Det var en rigtig fornøjelse at læse denne novelle. Som "Bondekonen" skrev, kan titlen godt give læseren en forudantagelse om, hvilken type fantasynovelle det der - men man bliver herligt overrasket.
Jeg var faktisk så underholdt af de humoristiske bemærkninger her og der (veltalt sarkasme er jo det skarpeste), at jeg med glæde ville kaste mig over en bog skrevet i samme univers med samme karakterer. Selvom du har beskrevet Artemis og Sara minimalt, kan jeg godt forestille mig dem som personer. Jeg ville elske at læse mere om dem og deres særlige kæledyr, også selvom historien i så fald ville være skrevet til et lidt yngre publikum (jeg selv runder 21 til efteråret). Men som sagt; karaktererne er meget veltalende, og kommentarerne er så spydige og skarpe, at jeg ville være dybt underholdt alligevel. Et eller andet sted ville jeg ønske, at du rent faktisk havde udgivet en bog med disse karakterer - jeg ville i hvert fald købe den :D

Godt arbejde!

Hej Tina!

Tak for en skæg historie, her er nogle tanker, som de faldt undervejs.

Ha-ha!
"Hvis du synes jeg er fed, så kig på den grande hamster nede på gaden!" Ronaldo satte sig på trædemøllen så dellerne krængede ud over siderne."

Avancerede talende kæledyr, henholdsvis ørkenrotte og hamster hos en teenagetroldmand. Det lyder altså sjovt, det her.

Ha-ha:
"Ronaldo tog ståltråden der holdt drikketuden på plads og dirkede låsen på sit bur. Der var gjort en del foranstaltninger for at adskille ham og slikskålen i stuen."

Finder det ret underholdende at de kloge kæledyr sådan diskuterer deres ejere. Og kvikke er de i hvert fald og med på menneskets termer.

Mere ha-ha:
"Saras bog med magiske formler og viden om magi. Alle hekse og troldmænd har en, også Artemis. Har du aldrig fulgt med når han udøver magi?"
Ronaldo trak på skuldrene. "Jeg er som regel beskæftiget andetsteds."
"I køleskabet velsagtens."

Der er noget næsten tegneserieagtige billeder over teksten, som er ret sjovt og godt. Deres tur til midtbyen efter amuletten. Synes lige den forklaring, gik lidt stærkt nok. Hvor mon sådan et firma har den amulet fra og viden om dens evner? Men nu må vi se,

Fra at forekomme mig nogenlunde realistisk, frem til busturen, bliver det pludselig mærkeligt. Bussen er fuld af folk, der ikke er ramt, men så snart de er ankommet til midtbyen er byen øde og nu er der også uhyrer, der formørker himlen. Læseren skal lige kunne følge med. Fordi: Starten er nok lettere overnaturlig med troldmandsteenageren, men det overnaturlige virker relateret til ham, især med de talende dyr. Du lægger ikke op til at der er ændret andet ved den velkendte verden. Bussen med skolebørn virker også normal. Derfor forvirrer det, at der pludselig optræder uhyrer med mindre de får en konkret betydning for historien.

Uhyre slået ud af marsbar? Tager du gas på os?

"Det første uhyre satte af fra lygtepælen og styrtdykkede mod fortovet.
"Op på min ryg!" Pina lagde sig ned. Ronaldo adlød. Skarpe kløer greb efter Pinas ryg, men uhyret fik en over nødden med Ronaldos chokoladebar. Væsnet slog en koldbøtte i luften og satte sig forvirret på fortovet og rystede sit hoved."

Nu går vi over i det rene slapstick.

"Et par af uhyrerne satte sig fredeligt på skuldrene af en sammensunken hotdogsælger som var han et fugleskræmsel."
Hvordan mon de uhyrer ser ud? Og hvor store? Uhyrer forekommer mig tit at være store. Disse virker som størrelsen på flagermus? Brug dine gloser med omhu. Brug ikke uhyre, hvis du mener noget andet. Du forvirrer bare læseren. Måske er de nok uhyrer for en lille ørkenrotte, en kat og en hamster, men når de ikke går efter mennesker, men kun kæledyr, er det fordi? Savner lidt info.

Kæledyrene slår om sig med vittigheder. Jeg synes det bliver lidt i overkanten.

"Ud under skrivebordet kravlede en forvokset udgave af de lilla øjet uhyrer fra byen, dette eksemplar her havde tilmed to lange, snoede horn i panden og pigge ned langs ryggen. Den væltede kontorstolen omkuld med sin store krop, rakte sine klolignende hænder ud og tog amuletten om halsen, mens den snerrende savlede ned på gulvet."

- Gætter på at disse væsner er usynlige for mennesker? Ellers ville avissælgeren nok have reageret, hvis han fik et dyr med den beskrivelse på skulderen som en anden papegøje. Beskrivelsen af uhyret synes jeg er godt, og du kan overveje at flytte det længere tilbage, så læseren ikke når at danne sine egne billeder, før du kommer på banen med den her.

Kæmpegrin:

"Du ville være overrasket hvis du vidste hvor mange magiske amuletter der ligger og flyder rundt om på loppemarkeder, tankeløst smidt væk af troldmænd og hekse. De fleste er harmløse, men af og til dukker der sådan en krabat op."

Sød slutning om kæledyrene der lige reddede verden, uden deres mennesker overhovedet opdagede, hvad der foregik.

Jeg håber du kan bruge mine tanker undervejs.

Bedste hilsner

Mikala

Hej Tina

Din snyder! Her troede jeg egentlig at jeg skulle ned i et traditionelt fantasyunivers med den titel, du har givet historien. Og så er det bare helt, helt anderledes. Men det var en god overraskelse og så var den ovenikøbet sjov at læse. Morede mig aldeles glimrende. Et par antihelte, der vil noget. Det må jeg sige.

Du har nogle enkelte stavefejl spredt rundt omkring og så lagde jeg mærke til at du indimellem har glemt ordet 'er' i replikkerne. Ved ikke om det er med vilje, men det forstyrrede mit øje.

Chokoladebaren er ret morsom. Tænk, at han sådan ofrer den til sidst for Pinas skyld. Jeg synes dog ikke det er nødvendigt, at du i parantes skriver, hvor langt væk han kaster den. Det er en forfatterkommentar, der er unødvendig. Jeg ved godt, at en ørkenrotte og en fed en af slagsen ikke slår nogle olympiske rekorder i chokoladebarskast.

Det er ret imponerende at den lille fyr kan huske den magiske remse. Tænkte, at det måske også kunne være lidt sjovt - og spændingsfyldt - at lade ham fumle lidt i udtalen?

Jeg faldt for dine to umage venner, der trods skænderier og gensidige fornærmelser alligevel er parate til at kæmpe for hinanden. Det formår du at få frem uden direkte at skrive det. En god start på dagen at læse denne historie.

:-) Signe

En fin og god kort prolog, der fanger så jeg ønsker at læse videre.

Hej Tina.

Forfriskende anderledes.
Sød, sjov og spændende fantasyhistorie. Der er lige et strejf af scifi (elementet med computerhypnose) og så alligevel ikke.
Du skildrer din hp og hans "veninde" fint.

Bortset fra små sprogfejl/tastesmuttere faldt jeg kun over, at du i starten fortæller at Ronaldo er et talende dyr.
Det kan jeg ikke få til at passe med, at almindelig mennesker ikke forstår, hvad dyrene siger?

Vh. Pia H

Hej Tina

Jeg har læst og kommenteret løbende, så her kommer hvad jeg har skrevet ned.

”Min bagdel var våd” fed start :D

Wau, skøn ”lige på og hårdt” start! Læseren er fanget med det samme!! Du har en meget præcis beskrivelse af omgivelserne der næsten for mig til at dufte regnen, den våde jord og mærke væden ned ad nakken. Godt gået!

”Læsset med vores oppakning” hmm, jeg er lidt i tvivl, men jeg tror det hedder ”læssede” med vores oppakning”. Læsset refererer så vidt jeg ved til ”læsset” på en vogn eller lignende.

”lavede vores fødder en skvulpende, mosede lyd” jeg er ret sikker på at det hedder ”Mosende”, men jeg kan nok desværre ikke forklare dig hvorfor!

”som havde en kæmpe bukket sig ned og taget en ordentlig bid” - FEDT!!!

”Mørke rende” - mørke render.. okay, der er desværre en del endelses og grammatik fejl, som jeg stopper med at påpege fra nu af.. Ærgerligt med den slags fejl til at forstyrre helhedsindtrykket.

”med en trillion gear.” haha!! fedt

Hvor sødt med de to der mødes! Selvom jeg synes det er lidt underligt, passer det faktisk meget godt til hendes karakter. Uden at være sig det bevidst, længes hun sikkert efter andre menneskers selskab!

”forklarede drengen rødmosset” ? Rødmosset? Det er altså noget man er, ikke noget man bliver. Det kan godt være han er rødmosset, hvilket ville være meget naturligt eftersom han er rødhåret, men jeg tror du mener at han har fået røde kinder af forlegenhed.. så ville jeg nok sige: ”forklarede drengen rødmende” eller ”forklarede drengen med blussende kinder”.

Åh hvor er det sødt at de danser. Jeg kan se det for mig! Og så falder de.. hi hi!!

” Hvor havde jeg set den film? På Institutionen?” Hvor er du god til at give mig informationer om din hovedperson. Det fungerer vildt godt den måde du gør det på!

Wow – og pludselig er det en fantasy historie! Halvmenneske! Fedt

Hvad.. er hun kun 12? Det virker lidt underligt.

God detalje at hun er så dårlig til at stave..

Hvor sødt at han gerne vil have at hun beholder telefonen

”Revnen har åbnet sig igen..." fedt!!! totalt skøn cliffhanger slutning!

Som du nok har gættet er jeg nu færdig med historien. Og jeg må sige, at jeg ganske godt kunne lide den. Det er som om den handler om noget, uden rigtig at gøre det... Jeg mener.. det er jo ikke fordi der når at ske det store, alt taget i betragtning. Men den er jo helt tydeligt en bid af noget meget større som man ville ønske du havde haft plads til at skrive om!

Det er lidt ærgerligt med alle de endelses fejl... Men det er jo heldigvis noget det er nemt at rette!

Så – godt gået! Held og lykke - Kristina

Korte rettelser:
"Det var lidt fór spændende for mig,"
Ingen apostrof over for. Hvis du vil lægge vægt på ordet, kan du skrive det i kursiv.
"Hvor længe har du været løbet hjemmefra?"
Slet ”løbet”, eller erstat med ”væk”

"Hvis politiet dukker op her i nat..." Jeg så direkte på ham. "Så MASSAKRERE jeg din mobil og din cykel!
Indvendig døde jeg af grin XD


Overall en god historie. Stærkt sprog, som du bruger godt. En ting, der slog mig, var hele forklaringen på, hvad der var sket. Jeg synes ikke den var nødvendig, og jeg fandt heller ikke slutningen specielt interessant eller overraskende - nærmere unødvendig.
Udover det var det ret godt, selvom det for mit vedkommende på mange måder minder om sci fy mere end fantasy. Derudover var der meget vand i din historie, men ikke noget vand-tema.
Ellers fint.

Hej Tina :)

Fin novelle. Det er godt at se en mere fantasy-agtig historie i konkurrencen. Jeg kan godt lide din plot-ide, den ville være interessant at bygge videre på. Kunne f.eks. forestille mig at en novelle om tiden på Instutitionen kunne være god. Der er lidt problemer teksten igennem med nogle forskellige verbers bøjning og det er lidt synd. Selv om jeg godt kan lide novellen, synes jeg måske mere den virker som et redigeret uddrag af en roman end en færdig novelle som sådan, fordi den har en meget åben slutning, hvor der pludselig kommer hul ind til den anden dimension igen. Jeg er lidt i tvivl om hvorvidt jeg synes, at vand spiller en vigtig nok rolle. Det regner jo godt nok hele tiden, hvilket præger stemningen meget (i det hele taget kan jeg rigtig godt lide den måde du beskriver universet/omgivelserne på), men jeg er ikke sikker på, at det har noget med selve handlingen at gøre. Regner det fordi revnen igen har åbnet sig? Er det regn fra den anden dimension? I så fald ville jeg synes vandkravet var opfyldt, men det er bare ikke så tydeligt. Så er der selvfølgelig det med Mathias' kræfter, men er ikke sikker på om det er noget han kun har med vand... så - lidt i tvivl omkring det med vandet. Men en rigtig god ide, der virkelig kan videreudvikles.

Mvh. Angelie.

En rigtig velskrevet og spændende historie, der udløst en del kommentarer undervejs i læsningen. Jeg håber du kan bruge noget af det:

”Sirenerne hylede som ulve i natten.”

Det er noget af en metafor/floskel du åbner ballet med. Til gengæld er der knald på scenen og det holder jeg meget af. Fint at åbne så brutalt som med en flugt.

Ana og Mathias er åbenbart søskende og tydeligvis på flugt, forsøger i hvert fald at holde sig ude af syne fra politiets patruljevogne. Det lover jo godt, tænker denne læser og sænker blikket igen. Gad vide hvor gamle de er. Ikke de rene børn tydeligvis.

”Hver gang vi trådte ned, lavede vores fødder en skvulpende, mosede lyd; Swuup!... Swuup!... Swuup!”
Tegneserielyde tager let det seriøse ud af en tekst. Show don’t tell. Overvej at fjerne ”Swuup! X 3”.

Godt billede:
”På et tidspunkt tyndede skoven ud og gik over i åbent terræn. Grantræer blev afløst af højt græs og blomstrende ukrudtsplanter, der nåede mig til livet. De truende lilla regnskyer var gået i opløsning i horisonten, så man lige akkurat kunne fange det sidste glimt af en blodorange sol, der forsvandt bag bygningen foran os.”

Super torneroseslot de kommer til. Virkelig fin beskrivelse af slotsgården med de vildtvoksende tornebuske. Igen flotte billeder.

Meget brat overgang til de pludselig befinder sig inde på slottet eller klosteret eller hvad det er for en bygning. Den står lidt tåget i teksten. Stod døren for resten bare lige åben?


Aldeles godt: ”Med ærmet trukket over fingrene, gned jeg duggen væk og trykkede næsen flad mod ruden. En dreng. Måske på alder med mig. Det postkasserøde hår klæbede til hovedskallen, og den grå dynejakke, blødte hvide dun, der hvor tornene havde fået fat.”

’blødte hvide dun’. Det kan jeg godt lide.

Underligt:
"Kanin? Hvor har du den fra?"
Mathias trak på skuldrene med et skævt smil. "Den sad fastklemt i en af dørkarmene. Men den har vist ikke været død så længe."

Hvordan kan det ske? Lyder besynderligt.

Velskrevet samtale mellem Ane og drengen med cyklen. Troværdig og spændende, for hvad er det for en verden, hvor børn er på flugt?

Det er også en mærkelig verden, hvor fine slotte/klostre ligger åbne for adgang for enhver, der vil ind. Dørene ind til balsalen er i hvert fald ikke låst. Men er det fantasy? Endnu ingen tegn på det, selvom omgivelserne er lidt mærkelige, men sirener og cykler ligner jo meget godt en tirsdag i oktober.

Scenen hvor drengen spiller sin koncert for Ane på sin mobiltelefon er virkelig god. Jeg har så svært ved at forestille mig at mobilen kan gengive lyden ret pænt, og du skriver jo at tonerne fylder rummet. Men godt billede!

Jeg er spændt på hvornår du introducerer genren fantasy – og vand.

Smukt. Bare smukt!

”Sweatshirthætten hvilede på min spinkle skuldre, faldet ned uden jeg havde bemærket det, og afslørede mine katteagtige øre mellem mit korte strithår.
"Du et halvmenneske!" hviskede drengen. Tonen i hans stemme svævede et sted mellem angst og foragt.”


"Du ved ikke hvordan det er altid at flygte fra folk som dig!" råbte jeg grådkvalt. "I otte år er vi flygtet! Bare fordi vi har en dæmon til far! Ved du overhovedet hvor ensomt et liv det er?..." Kraften gik af tordenskyen. Jeg var for ulykkelig til at kunne bære også at være vred.”

- Den her replik er god, men også en anelse komisk, ovre i det groteske. Have en dæmon til far.

Utydelige billeder: "Jeg..." nåede han at fremsige, inden helvede brød løs over vores hoveder. Med et gigantisk brag, sprang alle ruderne i glaskuppelen og regnede ned over os, som en splintrede regnbue.
Uden glasset, stod regnen lige ned gennem loftet. Drengen tog armene væk fra hovedet og så op med måbende øjne. Glasfragmenter glimtede i hans hår, og en tynd, rød streg løb ned fra hans tinding.
Inden han overhoved kunne nå at sunde sig, blev han brutalt puffet forover.
Vandet dryppede af ham, som var han lige hevet op af en sø. Forvirret rullede han rundt og op på knæ, og fik så øje på Mathias i døren. Der var fire-fem meter imellem dem, men i modsætning til mig, havde Mathias arvet mere end kun vores fars udseende. Vandsøjlen faldt sammen i sig selv, i det øjeblik han lod hånden hænge slapt ned langs siden igen. Sveden piblede ned over det blege ansigt. Han kneb øjnene sammen og støttede sig til dørkarmen, som om det var det eneste der holdt ham oppe.”

Det er en meget dramatisk scene, som jeg synes skal strammes, så den står skarpere. Her er dine billeder bare ikke lige så knivskarpe, som andre steder i historien.


Pludselig forstår man bedre, hvorfor de to er på flugt. Her synes jeg overgangen fra realisme til fantasy var meget elegant lavet modsat et par andre noveller, jeg har læst, hvor overgangen bliver for stiv.

Hvordan mon Ane og Mathias har klaret sig på flugt gennem så mange år? Ane flygtede da hun var fire år, men må da være omkring 12-14 år nu?

”Drengen med det røde hår” underskriver drengen sig med i sin sms. Det er underligt, for det var det Ane kaldte ham i sine tanker. Mon ikke han ville kalde sig noget andet?
Og har han to mobiltelefoner? For det er da hans, de står med?

Hvorfor mon de har valgt at bo på slottets badeværelse, Ane og Mathias?


"Vil du ikke godt beholde telefonen? Bare rolig, den har ikke nogen GPS."
"Der er næsten ikke mere strøm på, og jeg har ikke nogen oplader," sagde jeg, mens jeg distræt snoede min hættesnøre om fingeren. "Men det kan være jeg kan stj... få fat i et nyt batteri på en eller anden måde."

Ha-ha!


Lidt spøjs slutning, som jeg ikke er helt sikker på jeg forstod. Og hvad er det han kan med det vand, Mathias? Det synes jeg savnede lidt forklaring på. Ellers en meget velskrevet og spændende fantasynovelle. Jeg var fint underholdt hele vejen igennem.

Held og lykke i konkurrencen.

Mikala

Meget spændende fortælling. Du har helt sikkert fanget min opmærksomhed. Du beskriver flot de to søskendes bevægelse hen mod klosteret, hvor de hele tiden undgår politiets opmærksomhed. Hvorfor gemmer de sig mon for politiet? Du holder spændingen længe og giver ingen ledetråde. Det fungere godt. Da Anabella så møder Oscar er jeg sikker på at de også bare er stukket af hjemmefra og det var et dejligt chok at opdage at det ikke helt forholdt sig sådan.

Det er en flot scene du sætter op med Anabella og Oscars dans. Kun dialogen forekommer mig ikke helt naturlig. Mest fordi jeg forestiller mig Oscar som værende noget yngre end Anabella. Du skriver godt nok at de måske er på samme alder, men den måde han taler i forhold til den måde Anabella tænker, virker der til at være en større aldersforskel.

Slutningen falder mig lidt for brystet. Det virker som om at du lige ville slutte af med et brag, men på mig kommer det til at virke lidt plat. Du kunne sagtens have rundet historien af så fokus stadig var på de to søskende og den evt. fortsatte kommunikation med Oscar. F.eks. fortsætte det sidste afsnit med Anabella sådan her:

"Vi måtte af sted. Væk herfra. Ingen af os vidste hvorhen. Men nu, tænkte jeg med den tavse mobil i lommen, havde jeg for første gang noget at holde fast i."

I det store hele synes jeg rigtig godt om dit bidrag. Jeg kan føle med personerne og jeg kunne bestemt godt tænke mig at læse mere om dem og deres situation.

Hej Tina, den overrasker, pludselig finder man ud af, at Ana og Mathias er blandingsvæsener - en fortælling om et kulturmøde, om fordomme? Det er i hvert fald meget let at tænke sådan. Bestemt en god historie, men har lidt problemer med slutningen. ja, revnen har åbnet sig til den anden verden, men jeg sidder stadig og tænker: hvad blev der af Ana og Mathias? Jeg synes især du får tegnet hendes karakter godt. Sådan set også den rødhårede dreng. Det lægger så lidt op til spøgeri, men det er så kun et rygte, fantasyelementet er de to børn fra den anden verden. Jeg kunne godt have tænkt mig at se, hvad der var sket videre frem. VH Mons

God og meget lyrisk tekst! Der er ikke så meget at sige. Jeg kan godt lide den. Jeg synes det er ærgerligt, at der midt i det hele er et afsnit, hvor HP fortæller uddybende om sig selv og sin bror og revnen osv. Det er ikke nødvendigt og virker unødvendigt at det står der. Det passer ikke rigtigt ind. Pif, paf og puf. Jeg ved ikke om dit brug af pa/u/if - ord passer så godt ind i din skrivestil, men det er virkeligt en detalje :)

Smuk titel, som giver mening for novellen.
Du har mange flotte, levende sætninger, og jeg er sikker på, at jeg vil kunne huske din historie, fordi du netop har malet så mange fine billeder. :)
Din humor er god. Jeg kunne godt lide da Ana siger: ”Jeg faldt vist i søvn” Hehe. Jeg kan lide se scenen for mig.
Dine replikker synes jeg også er rigtig gode.
Forklaringen om ”Revnen”, synes jeg måske kommer lidt sent. Og så tænkte jeg, at den måske slet ikke var nødvendig, men den viste sig jo så at få betydning i slutningen.
Måske kunne vand godt have haft en lidt mere central rolle?!
Men en god historie, som jeg helt klart var opslugt af. :)

Hej Tina

Ganske udmærket historie.
Den er lidt længe om at vise sig som fantasy og ville nok være svær at filmatisere :-)
Dens styrke er, at du pirrer til nysgerrigheden. Hvorfor er de på flugt? Hvor og i hvilken tid er vi egentlig? Og hen mod slutnningen spørgsmålet om de to klarer at slippe væk.
flot at udlægge et falsk spor i form af et rygte om spøgelsesbørn.
Godt skruet sammen.

Har drengen virkelig postkasserødt (!) hår ? Nå ja, man kan jo farve sit hår, men det må da se lidt løjerligt ud 's*
Den åbne slutning kalder på en fortsættelse, men kan vel godt klare sig alene - hvis den skal :-)

Sproget kunne måske godt være lidt mere spændende, men da handlingen og plotkonstruktionen er god,er resultatet en god tekst.

Der kunne godt være mere vand.

vh. Pia

Hi Tina

Afgjort en udemærket historie. Den går lidt i stå hist og pist men du samler den hurtigt op igen. Jeg havde gerne set at der kom lidt mere frem om revnen. Revnen til hvad, hvor, hvorfor. Var kattefolkene kun dæmoner eller havde de også nogle gode sider?

Men du havde jo kun5000 ord........

Hej Tina.

Jeg nød virkelig at læse din novelle. Du skriver på en måde, som holder læseren fanget. Selvom jeg må indrømme at jeg sad og ventede lidt utålmodigt på fantasydelen i starten, så kom du stærkt igen. Vand delen er måske ikke så markant, men kan virkelig godt lide, at den starter med regn og vand.

Må dog indrømme, at jeg sidder og venter på fortsættelsen. Som om din novelle kun er prologen eller begyndelsen til en roman. Nu plejer jeg selv og gøre det mest i romaner, så jeg vil meget gerne læse fortsættelsen, hvis den kommer på et tidspunkt. ;o)

Mvh

Excelsia/Louise Haiberg

Konkurrencens krav til fantasy er opfyldt. Dine dæmonbørn har jo magiske evner. Du nævner vand som element nogle gange, men det fremstår ikke som et afgørende element.
Fin kort titel som indikerer handling uden at røbe noget. Især god fordi du senere bruger ordet i fortællingen.
Fin start med ubesvaret antydning om blå blink og politi. Er søskendeparret kriminelle eller?? De ubesvarede ??? skaber spænding.
Men på de næste par sider sker der ikke rigtig noget spændingsopbyggende.
Jeg bemærkede en fin metafor i starten, så en tid, så en til - pludselig bliver det for meget, samtidig med at handlingen går lidt i stå.
Handlingen får du sat fint igang igen, da Ana møder cykeldrengen. Sætningen med løbet hjemmefra er et fint hint. Den efterfølgende dialog er også fin og sætter nogle gode runde personskildringer op på Ana og drengen.
Mathias er ikke så meget på scenen og virker noget flad.
Scenen med mobilen er flot. Du får nogle kontrastfulde følelser sat i værk hos Ana. Det virker fint.
Din slutning er meget åben. For åben efter min mening. Der ligger da nogle indikationer om, at den åbne revne kan betyde, at søskendeparret kan vende tilbage til den anden verden. Men det bliver rent gætværk og dræber de gode relationer, der er skabt mellem Oscar og Anabella. Den pointe er jo nærmest lidt antiracisme. Synd at skyde den flotte kontrast ned.
Sprogligt har du en masse slåfejl og andre regulære grammatiske fejl.
Af/ad fejl - mystiske ord som mit genstride fodtøj - små lo jeg - hvorfor sidder ud herude - uhyggelige vindhyld osv. Kommaerne virker også meget tilfældige og visse steder direkte generende. Små mængder slåfejl kan man se bort fra, men her forstyrrer fejlene læserytmen. En skam når der er flere rigtig gode detaljer i din tekst. Det må blive min konklusion.

Kære Tina.

Jeg kan godt lide din idé med halvdæmoner og to søskende på vild flugt, der gemmer sig i et kloster. Men der er for mange sproglige fejl. Det ødelægger læselysten lidt for mig. Jeg synes, du skal bruge mere energi på korrekturlæsningen. Jeg nævner nogle ting fra begyndelsen for at illustrere min poinet. Kommafejl (,med stride lysebrune hår på benene,...)/(, og sank sammen i skuldrene...)/ (,og havde gjort det uden ophpld siden) Forkerte udtryk: larstyndskidsmark, genstride fodtøj, ...gjorde udsigten svømmende. mine fødder var semicementeret...

Held og lykke med konkurrencen. Du har den gode historie, men sksllige have finpudset formen. VH Line Knudsen.

En bror og en søster er på flugt, men hvorfor bliver kun langsomt klart. Er de stukket af hjemmefra, eller er der andet og mere på spil?

Førstepersonsstemmen greb fat i mig: Den gjorde den våde, kolde situation i skoven nærværende, og tilbageholdt lige tilpas med information til, at jeg var nødt til at læse videre. Hvem er de? Hvem er efter dem? Er broderen paranoid, eller har han god grund til forsigtighed?

Tvistet med, at Ana og hendes bror er halvdæmoner virker godt, synes jeg. Man er helt på Anas side, og samtidig, i det øjeblik drengen opdager hendes hemmelighed, ser man hende udefra. En god, effektiv scene, som kun gav mig mere lyst til at læse videre.

Jeg synes lige som andre kommentargivere, at informationen om revnen kommer lidt pludseligt, nok fordi det tonemæssigt falder uden for stemningen, som er meget her-og-nu. Måske kunne revnen være en slags hemmelighed, som offentligheden ikke kender til, men som Ana fortæller drengen? Det kunne gøre den til en mere integreret del af historien. Cyklen og GPS-senderen var måske lidt for konstrueret; igen, lidt mange oplysninger lidt pludseligt.

Personerne, atmosfæren og fortællestilen fungerer rigtigt godt; mekanismerne bag kunne måske trænge til et servicecheck, i min læsning, i hvert fald, men det er jo smag og behag hvad man som læser slår ned på.

Held og lykke i konkurrencen!

Venlig hilsen Karen

Hej Tina.

Sikke en skøn historie du har skrevet, jeg kan kun 'klage' over, at den ikke er længere!
Den fangede mig fra start til slut, som jeg desværre synes kom alt for hurtigt og brat. Måske var der bare ikke mere kød på den for dig???

Du har på mange måder et lækkert sprog, og jeg faldt for denne sætning: "og den grå dynejakke, blødte hvide dun, der hvor tornene havde fået fat."

Tak for en god historie, som jeg håber du vil skrive videre på :-)

Mvh
Janne

Hej Tina :)

Hold da op, jeg har slet ingen kritik at komme medxD
Historien og personer fortalte jo helt sig selv, og dit sprog var dejligt flydende. Der er ikke noget at være i tvivl om at det er fantasy og at vand er der masser af:)
Jeg kan godt lide dit billede sprog,
...og regndråberne myldrede millionvis ned mellem bregnerne.
Smuk! Det ramte lige ind på min nethinde;)
Og spændingen ikke mindst, jeg ville bare læse den færdig!
Den har du klaret rigtigt godt Tina;)

VH Majbritt

Jeg vil ikke sige så meget, da jeg kan læse mig til fra de andre kommentarer du allerede har modtaget, at du er blevet gjort opmærksom på de mange stavefejl osv.
Din dialog fungerer ikke. Der er desværre ikke mange mennesker der kan skrive ordentlig dialog, og enten skal du bruge de næste mange historier på at gennemgå dialog slavisk indtil den begynder at flyde spontant, eller helt droppe dialoger hvor det ikke er strengt nødvendigt at personerne i historien snakker sammen. Du er ikke ene om denne kritik, da det efterhånden er min mest brugte kritik til de andre deltagere i konkurrencen.
Jeg føler også at dine beskrivelser er fremprovokerede. Der er steder hvor det fungerer glimrende, men det synes mest af alt held når det lykkes dig. For det meste irriteres jeg, da beskrivelserne ikke synes at have nogen funktion overhovedet, men alligevel optager utrolig megen plads.
Historien for sig selv er heller ikke videre imponerende. Den er ikke dårlig, men heller ikke imponerende. Med lidt arbejde kunne jeg dog sagtens se den fungere i en større sammenhæng, men som novelle falder den desværre til jorden. Jeg læste den to gange, og kunne ikke finde ud af hvad det var du skulle have på hjertet, og har derfor konkluderet at det ikke findes.
Håber ikke at jeg er for streng, for det er absolut ikke ondt ment.

Hej Tina,

Spændende historie der sætter fine billeder i mit hoved, og en god ide med en kamp mellem halvdæmoner og mennesker. Den første information om revnen kommer dog lidt brat, og den kan der måske arbejdes med. Historien fungerer som novelle, men den kunne i min verden også være en indledning på en længere historie. Der er allerede kridtet godt op. Revnen åbner sig igen, og krigen starter. Anabella og hendes bror på den ene side, og Oscar på den anden. Anabelle der fanges i konflikt mellem sin beskyttende storebror og hendes første vals nogensinde.

Vh Jan K :-)