Hej Ozcan
Jeg blev meget rørt over din meget sørgelige historie, som jeg kan forstå er fra virkeligheden. Flot du kan få den skrevet ned.
Vh. Jytte

Størst af alt er kærligheden.
Endnu engang tak for deling.

Kære ozcan,
Det her digt er noget af det smukkeste, jeg har læst.
Jeg har ansøgt dig på Facebook, der jeg gerne vil læse mere fra din hånd.
Tusind tak for dine kreative evner

Danial.

Hej Özcan. kan virkelig godt li dine digte. jeg føler virkelig din tro, din religion, dit land og dig, i dine tekster. og det er uanset om du er dansk eller andet steds fra. for du er vel lige så Dansk som mig og alle andre.
Vh Helena

Nogengange ville man ønske, at regnen kunne skylle alt ens sorg væk.
Sådan forholder det sig desværre ikke.
Det her digt ramte mig - det skal du have tak for.

Meget aktuelt digt, der berører en masse områder.
Jeg har dog set bedre tekster skrevet fra din hånd.
Men fortsæt den gode stil :)

hej Ozcan.
det er et super godt digt,
og du har så fuldstændig ret i dit indhold.
vi kan ikke give afkald på hvem vi er,
men derfor kan vi godt være sammen, alle sammen,
uden at skulle skændes og slås.
kan vi ikke... ?
mvh Schane.

Digtet er rigtig godt skrevet. Jeg kan godt lide Dannebrog/ danne bro. Fin leg med ord.
Vh Sofie Amalie

Flot og med tryk på et par 'ømme' punkter - især hvor du beskriver at dine forældres land betragter dig som dansker. Er det mon en fællesnævner for en hel generation, der ikke rigtigt føler sig hjemme nogen af stederne?
vh
henningb

Helt igennem et fantastisk digt. Og du har desværre så evigt ret. Men virkelig fedt digt. Du sætter fingeren på det vi alle kan se. Thumbs up! :)

Hey özcan
syntes rigtig godt om dit digt. Kan godt lide at lægge mærke til, hvordan du i dine tekster, indirekte, indrager religion og tro.
Vh Helena

Hej Özcan

En tragisk afslutning på dit samlede digt, jeg synes, der er lidt mere spillen på følelserne her, hvilket efter min mening gavner digtet, - man sætter sig ind i HP og pårørendes situation, som virker så uvirkelig og uretfærdig, at alt braser, som var bygget op, al det, der kunne blive lykke ender så tragisk, at hans søn, skal opleve det samme, - at miste sin far.
Tak for en barsk og tankevækkende læseoplevelse.

Mvh Jytte

Stærkt. Fin kortprosa, og kan sagtens stå alene som en selvstændig tekst.

Vil gerne høre din danskhed frigjort fra nationalisme.

Jeg har ikke læst Del 1, men Del 2 kan sagtens stå for sig selv, og er relevant i forhold til fælles bevidsthed.

Men om det er et digt, det ved jeg ikke om det er.

Knapt så fortællende og fange den samme stemning. Klart frem.

Nu vil jeg læse Del 1.

Poul

Hej Özcan

Tusind tak for en smuk omend barsk fortælling. Du formår at fortælle en historie om virkelige hændelser, på digtform, hvor du både får rytmen til at passe ret godt hele vejen igennem samt at rimene fungerer uden at virke påtagede og det er flot. For min skyld kunne du godt skrue op for følelsesladede udtryk, så effekten og forståelsen ville gå endnu dybere ind.
Temaet er vigtigt, og for os, der altid har boet i Danmark og ikke kender til krigens barske realiteter, og hvad de mennesker, som har gennemlevet og overlevet den, har været igennem, før de kommer hertil, er det yderst vigtigt, at få indsigt i den side af historien, så vi formår så vidt muligt, at forstå de menneskers situation, forstå hvad de har mistet, - familie og andre nære, sit hjem, et liv i fred med drømme, håb.
Det skærer i hjertet at læse, hvordan denne flygtning sidder i samme lejr, år ud og år ind, lærer dansk, gerne vil videre, bor her så længe, at det vil virke forkert, ja umuligt, at skulle tilbage til sit hjemland, men uden rigtige muligheder for at komme videre, komme igang med at leve det liv, man er bestemt til at leve, omend både behovet, viljen og lysten til det er der. At håbet, da man endelig tør håbe på en lysere fremtid, et bedre liv, bliver knust, er forfærdeligt. Jeg venter på fortsættelsen.

Et godt digt med et yderst relevant emne. Skriv endelig mere.
Mvh Jytte

Ufatteligt smukt digt. Dine ord bevidner at der eksisterer kærlighed på denne jord.

Den smukkeste kærlighedserklæring jeg nok nogensinde har læst :-)