidst, uden at jeg er 100% sikker på hvorfor. Teksten er forholdvis tung med alle de dystre tanker, og måske fik det mit væsen til at vokse så meget, at jeg mistede fokus. En ide ville måske være at åbne teksten ved at dele den i lidt flere afsnit. Måske kunne du også indsætte et par dialoger hist og her, men jeg kan ikke bestemme mig for, om det vil ødelægge stemningen.
Til sidst da hovedpersonen skubber skikkelsen fra sig, forventede jeg, at nu fik han kræfterne til at gøre sig fri at dets trykkende tanker m.m. Så jeg syntes måske at det ville have været mere 'logisk' at væsenet var blevet så stærk/stor at det overtog styringen af hans krop, og at det var væsenet, der tvang ham ud på gaden.
Igen, en rigtig god tekst du har lavet. Bliv endelig ved med at skrive.
Mvh
Michael 5 år siden |
7 år siden
| Vithu Amirthanathan (Vithu)
Elementalisterne - Kapitel 1
Svarkommentar Hej Dani
Super glad for at høre, at du synes om min historie. Giver mig bare mere motivation til at skrive videre!
Jeg har netop prøvet at at give skrivestilen et lidt anderledes twist, ved ikke at skrive så formelt, men snarer beholde det uformelle "teenagesprog". Og så er det også fedt, at du synes, at det føles som en rigtig person. Så går det vist ikke helt skidt
Tak for at du læser og kommer med feedback!
Hilsen Vithu 7 år siden |
7 år siden
 | Dani F. Nagel (DenFrieNukleotid)
Elementalisterne - Kapitel 1Hej Vithu
Det er efterhånden en stor uge siden at jeg læste din tekst på vej hjem i bussen og jeg har alligevel ikke glemt den. Jeg er vild med den lidt kaotiske stemme din skrivelist har, noget der passer godt til en teenagerhelt.
Jeg synes desuden at du har skabt en sympatisk hovedperson i Thomas, der føles som en rigtig person når man læser teksten.
Mvh.
Dani 7 år siden |
7 år siden
 | Aloisia Mure
Elementalisterne - Kapitel 1Åh det kender jeg kun alt for godt. Man bliver lidt blind på sine egne fejl. Det er hele årsagen til, at jeg gerne vil ligge mine ting her op - simpelthen for at få nogle gode råd og noget feedback og hjælp til de ting man kæmper lidt med i skriveprocessen. Jeg synes fx det er skide svært med, hvor meget information man skal give hvornår og hvordan.
Naturligvis! Jeg bedyrer selv feedback, og det er skønt at følge med i andres skriverier.
Alt det bedste her fra 7 år siden |
7 år siden
| Vithu Amirthanathan (Vithu)
Elementalisterne - Kapitel 1
Svarkommentar Hej Arina
Stort tak for de gode ord! Jeg vil bestemt prøve at rette og afklare nogle af de ting, som du nævner :)
Hilsen Vithu 7 år siden |
7 år siden
 | Arina SeaHeart (C.S.L)
Elementalisterne - Kapitel 1Hej Vithu
Let læselig og spændene. Hvis der skulle være noget var det måske lige den lille tastefejl med "alvorlig" og der er måske lidt forvirring omkring om vi som læser har spist spareribs eller ikke og om vi i fortællingen er i Newark stadig eller er i New York. Ellers en super god start på en spændene bog.. :0)
Bedste hilsner
Arina 7 år siden |
7 år siden
| Vithu Amirthanathan (Vithu)
Elementalisterne - Kapitel 1
Svarkommentar Hej Aloisia
Jeg er glad for, at du synes min fortælling er spændende! Det varmer.
Jeg har faktisk tænkt meget over det med fortælleren, så det er faktisk dejligt, at du kommenterer på det. Har diskuteret meget med mig selv omkring, hvor mange oplysninger min fortæller skal give, så din respons kommer jeg helt sikkert til arbejde med.
Det med skift i tiden vil jeg også arbejde videre med og guide læserne bedre igennem. Jeg tror bare, at jeg er vant til at læse mine egne tekster, så har altid haft "en fordel" med alle mine informationer.
Igen tusind tak for at læse min tekst :)
Hilsen Vithu 7 år siden |
7 år siden
| Aloisia Mure
Elementalisterne - Kapitel 1Dejligt levende sprog og det glider rigtig godt når der ikke er så lange sætninger.
Jeg har et par meget konkrete svar, men de er måske lidt symptomatiske. Nogle gange giver du os indlysende beskrivelser, fx skriver du ”men jeg synes nu alligevel det var ret alovorligt. Begge Petes øjenbryn var nemlig svitset væk.” – vi har egentlig regnet ud, at han har mistet øjenbrynene, så sætningen kunne sagtens bare lyde ” men jeg synes nu alligevel det var ret alovorligt at miste begge øjenbryn.”. Så får du sneget den oplysning ind og vi holdes i din ellers utrolig forfriskende fortællerstemme, hvor vi på én gang bliver direkte fortalt en historie, men samtidig føler, at man er fortrolig med fortælleren, således der er ting som vi godt ved. Det skaber et herligt suspense og virker rigtig godt.
En sidste lille ting er tiden. Pas på med at miste os i tiden i dine flashbacks. De fungerer generelt rigtig godt, men når du siger ”i dag var vi nede og spise” så bliver man i tvivl om, hvor vi er henne i historien, da du lige inden og lige efter bruger datids sætninger. Vi er allerede tilbage til nutiden, til hans 16 års fødselsdag, men jeg blev lidt tabt der. Så måske læseren skal holdes lidt bedre i hånden så man er med på, hvornår der er flashbacks eller ej?
Men ellers en skøn fortælling og jeg er vildt spændt på hvordan det med tiden bliver indarbejdet i den!
Alt det bedste,
Aloisia 7 år siden |
7 år siden
| Vithu Amirthanathan (Vithu)
Elementalisterne - Prolog
Svarkommentar Hej Dani
Tak for responsen!
Det er fedt, at du synes, at min prolog er spændende. Det er det første jeg nogensinde har skrevet, så er taknemmelig.
Jeg kan godt selv se nu, at beskrivelser og kampscener bliver lidt kaotiske og blandet sammen. Det vil jeg helt klart prøve at skrive til.
Hilsen Vithu 7 år siden |
7 år siden
| Dani F. Nagel (DenFrieNukleotid)
Elementalisterne - PrologHej Vithu
Jeg har lige læst din prolog og jeg synes den er spændene. Den gør hvad en prolog skal og der er nogle gode elementer i den. Den stemning du får bygget op ved dine beskrivelser er virkelig god. Der er dog nogle steder hvor beskrivelserne bliver en smule distraherende. Et eksempel er når du beskriver de indledende kampe mellem Ryan og elverne. Det at elverne beskrives samtidig med at de kæmper med Ryan tager fokus væk fra den handling du er ved at beskrive. Det får det til at virke en smule rodet især når der også pludselig drages vand-angreb ind i billede, da jeg som læser ikke kender reglerne for disse angreb.
Som du selv skriver er det et udkast og jeg synes det er et godt udkast med massere spænding og noget at arbejde videre med.
Mvh.
Dani 7 år siden |
7 år siden
| Vithu Amirthanathan (Vithu)
Elementalisterne - Prolog
Svarkommentar Hej Kåemer
Jeg sigtede egentlig efter noget mystisk over selv teksten, men du kan selvfølgelig godt have ret i, at der skal være mere struktur i den. Det vil jeg da prøve at arbejde videre med 7 år siden |
7 år siden
 | Kåemer Asmussen (Kåemer)
Elementalisterne - PrologUha, voldsomme sager. Men hvad foregår der dog, bortset fra en masse myrderi? Da det åbenbart er en del af noget større er det svært at se meningen. I alle tilfælde, der skal arbejdes mere med teksten, få klarhed ind i den. Selvom sådan en krigshandling er kaotisk, så må den fortælles med lidt mere overblik. Del teksten op i mindre afsnit, og sørg for at hvert afsnit giver god mening. Det er mig råd. Vær omhyggelig med at alt virkelig kommer ud af din egen fantasi, og ikke bare er en genspejling af noget du har læst. Du kan godt lade dig inspirere af noget andre har skrevet, men du skal sørge for at gøre det til dit eget..
Kåemer 7 år siden |