en sød historie. Syndes måske den var lidt langtruken, men den er nok også mest tiltænkt mindre årige. Men fin beskrivelse af små børns daglidagsproblemmer

Hej Morten

Fin hverdagshistorie, der måske mest er for børn? Jeg nød dog at læse den :-)
Udmærket sprog og gode, troværdige replikker
God slutning. så kan man jo evt. selv digte lidt videre, sådan for sig selv.

vh. Pia H

Hej Morten,

Dejlig historie med et helt ukompliceret, let-læseligt sprogligt flow. Jeg følte nærmest, jeg gled igennem den fra start til slut - virkelig en fornøjelse! Og inspirerende. :)

Samtidig har du nogle smukke momenter flettet ind i teksten, både i form af naturbeskrivelser og forfatterens forundring over katten - spændingsmomentet, hvor jeg et øjeblik som læser virkelig TROR på historien om, at den kan mærke, når folk skal dø.

Jeg elsker også detaljen med, at den forlader rummet igen til sidst, hvilket tydeligt afviger fra "myten" som fortalt tidligere. Jeg får lyst til at undre mig - stille spørgsmål - var det så nu eller var det ikke? betyder det i det hele taget noget? - virkelig godt lavet med udadtil simple virkemidler!

Og indenfor rammen af tvivl og overtro har man så fortællerens forhold til datter og mor, som i virkeligheden er omdrejningspunktet for meget af spændingen og som fletter sig smukt sammen med moderens dødsangst (eller måske snarere, døds-forventning).

Kort sagt, fed novelle med mange spændende detaljer og masser af dybde. Tak for den!

- Polina.

Fed måde at dreje den kendte historie om plejehjemskatten. Ville faktisk ønske at jeg havde tænkt den...Godt gået..;)

Du har en herlig fortællerstemme, et let og forståeligt sprog og der er god humor med, som løfter op i emnet. Jeg elsker denne sætning: "Vi udvekslede et indforstået Far-lever-af-Føtexslagterens-færdiglavede-krebinetter-blik." Lige der mærker jeg forbindelsen imellem far og datter.
"Åbenbart var fredag eftermiddag ikke det foretrukne tidspunkt for pårørende at komme på besøg." Burde han ikke vide det?
"Hun havde åbnet øjnene og lå nu og kiggede mig ind i øjnene." en lille forstyrrende gentagelse.
Dialogerne er flydende og troværdige og jeg fornemmer, klart at det er en af dine styrke sider. Jeg sluttede af med at ville læse videre; en listig lille cliffhanger ;D

Fantastisk fortælling. Du griber læseren fra første sekund, så man bare er nødt til at læse videre. Dit sprog er også utrolig godt; ikke for mange gentagelser, kreative beskrivelse, der får billederne til at danse. Jeg er vild med denne passage, der fortæller, at der i hvert fald er gået 9 måneder, men uden at du skriver det direkte: "Sosi havde været med barn, da han blev fanget. Var deres barn mon kommet til verden nu? Det måtte det være, en vinter var gået og nu var en ny på vej."

Det her kunne virkelig godt blive til en længere historie. Det kunne næsten ligne et uddrag af en roman. Og alligevel får du start og slutning på bare denne tekst kodet fint sammen med det forglemte navn, så den alligevel sagtens kunne stå selv.
Super flot :-)


Mvh Stine

Der er længe imellem en dramatisk fortælling spot on gode billeder godt drive og med appetit på mere, højt niveau du lægger ud med.
Kan kun blive godt.
Venligst.

Hej Morten,

Nu fik jeg også lyst til at læse lidt fra din hånd, og valget faldt på denne novelle - eller scene.

Du skriver utroligt nærværende, på samme tid nøgternt registrerende og venligt beskrivende, så man som læser ikke finder det svært at leve sig ind i scenen. Som andre bemærker, er det, som om der er mange lag i denne korte scene. Psykologiske lag i de tre drenges relationer til hinanden, man får lyst til at afkode og som gennemgår en udvikling på trods af den korte længde. Dialogen er meget, meget troværdig. Jeg kan tydeligt høre dem for. mig.

Den sidste halvdel er bedre end første, synes jeg, selvom jeg kan lide begge halvdele! Betragtningerne om venskabet virker for mig lidt som en nødvendig forudsætning for handlingen - og ikke som en naturlig del af scenen. Den tager mig på en måde ud af situationen, ud af det nærværende, som er så godt beskrevet.
Lige noget med lyden af fodbolden - det er måske "dunk" frem for "klask" når den rammer gulvet, eller?

Virkelig god scene om tre drenge jeg sagtens kan se udfolde sig i en større fortælling.

Bedste hilsner
Katrine

Den underlige relation/ kamp - som denne gang ikke holder sig til at være en form for leg - mellem de to drenge er fint beskrevet.

Dog kunne scenen sættes bedre fra start - så man er helt klar over hvem, der er venner her. Ud fra titlen og fordi ikke andet blev nævnt, gik jeg ud fra at de tre drenge var venner - og det er de jo egentlig ikke. Så måske bør hovedpersonen være irriteret over at "den underlige dreng" er blevet sammen med ham og hans ven?

Hej Morten - jeg er lidt tvivl om, hvad jeg skal mene om din novelle. Den er egentligt velskrevet, men jeg kan ikke helt finde ud af hvad den handler om. Det er jo selvfølgelig en konflikt mellem 2, måske 3 drenge. Men hvor fører det hen? Jeg når lige at blive interesseret i dine karakterer og så slutter den. Og på den måde virker den som en del af en større historie, så måske skulle du udvide historien?

Så lige en enkelt kommentar på et af dine "billeder": "Det skarpe genskær fra skolegården fik lokalet til at virke mørkere end ellers". Vil det sige at skolegården reflekterer sollyset, som et spejl? Tænker at det snarere vel det skarpe lys udefra eller hvordan?

Anyway, jeg synes du skriver godt - og tænker at novellen skal bygges op til en større historie end blot en hændelse. Det kan den godt bære. Der er jo nogle ufortalte konflikter og traumer - som måske er årsagen til den store jakke med alt muligt i.

Men tak fordi jeg måtte læse med,

Rolf

Uh, det er en spændende novelle med flere lag, synes jeg! Man kan læse den som drengestreger, tre unge fyre i mellem, men jeg synes også, du får sagt rigtig meget indirekte med deres måde at reagere på overfor hinanden, både Søren og Mads og Jonas - samt på kryds og tværs.

Søren kan jeg tydeligt se for mig, måske fordi jeg som skolepsykolog meget tit hører om de der tilknappede samlerdrenge, der bøjer begrebet 'social interaktion' så omverdenen bliver totalt hægtet af - det betyder ikke, der er noget galt med dem, nødvendigvis, men folk forstår dem ikke. Jonas og Mads er også klare i mit hoved, måske særligt deres relation til hinanden, som havde den der naturlige (eller var den?) pause, der kom og gik.

Øjeblikket hvor situationen skifter fra plejer til noget andet, som Jonas ikke helt forstår er rigtig fint konstrueret. Jeg synes, det er interessant, at det er Jonas som ikke forstår, hvorfor det går galt, selvom det er ham, der nægter at flytte sig. De sociale spilleregler er åbenbart vanskelige for andre end Søren - og forståeligt nok. Ved genlæsning får det mig til at tænke nye tanker om Jonas, især, men også om Mads - og sådan bliver din historie om drengestreger for mig også en historie om sociale nuancer, normalt kontra unormalt, modenhed kontra umodenhed.

Det er nok også noget med brillerne, jeg har på - men tak i hvert fald for en rigtig skøn novelle!

Jeg fandt to ting ved anden gennemlæsning, men nu kan jeg kun lige opstøve den første - så den kommer her:

"Fjern dig du, spasser," sagde Jonas." <-- du = dog? eller nu?

Det andet fanger du nok selv i redigering, tror det var en stavefejl - den er lige forsvundet for mig, pyt.

- Polina.

Det må vist være en erindringshistorie. Sådan virker den i hvert fald. Det er en fin historie, den indfanger den der uforklarlige atmosfære der kan være mellem drenge. Det var ikke anderledes i min skoletid for 70 år siden. Det er fint set, at dette hverken er godt eller ondt fort drengene. Sådan er det bare i den verden de lever i, en verden som er absurd for den voksne.

Kåemer