Wow en spændende og livagtig historie og sikkert den samme følelse som mange af os har, når man går alene nede i en kælder. Meget livagtig jeg kan godt lide novellen.

puha, glemte næsten at trække vejret til sidst. jeg er enig med Anni, jeg synes også at den skulle have været lidt længere.
Men en rigtig god novelle :)

Spændende læsning. Jeg havde llidt ventetid og fik øje på denne novelle. Er ikke gået ind i detailler , men læste bare igennem til : Øv stopper den her ?
Vh Anni

Rigtig god historie. Jeg synes, du lykkes med at skabe suspense og et surprise moment, der er med til at fange læseren. Efter at have læst din novelle kom jeg til at tænke på sætningen: "Man jager et monster og fanger et menneske". Det at man i krigssituationer bekæmper noget, man ikke forestiller sig er menneskeligt, men som man tror udelukkende er ondskab og ulykke. I virkeligheden er det mennesker af kød og blod, der blot mener noget andet end os selv.

Du har altså skrevet en novelle, der både er actionfyldt og "underholdende", men samtidig også har et budskab og giver plads til fortolkning. Det er efter min mening en af opskrifterne på en rigtig god novelle. Tak fordi du har delt den med os!

Hej Michael!

Super fed historie! Gode beskrivelser, som vidner om detaljeret kendskab til stoffet du beskriver. God rytme i sproget.

Den bliver virkelig spændende til sidst da han får øje på noget ude i zonen og du sætter det effektivt op med dåserne, som pludselig står der og får en til at spekulere over hvad det nu er for noget.

Skulle jeg indvende noget overordnet er det, at det er som om den starter som en nærmest Hemingway’sk novelle, med den realistiske, nøgterne beskrivelse og først halvt gennem novellen, rent sent, finder vi ud af hvad omdrejningspunktet er og det er som om den skifter genre til en suspense novelle derfra. På den måde "knækker" den lidt for mig selv om hver del er godt skrevet for sig.

Du skriver ”sku” en del gange, det må vist være ”sgu”.

”og blodet forsvandt fra hans ansigt” skriver du et sted, det billede fungerer ikke rigtig for mig.

Man holder vejret mens pigen løber hjem – og det synes jeg du skal gøre til slutningen, det er det stærkeste øjeblik da den spænding bliver udløst. Jeg synes teksten bliver svagere af de afsnit der kommer efter ”Ordene gjorde Peters ansigt hårdt” fordi den her kommer med en form for moralisering, som jeg ikke synes klæder den ( "Hun var derude, fordi vi ikke forhindrede hende i det!").

Men alt i alt virkelig god tekst, der må snart være nogle flere der kommer ud af busken og kommer med de kommentarer den fortjener. Jeg håber du kan bruge denne.

Mvh. Morten

Du har fanget meget af det der gør at man ikke kan lade være med at skrive, håbet om at blive hørt og ikke bare være en del af mængden, men en del af mængden der bliver hørt.

Du ved godt at Stephen King skrev en bog der hed Om at skrive, en selvbiografi der også omhandler emnet at skrive. Bare en sjov tanke...

Wauv, det var et rigtig godt digt, som jeg er sikker mange spirende forfattere kan relatere til. Jeg kan i hvert fald, især denne del:
Det kan blive godt
Det kan blive skidt
Man går i spænding
Hvad mon de siger
Går fingeren op
Eller ned

Noget af det der holder mig fra at uploade tekster er ængsteligheden, frygten om det jeg skriver er godt nok... Jeg har i hvert fald ikke prøvet at være tilfreds endnu, men det er vel et symptom til at skrive ;)

All in all, jeg kunne rigtig godt lide sproget og flowet.

Hej Michael.
Jeg synes faktisk det er en rigtig god tekst du har fået strikket sammen her, og generelt bruger du et sprog der virkelig fanger mig. Hele vejen igennem tænkte jeg over hvad der mon nu skulle ske. Mht. dine stedbeskrivelser synes jeg at de bliver bedre og bedre i løbet af historien. F.eks. passager som: [i] "Trappen havde engang været en arkitektonisk perle, der med sine snoede gelændre viste vejen op til verandaen, men nu var den faldet sammen og lå hulter til bulter foran huset." [/I]
Eller [I] "Haven havde på et eller andet tidspunkt emmet af liv og børnelatter, men af en eller anden grund var huset blevet forladt..." [I] irriterer mig lidt, fordi det går fra hendes synspunkt til at blive set udefra. En nem løsning er måske noget i stil med "Hun forestillede sig hvordan..." eller andet i den stil.

Så har du til gengæld passager som den her:
[I] "Den sammenfaldne trappe så nu faretruende ud. De splintrede træstykker rejste sig op mod hende som et gab, der var klar til at lukke sig om hende." [/I]
Og [I] Den var stadigvæk hel og hun kunne tydelig se de mange udskæringer, der engang havde prydet den, men nu virkede de truende, som slanger der kunne gribe ud efter hende, hvert øjeblik det skulle være." [/I]
Disse er gode eksempler på at du har et rigtigt godt sprog der gør teksten utroligt spændende.

Den måde den usynlige hånd, der udvikler sig til kløer, styrer hende er rigtigt godt beskrevet, og det når at blive ret uhyggeligt at læse. Dog er jeg lidt forvirret i forhold til slutningen, jeg ved ikke helt hvordan du konkret kunne ændre det, men det er ikke helt tydeligt for mig hvad du vil sige med teksten.
Så opsummeret: meget velskrevet historie, med gode stedbeskrivelser. Dog mangler jeg som læser noget i slutningen, og synes at midterstykket er det bedste stykke litteratur.

Venlig hilsen Kathrine

Hej Michael

Grusom historie om Naja der møder sit endeligt i det skræmmende hus. Du beder specifikt om kritik på stedbeskrivelserne. Det skal jeg se om jeg kan give dig.

Der går en god rum tid, før læseren forstår at der er tale om en by i USA. Vi skal helt frem til hendes løbetur, for du delagtiggør læsere i geografien. Måske kunne du lægge det ind noget før, så læseren ikke skal smide sine egne billeder væk og danne nye. Måske kunne du få det ind allerede i begyndelsen?
"Naja trak den friske Alabama-luft helt ned i lungerne, smilede bredt og kiggede sig omkring. Det var en herlig sommermorgen, solen stod allerede højt på himmelen, og selv herinde i midtbyen kunne hun høre småfuglene kvidre. Så meget anderledes end det København de forlod." (eller sådan noget).

Jeg savner lidt at Naja oplever omgivelserne mere end med sit syn. Udover lugten, som trækker hende ind i huset, er der ikke benyttet andre sanser end synet, og det savner jeg lidt. Hvis du kan trække andre sanser med ind, så tror jeg at dine stedbeskrivelser bliver tydeligere hos læseren. Lade Naja mærke, smage, lugte (mere) og lytte.

Titlen forvirrer mig lidt. For hun dør jo. Er det så "styrke"? Men ellers en spændende historie.

Mikala

Sikke et dejligt digt. Jeg kom til at tænkte på Sea of time..en sang skrevet af Rainbirds. De skriver I rock for my...og så kommer listen....det kunne være I write for...Tak for digtet. Rytmen fik mig til at mindes denne sang. Og så har du helt ret. Jeg skriver xxx :-) God skrivelyst.

En fin sammenhængende historie med vellykket dialog og handlingsbeskrivelse. Der er lidt sproglige ting som fx 'lærens' (lærerens) og 'holdte' (holdt), og så kunne jeg godt tænke mig, at du gjorde lidt mere ud af personbeskrivelserne og deres udseende, så helten Maria fx bliver tegnet og fremstår mere levende.

Hej Michael.

Jeg ku lide hvad jeg læste. Især det der med at den starter stille og roligt, rigtig fredeligt og idyllisk og så kommer cowboyderne dernæst skyderier i bedste western-stil. Fint fortællertempo, passende aktion (skydekampen synes jeg er meget vellykket) og meget fortællende i beskrivelser, omgivelser og det der er omkring hovedpersonen. Thums up ;)
Der er stadig nogle små skrivefejl hist og her, men jeg synes egenlig ikke de generer alverdens, men de er der. Dog er der dog ikke alverdens af dem.
Fx her:
Hans skjorte var gennemblødt og han blev pludselig beviDst om den metalliske smag
"Hvad helvede tænker du på, er du blevet sindssyg", råbte den såreDE mexicaner. Det var lige de jeg lagde mærke til ved første øjenkast, så grammatisk er din tekst da ikke helt vildt galt.

Vh Kristian. Kom gerne med flere western historie :)