Hej Suree
Teksten minder om mindfulness eller hvad sådanne lydbøger hedder, hvor man bliver fragtet til et andet sted hen mentalt.
Det hele startede meget godt men på et tidspunkt synes jeg, at jeg var mæt, men læste det dog stadig til ende.
Kh David

Ja, lad os hylde forskellighed for der skal være plads til os alle sammen.
Ingen andre elsker vores børn som vi selv gør, desværre!
Jeg fornemmer en meget stærk kærlighed fra en moder i dette digt, hvilket altid varmer.!

En velskrevet og livsbekræftende hyldest til barnet. Man erkender hurtigt kærlighed og livsglæde som omdrejningspunkt i digtet.

;-) Rud

elsker det! meget dybsindigt

Smukt digt, sådanne digte er vigtige :)
Være stolt og elske sit barn uanset hvad!

de bedste hemmeligheder, er dem der bliver bevaret som hemmelige.
for ellers er det jo ikke hemmeligheder mere... smiler.
smukt digt.
mvh. schane.

Jeg giver også Juma ret; god rytme! (Og fedt sat op)

Enig med Juma i at rytmen er rigtig god, og du fik mig til at tænke :-)
Godt ordvalg!

God rytme, og så kan man jo sidde og småfilosofere over ordene, - eller måske undre sig over, hvorfor rytmen forsvinder lidt i sidste linje.

Hej Suree.

Bittersød historie historie, hvor jeg allerede fra første linje forventede, at et eller andet ikke var som det så ud til. HVAD det var, gættede jeg dog ikke, og jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet da du afslørede det.
Eneste kritik er, at navnet Tiamo distraherede mig en smule, fordi jeg forsøgte at regne ud om betydningen var gennemtænkt eller tilfældig. Af samme årsag sidder jeg nu også og spekulerer over Mark.
Men ellers en fin og ironisk fortælling.

Mvh
Eddie

For ikke at glemme at jeg elsker sci-fi og fantasy :)

Jeg skriver også typisk hvor jeg blander mange ting sammen. Jeg kan yderligere oplyse om at der her ikke bare er tale om de unges forhold til platonisk kærlighed, men... Kan i huske dengang man pjattede med det, drengene overdrev og man bare var nysgerrig omkring det?

Samtidig er historien hæftet op på en kemi-time jeg havde engang. Vi skulle tage blodprøver og jage en nål, nærmest et større stykke metal ned i fingeren på os selv. For mig - meget svært.
Ikke mindst når man så bagefter skulle lave en rapport med en fængende forside, så faldt man over "giv blods" logo - som indeholder et hjerte. Deraf inspiration. :)

Jeg skriver ofte noget ret surrealistisk. Denne her tekst er så uforståelig fordi den er baseret på en drøm - jeg spekulerer selv på hvad underbevistheden forsøger at fortælle mig. Drømmen kunne jeg ikke huske i alle detaljer så lidt er tilføjet.

Pointen jeg selv ser i teksten er at tyde underbevidstheden og det mareridt der ligger i dette. Kender I det at det mest ulogiske mareridt kan føles som virkelighed?

Det skal siges at jeg elsker min mor og at hun er en af mine største støtter. :)

NEJ!
Vi mennesker har bare for travlt til at leve rigtigt...
Fin lille observation.
Hilsen
-levi

Hej Suree!
Jeg kan godt lide din historie, og man kan rigtig føle barndommen i Lisa, da hun er så naiv, som hun er. Du beskriver hendes følelser godt, og man følger hende lige til det sidste.
Dog vil jeg sige, at jeg savner lidt mere til slutningen. Jeg kan godt lide det bratte og det uhyggelige, men som Malene skriver, kunne der godt være en årsag til, at hun ikke fik sagt farvel.
Flot historie!

Hvis alle havde mere hjerte (eller flere hjerter) ville verden måske være et bedre sted.

Det var min tanke / følelse for så vidt angik din hensigt med teksten, mens jeg læste den. Samtidig undrede jeg mig så over hvordan titlen passede ind.

Din kommentar gav mig så svaret - og et forslag til en måske bedre egnet titel: "Eksperimentet".

Flot tekst, der viser, at du kan anskue tingene fra ikke helt gængse synsvinkler.

/Gitte

Spøjs tekst, som jeg dog ikke forstod ret meget af (den var nu god alligevel) til jeg læste din oplysende kommentar. Men du skriver meget morsomt, synes jeg.

..Den er godt nok mærkelig. Fattede ikke ret meget af den.

Enig, enig og enig i de forudgående kommentarer. Relevant tema, veleksekveret bearbejdning af det. Jeg vil blot påpege, at den gode "glidning", som Nadia påpeger, brydes idet du lader Lisa (eller Lise? du er ikke helt konsistent) få sin egen stemme. Det sker dér, hvor du skriver: "Lisa så op på sin far med tårevældede øjne. Det havde været svært at sige det til hendes elskede forældrer." Det fungerer fint med hendes replikker som de er, men det ville overordnet virke bedre, hvis du ellers holdt dig til faderens synsvinkel. (Det virker generelt bedre i kortere tekster ikke at kaste for mange vinkler/aspekter på banen.)

Hej Suree, rouletten førte mig lige til denne, og den greb mig. Jeg synes det er fint, at det står hen i det uvisse, om Lisa virkelig er opmærksomhedssøgende eller hun virkelig har AIDS. Det får læseren til at se det med Alfreds øjne som hans sindstilstand er: han fornægter den tragiske nyhed. Det er en både rørende og tragisk tekst. Rigtig god. VH Mons

Godt digt, du er en grubler, en tænker, en seer. smukt skrevet. hilsen nebula

Helt enig med de to andre - en sød og tankevækkende lille beretning.
Wivian

Jeg tror jeg i sin tid skrev det med tanke på hvordan man dog lærer at forstå kærligheden, og ville ønske jeg havde et eksperiment der kunne fortælle mig hvad den var.

Hej Suree, det er en sjov tekst, man kan næsten se de kåde drenge og sky piger for sig. Forstår så ikke helt meningen med eksperimentet, men teksten er fed alligevel. VH Mons.