Jeg synes at det er en rigtig hyggelig tekst som rører mig på nogle punkter.

Jeg elsker personligt den linje der lyder:

"Det var da sjovt, for du kender da nok den historie om Adam og Eva i Paradiset, du ved, dem der var ulydige imod deres far og blev smidt ud, af havelågen.

Jeg har kun læst kapitel 1, men jeg vil begive mig videre i dit univers som jeg finder yderst fascinerende og gennemtænkt uden at det bliver for gennemtænkt.

Glæder mig virkelig, for du skriver virkelig godt.

God vind fremover.

Jeg har med glæde læst din historie, alle fem kapitler. Dit sprog er ikke særlig litterært, men fortælleevne og fortælleglæde fejler ikke noget. Historien ligger et sted mellem realisme og eventyr. Børnene taler som voksne, men det generer mig egentlig ikke, fordi jeg ikke opfatter fortællingen helt realistisk. Bare navnene signaliserer helt fra begyndelsen, at de to hører sammen. Jeg blev helt forelsket i begge to. At aldersforskellen var så stor, at det blev et problem, opfattede jeg først med Evas brev. Det er som om aldersforskellen med tiden er blevet større.

Historien er ikke sentimental, undtagen i sidste del, hvor du smører alt for tykt på.

Det ville uden tvivl gavne historien at blive skåret en hel del ned. Selvom jeg egentlig nød den hele vejen, så erkender jeg, at den ville blive bedre ved at blive beskåret kraftigt.

Og det er godt, jeg ikke opfatter den hel realistisk, for da ville jeg rigtig nok sige: Glemmer Adam ikke helt, at han har kone og børn? Hvabehar?

Nå, men så realistisk er den altså ikke. Det er en dejlig historie, men skær den nu ned.

Kåemer

Jae - stille og roligt går det derudaf. Har du noget i baghånden mon?
Stilen er lidt 'gammeldags' - når jeg får tid vil jeg kigge på den næste.

Hej Hej
Ved ikke om jeg misforstår, men jeg kommer umiddelbart til at tænke på døden, om at man ikke vil synge sin sang alene
ha en god dag

Jeg synes, det er et fint digt. Det er en god ide at bruge sangen og bogen som symbol på personen du er draget af, fordi det er så meget følelser. Jeg forstår det sådan, at du ikke tør synge den, fordi du ved, du forvolder sorg for andre/eller ham du elsker der har en anden. Måske dårligt forklaret, - det er svært at kommentere andres tekster. -
Kan godt lide du skriver "Fordi" tre gange tilsidst, fordi det igen er følelser der styrer det.
mvh MollyTrine.

Enig med de to kommentarer. En interessant indgang på en historie, og det vil blive interessant at følge Eva og Adam for at se om slangen også dukker op, men pigen og drengen lyder som var de voksne.

Siden en 25 øre er nok til at sætte et legetøjstog i gang, kan jeg se, at det er nogle år siden, men det er ikke nok til at forklare den alt for voksne måde begge børn kommunikerer på. Vendingen "kan det passe" virker slet ikke naturligt i en drengs mund og river mig ud af historien. Børn taler mere direkte og med kortere sætninger.

Sikke et fint digt til din lille datter hvor trist, at I ikke fik lov at beholde hende, men dejligt at I fik to andre børn. Det må være det sværeste sorg i verden at miste sit barn.

Jeg er i det store hele enig med Mikalas kloge ord.

Men der er måske en nuance mere. Det kunne være at det du er igang med er en slags fabel om de energier der ligger nedenunder dagligdagen. I så fald kan du tage dig mange frihedder - men omvendt bliver det for naturalistisk, så forsvinder fabelstemningen. Så mit forslag er at beslutte dig for naturalismen dvs. følge Mikala, eller fjerne en god del dagligdagssnak og så forstærke den fabelkerne der kan ligge gemt i dit tema.

Ja, det var så bare min mening.

Hej Solrun

Jeg har læst første kapitel af din historie om Adm og Eva, der møder hinanden som mindre, og senere får mere med hinanden at gøre.

Eva som vi møder som lille pige to gange har nogle meget voksne replikker i sin mund, der mere passer til fortællerens stemme:

"Et tog? nej, det har jeg ikke, men jeg har altid ønsket mig et, havde jeg været en dreng som dig, kan det godt være at jeg havde fået et, men det er jeg ikke, og piger (...)"
Sådan taler vist kun de færreste små piger.

Jeg synes også du skal præsentere tiden lidt tydeligere. Jeg gætter på at det første møde mellem dem ligger et sted i 60'erne måske før. Men det kan du sagtens vise med nogle tidstypiske elementer.

Kender du plottet i historien endnu? Altså historiens konfliktmæssige omdrejningspunkt? Ved du selv på nuværende tidspunkt hvad historien ender med?

Jeg kan forøvrigt godt lide Adam der fortæller. Man fornemmer at han gerne vil præsentere Eva for læseren. Han virker forelsket. Dit job er at viderebringe det mest spændende for din læser.

Bedste hilsner

Mikala