En god, modstridende og meget ofte sand sætning.
Angst kan føles som at drukne

Hej Rolf.

Hvor er det velskrevet og fængslende fra første færd. Der er drøn på den primære handling, som i sig selv er tilstrækkelig til at fastholde interessen, men de mange hints skaber nysgerrighed efter at vide mere. Hvad er dog hans forbrydelse? Hvorfor er der så få penge tilbage, hvis "hans biometriske løsninger" stadig anvendes? Spændende!

Jeg er lidt usikker på, om din forklaring vedrørende neuroner og synapser er korrekt. Tror det skal hedde synapsespalter for at give mening.

Vh. Allan

Et fantastisk lille udsnit af hverdagen.
Frustrerende der og underholdende her.

Tak

Hej Rolf

Nå, så du er hoppet ud i fremtiden. Her brugte jeg ellers tid på at gætte, hvilken tidsalder, du denne gang havde valgt, men der kan man da skyde godt og grundigt ved siden af ... Titlen burde jo nok have givet mig et hint. Men fortællestilen er, som jeg husker den, det skal nok blive godt, det her.

Du starter med direkte tale, oven i købet et spørgsmål, der også vækker undren hos læseren. Men du skal nok flette en sætning eller to ind om kvinden, der taler, for jeg tror, det er Jacob, fordi han er den næste, der nævnes. Hun forbliver navnløs, men hvis hun ikke har en større rolle i historien end denne, og det kunne godt lugte lidt derhenad, så gør det ikke noget. En erobring blandt mange, selvom det virker som om han har kendt hende et stykke tid.

Samtalen og hans tanker undervejs fungerer ellers fint.

Hvor langt ude i fremtiden er vi? Tesla er jo allerede nu ikke så stort et særsyn på de danske veje, som de har været.

'Betjenten trådte et skridt nærmere ...' - nyt afsnit ved direkte tale. Jeg tror først, det er den første betjent, der taler.

'Jacob nikkede. "hmm, og?" - Hm med stort.

'dybt ind i dine dybeste minder' - gentagelse, men det gør måske ikke så meget, når det er direkte tale.

Vi får hurtigt og effektivt noget information, som antyder, at der nok kommer noget på spil her. Jeg synes, lægens oplysninger fungerer, for selvom vi er ude i fremtiden, er alle vel ikke videnskabsmænd og kan nok have brug for en forklaring, inden man lader nano-robotter invadere ens hjerne. Men du kan evt. lade Jacob være lidt mere spørgende, frem for at han supplerer lægen med oplysninger. Synes heller ikke, at henvisningen til en oldgammel film er nødvendig. Det ville folk ikke gøre, medmindre den var gået hen og blevet en klassiker, som alle forventes at have set. Men vi forstår godt pointen uden.

Lægens afsnit opfylder sit formål om at lede hen til en cliffhanger, men hvis han har en større rolle i historien, kunne det være interessant med lidt følelser og sanseindtryk fra ham. Det kan jo godt gøres uden at afsløre for meget.

Men det virker. Jeg er spændt på fortsættelsen. Tak, fordi du tippede mig. Dejligt med en lille pause fra min egen 1700-tals historie.

En rigtig Storyman! Opdagede lige hvor meget jeg har savnet dine forrygende historier. Din fantasi, og især din evne til at trække læseren med ind i et hæsblæsende eventyr er sandelig stadig intakt.

Skønt kapitel, og jeg vil gerne have et prik, når næste kapitel er på.

Får vi lidt for meget info i dette kapitel? Her tænker jeg på de tekniske detaljer omkring hvordan det virker. Tænker at Jacob nok ved en smule om systemet siden han indlader sig på det. Men pyt, for læseren skal jo også forstå det og så må det jo frem på en måde.

Elsker allerede Jacobs historie, og skal helt sikkert med ind i næste kapitel.

Mikala

Hej Rolf

Det kan godt være, det er mig, der har sovet i timen, men jeg fik det indtryk, at konen ville genopleve det tidspunkt, hvor de mødte hinanden, og manden havde en helt anden plan. Jeg troede faktisk også, at det var ham, der brokkede sig over at bruge 200.000 på noget, der er overstået på 5 minutter.

Knus
Vagn

Jeg blev fuldstændig revet med af historien, du har fat i noget essentielt og unikt her. Hvis du ikke kender forfatteren Philip K. Dick, skulle du tage at læse nogle af hans bøger, der er lige kommet en samling af hans filmatiserede historier. Jeg siger dette fordi en af hans historier minder lidt om din, Total Recall, hvor hovedpersonen bestiller en rejser til Mars som hemmelig agent, men det viser sig at hen måske allerede er det.

Din historie starter op med en diskussion om at bruge penge på Life-vacation, og som sædvanlig når vi taler om dig, bruger du et levende sprog, der gør at læseren føler han sidder lige bagved parret der samtaler, og senere sidder lige ved siden af Jacob og er med på hele rejsen, uden at blive hægtet af. Jeg vil sige at det ikke gør noget ved historien at du ikke har alle sanser med, det gør man jo ikke når det handler om drømme, tanker og minder.

Sjovt nok har jeg en historie liggende der om-kredser lidt de samme aspekter, men den måde du taler om det tekniske, gør at selv dem der ikke er teknisk kyndige kan følge med.

Jeg glæder mig til at læse mere, om hvordan det går Jacob...

Tue

Hej Rolf,

Super spændende historie med en effektiv cliffhanger, der giver løfter om at vi har mere action og spænding i vente i næste del. Jeg synes også du får skabt en hovedperson man kan mærke med hans pågående attitude og hurtige replikker. Du får også effektiv lagt nogle spørgsmål ind i læserens hoved ("Ikke efter... dét."), som stimulerer nysgerrigheden og fedt med retssagen der lurer i baggrunden og giver os en følelse at han er klar til at kaste sig ud i lidt af hvert, fordi hans liv alligevel er "slut".

Indtil videre minder den mig Total Recall eller en anden Philip K. Dick historie, men måske den tager en anden retning i næste afsnit. Vi får se.

For nu at blive lidt mere tekstnær og give dig lidt kritik med på vejen også:

"Han så på hende. Hun så sød ud." Her troede jeg først det stadig handlede om fotojournalisten fra forrige afsnit.

Jeg synes nogle gange du kommer til at karikere fysiske udtryk for meget, så det bliver lidt for tegneserieagtigt:
"Han skar tænder og knugede rattet endnu hårdere. Tvang sig selv til at slappe af. Pustede ud." Det udtrykker hans følelser, men jeg synes ikke det virker ærligt over for stoffet - jeg har svært ved at forestille mig at han reagerer sådan.

"Straks efter hang politibilen lige bag ham igen. Han kunne tydeligt se betjentenes vrede ansigter." Samme pointe. Det er vist ikke helt lyst endnu, jeg synes det er svært at se ansigter i et bakspejl - og ser vrede ud... jeg kan ikke se for mig at de sidder og skærer grimasser.

”Bygningen var ligeså naturlig som en istap igennem i et renæssancemaleri, synes han.” Fedt billede. Der er vist et ”i” for meget og et ”t” for lidt i syntes.

Alt det med biometrikken og forklaringen af mekanismerne bag er meget overbevisende.

"Forklar mig det igen." Her bliver det lidt tydeligt at det er for læseren, ikke for ham. Hvorfor ikke bare lade ham være ny for hele proceduren? Selv om han kender konceptet ved han ikke nødvendigvis hvad detaljerne er.

Alt i alt cool stuff. :-)

Mvh. Morten

Hej igen

Jeg kom til at tænke på, at hovedpersonen i historiens start forsøger på at få konen fra hendes ønske om at genopleve fortiden. Senere viser det sig, at han også selv vil tage på det eventyr, og at han har en skjult agenda med det. Hvis det senere i bogen viser sig, at han har en grund til at forsøge at få konen fra planen, så er alt jo i orden, men hvis det ikke sker, tror jeg, du er nødt til at ændre starten af historien, måske sådan at det er ham, der vil, og hende der ikke vil. Jeg kan godt se, at deres samtale på elegant viser giver læseren en masse information, men samtidig skal samtalen også stemme overens med personernes motiv. Det er en detalje, men det er den slags, der kan få litteratur til at vokse, mere end man tror.

Knus
Vagn

spændende historie, meget. Utrolig gennemført. Jeg håber at der kommer en fortsættelse, jeg fik et lille shok til allersidst da historien tog en brat drejning, men, det kan den jo måske gøre igen. Godt skrevet :)

Hej Storyman

Fantastisk historie. Den er virkelig godt skrevet, og der er knald på handlingen. Du har godt tag i din synsvinkelperson, så læseren bliver fulgt gennem alt hvad der sker.

Hvis jeg skal kritisere, og det skal jeg jo en lille smule, så kunne du godt bruge lidt flere sanser. Historien opleves først og fremmest gennem synet og hørelsen, men mennesker kan jo også lugte, smage og mærke, f.eks. tøjet der kradser mod kroppen, eller sved der render ned over ryggen. Alt efter hvordan synsvinkelpersonen har det.

Alt i alt holder historien hundrede procent allerede som den er. I mine øjne er den klar til at blive udgivet og det med sanserne vil bare være den sidste prik over i.

Du må godt give mig et praj, når næste del kommer ud.

Knus
Vagn

Hej Rolf! Denne her havde jeg slet ikke set. Og kors, hvor jeg morede mig godt. Du portrætterede de kendte ansigter rigtig levende. Især Reemi og Lina er gode.
Slutningen ... Hm. jeg læste dine kommentarer og dine egne svar, kunne jeg godt lure pointen. Men det fungerede alligevel ikke helt for mig. Måske fordi den var for brat eller måske for overraskende. Jeg kan ikke rigtig finde ud af det. Første 2/3 var fremragende og en rigtig Rolf. Du skriver jo godt.

Mikala

Ha ha ja det er livet i al sin enkelhed. På godt og ondt. Jeg kan ikke lade være med at grine, når jeg læser den linje.
Men jeg kan jo også godt se alle de problemer, det kunne give i forskellige situationer, hvis det ikke det var til at finde to ens sokker.
Og endelig det, at det for nogen kunne ødelægger hele dagen, at de skide sokker ikke var ens

Nej det er lykken,... Jeg kender følelsen at man er ved at rive hver enkelt hårstrå ud af hovedet fordi man føler HELE verden er imod dig. SÅ super godt skrevet.

Fantastiske billeder. Især ham der blev sindssyg og forlod de andre gennem affaldsslusen. Og så hang han, iskold og stiv, derude bag ruden i det store verdensrum. Av, for nogle billeder du giver mig! Og den måde de kortvarigt fik billeder fra de levendes verden. Det er altså godt! Du er en rigtig "Storyman".

Blev lidt forvirret i startlinjen, når der står titlen. Fjern den. Tror ikke det er meningen og det forvirrede mig kortvarigt. Hvis det bare er fordi det er doc-titlen, så få ordet væk.

Den er god:
"Aldrig et klap på skulderen eller ros. Blot stilhed og ensomhed. Og sindssyge."

Det er sjovt at de drikker te. Hvorfor mon det? Det gjorde de forresten også i Vagns rumeventyr. En særlig te "tøq". Men her er det nok (?) almindelig te.

Også godt:
"Ikke tale om det." Stemmen var dyb og skurrende, som en sav, der blev trukket henover sten. Xasjo vendte igen blikket mod de sorte vinduer."

Sav over sten. Det er godt.

Du introducerer en mængde ??- Noget besvarer du, og en del lader du ufortalt. Men nu er det jo også en prolog. Vær bare forsigtig med ikke at introducere f o r mange fremmede begreber for din læser, der jo ikke kender handling eller "personer" ret godt endnu.

Fin måde at fortælle en HP-historie på. Men her var der en del indforståede (af gode grunde) need to know, som du snart bedes uddybe i et af de nærtkommende kapitler. Ellers ligger det hos læseren som et latent ???, og det vil påvirke læseglæden. Men ros for den spændende historie so far. Enormt velskrevet.

Og så har jeg et stort MEN! En prolog skal på en eller anden måde lægge op til den kommende historie. Her har vi en prolog med en slutning og jeg mangler lige det der får mig til at bladre videre. For hvor er krogen. Mørkemanden (håber vi hører mere til det folk) er god, men han har hævnet sig og er nu død. Det samme er HP. De andre er også døde. - Hvor handler de næste 300 sider så om? Hvad der gik forud?

Hvor er min krog? :-)

Mikala