Meget smuk, malende og lidt melankolsk. Farver, lugt og poesi. Med en genfødsel?
Mvh. hans Ib

Hej Poul Erik.

Flot tekst om natur og tidens gang. Poetisk uden at blive patetisk.
En tekst fyldt med gode beskrivelser og tilsat en passende portion filosofi og inddragelse af personen (dig selv?), der vandrer der i naturen.

Vh. Pia H

Hej Poul Erik.
Tak for en god efterårstur i skoven, din måde at skrive på er som at være der selv som læser, fordi du er så nærværende i dine beskrivelser. Det bliver også poetisk smukt, når du filosoferer ind imellem det du oplever: "Jeg så en skygge, af den jeg var, forsvinde i lyset af den jeg bliver" og "Det er ikke bare blæsten, der skubber skyerne henover himlen. Det er tiden," Ja, tiden er flygtig som skyerne kan være, det eneste vi aldrig kan gribe rigtigt fat om og lave om på.

Hej Poul Erik, det er en meget malende skildring du giver af efteråret, du får næsten alle sider med. Ja, så gråt det er, jeg sidder her og kan se ud på regnen. Ja, det er langt, men det er godt.

VH Mons

Hej Poul Erik
Smukke billeder af efteråret spejlet i tanker om alder.
Vi er her ikke evigt.
Tak for ordeñe fra Ulla

Hej Poul Erik
Varmt digt med masser af farver og detaljer skønt vi er gået den kolde tid i møde. Det er vel også snart slut med at samle svampe for i år eller hvad?
Tak for en dejlig tur i skoven og huske at tage den med ro.
kh David

Hej Poul.

Jeg kommentere lidt sent på din tekst, men din overskrift fangede mig, da emnet jo er meget oppe i tiden.
Så vigtig et emne at sætte fokus på, og rigtig godt skrevet, og fin rytme i.

Tak for deling.

Mvh M.

Hej Poul Erik.
Dit digt er en fin beskrivelse af naturen og det begyndende efterår, hvor sommervarmen har varet længe i år. Men nu begynder kulden nok alligevel. - Jeg kender godt gærdesmutten, dem har jeg mange af, de bygger rede under bjælken i brændeskuret og ligner små mus uden haler, når de smutter rundt. Det er ikke kun ved kysterne, træerne vælter på grund af vand, det gør de også hos mig, det kan være lidt uhyggeligt, når store stammer pludselig lægger sig ned, og man skal ikke gå der når det stormer. - Men der er også meget smukt ved efteråret, en nødvendig årstid for naturens cyklus, og edderkoppens spind er utroligt i sig selv, - hvor har de lært det: Naturen er vidunderlig klog og gammel, og den ved godt, hvad den gør. Tak for at dele.

Hej Poul Erik
Du maler med smukke øjebliksbilleder af naturens gang i sådan en grad, at man næsten får lyst til at gå udenfor en lille tur på opdagelse. Tak for billederne på nethinden.
Kh David

Tak for de dejlige billeder. Det er sent, men jeg får lyst til at gå i haven. God bedring.

Hej Poul Erik
Så gode billeder af efteråret, fine detaljer.
Gærdessmutten, stærene svalerne.
Du observerer med et skarpt blik jeg holder meget af dine "naturbilleder" Tak for ordene fra Ulla

Jeg ved, jeg af og til er lidt for ærlig med at sige min mening.
Dine tekster fører næsten altid i retning mod - andre er skyld i for sådan som jeg har det og det bliver højst sandsynlig ikke bedre. Det er så lige det modsatte af min indstilling til livet og så med en indbydelse til at modsige dig.
I grunden ville jeg le af det, hvis vi var på samme sted.
Mvh Inge

Hej Poul Erik
Vi kan ligeså godt nyde livet mens vi har det, for vi er ikke udstyret med en returbillet til livet. Så livet skal da helt klart fejres med en sjus af en art i næ og næ. Der er alligevel intet vi menige kan stille op med verdens elendigheder på længere sigt, så hvorfor ikke forholde sig til nuet og forkæle ganen til noget passende musik.
Personligt drikker jeg ikke whiskey, jeg nøjes i stedet med en stille øl, men det kan være jeg får smag for det om ti års tid.
Tak for et hyggeligt og afslappet digt, hvor man får udviddet sit kendskab til nogle whiskeymærker.
Kh David

Hej Poul Erik.
Nu har jeg læst dit digt et par gange, og et ord bliver ved med at skurre, nemlig "opgivelse"; over udsigten til verdens undergang og alle de sår jorden har fået gennem tiden. Jeg kan godt forestille mig digtet som en prosa tekst i Information, sådan ville det virke godt. I begyndelsen af 80erne sendte jeg faktisk et lille digt ind til Information som blev trykt, det handlede sjovt nok om noget af det samme som din tekst og hed "Her midt i øllet", om hvor naive vi kan blive i tykke øl tåger på et værtshus. Hertil skal tilføjes, at jeg ikke har drukket een eneste øl i knapt 30 år, jeg får kvalme, bare jeg lugter øl ved en flaskeautomat. - i dag nyder jeg aller højst et lille glas rødvin meget sent om aftenen. - Jeg kender ikke whisky, har aller højst smagt det 1 gang, men jeg forstår godt, at du tyer til den, når tankerne bliver for sorte. Det er rigtig godt skrevet, alle "pinerne" der trækker een ned, håbløsheden og tanken om at det er alt for svært at vende udviklingen. -
Der kan være stunder, hvor man ikke mere kan få øje på et lyspunkt, og alkoholen trækker i een som en magnet, det eneste man kan trøste sig med, fordi man også føler man bliver uforståelig for andre. - Titlen er rigtig rammende om hele teksten, for det er faktisk også en feber.
Krigen i Gaza og alt det andet der får lov at foregå uden nogen protester, - hvad er det for en modbydelig modsigende tid, vi lever i ? Alt handler om penge, og våben industrien der totalt modsiger det vi kalder den grønne omstilling, plastik industrien der stiger og stiger .... Hvad skal vi gøre ved det ?
Vi kan prøve at leve vores liv, skabe og finde lys i vores tilværelse. Men ind imellem bliver de fleste af os ramt af den opgivelse, du skriver om. Jeg vil ikke være moralsk og skrive: Find et lyspunkt, for jeg ved også godt, at du selv ved det. -