Det er en sød novelle om den lille elefant, der får følelsen igen i sin snabel.

Jeg tror du med fordel kan korte historien en smule ned, og måske også fremhæve de ting, der vil interessere børn. Jeg forsøgte at læse historien som et barn ville se den, og der er mange gode billeder og sproget er jævnt godt.
Bedstefaren (giraffen) bor i et træhus. Jeg tænker der må vær meget højt til loftet, for at den skal bo rart. Sådan en detalje bør du måske nævne. Fx at Sander aldrig havde set så højt et hus.

Så taler du om savannen og også om noget skov. Pas på her:

"De gik nu udenfor træhuset, og begyndte at gå ind mod markedspladsen, hvor de holdte savannefesten. Bedstefaren viste vejen, fordi han næsten lige havde været derinde.
Små firben løb hen ad den fugtige jord, og fugle sang så smukt i trætoppende. Men mørket var også begyndt at lægge sig, nu hvor de var på vej igennem skoven. De 3 dyr, gik nemlig ikke i særlig lang tid, før de begyndte at se lys og høre musik.
"Hov, er det der ikke markedet?" spurgte Sander og pegede over imod en åbning i buskaset, hvor der kom lys ud i alle regnbuens farver."

Det lyder fuldstændig som traskede de rundt i en dansk skov.

Der er også noget med kommunikationen Julie og Sander imellem, hvor jeg et øjeblik glemmer at det ikke er unge mennesker, men elefanter der omtales.

Ellers sød historie og en fin godnathistorie, tænker jeg mig.

Mikala

Sjov ide...Kan jeg rigtig godt lide. ;)

Godt skrevet.. Man får nogle sjove billede..

hej Nicolai.
sød lille tekst med gode rim, bortset fra hængt et flag, det lyder bare forkert.
man må ikke brænde et national flag, så må man da heller ikke hænge det. smiler.
mvh fra Schane.

Det er et godt, traditionelt digt. Rimene er gode, men de kan somme steder komme til at lyde en smule tvunget, fx ved 'hængt et flag'. Måske er det bare mig der ikke er så meget til den mere fine formulering.
Jeg kan især godt lide den sidste strofe, og de to sidste linjer. Det er i sandhed en videnskab for sig selv.

En rigtig god historie om barnets kærlighed og taknemmelighed for en tryg barndom på tærkslen til at skulle gøre sine egne erfaringer, klædt på og klar til at tage de tæsk der kommer.

Dbh
Hj