Hej Marie, du giver her en god indføring i en dybt tragisk situation, som din hovedperson er havnet i. Vi får gradvist, men sikkert, afdækket hvad der er sket og kommer ind i hendes reaktion. Det er sørgeligt. Det kunne være svært at holde synsvinklen i en sådan tekst, men du klarer det.

VH Mons

En meget bevægende historie som du fortæller overbevisende. Der er sket noget voldsomt og frygteligt, men hvad det er, afslører du først senere. Du giver dig tid til at bygge historien op, og det bliver den kun bedre af.
/Helen

Et ret godt og motiverende digt.
Det taler jo nærmest til alle og hvem har ikke brug for et kunstnerisk skub i numsen?

Puhhh
Tilgiv, men den ka jeg ik kommentere på

Fandt tre fodfejl
Andet afsnit... højre skulderen
Længere nede... u samarbejdsvilling (et ord)
6.linie nedefra... kroer?

En af dem der rammer
Hilsen levi

Så smukt og fangende skrevet Marie og ønsker ikke for nogen at opleve det du beskriver. Nemlig at overleve sine børn og forholde sig til det. Du overrasker i historien og man tænker slet ikke på det er kirkegården, som vi skal på besøg på med hund og pose. Tak for din historie og jeg må hellere øve mig, fordi det du har lavet her er skide svært for mig i hvert fald. Sys

Du er gotik at sætte noget i gang....
Læste dette for et par dage siden
-hva var det nu det mindede mig om....

Nå, jo. Nu kom den: en af de bedste sci-fi noveller "Form"

At bruge flere dage, på at tænke over fem linier....
Tá det som en fjer i hatten!

Hilsen levi

Shit!
Dansk sang : I'll surender, in the arms of a stranger"...
Var selv for nær på den dag....

Godt skrevet
Hilsen levi

Hej Marie
Du beskriver dilemmaet tydeligt og hjerteskærende. Et stort valg. Hvad er bedst? Ja, min erfaring siger at det indimellem er bedre at gå fra hinanden, da man ved at blive sammen bare kommer til at gøre hinanden mere ondt, holde hinanden fast i noget statisk, end vis man gik fra hinanden.
Du er god til at beskrive følelserne der flyder igennem din hovedperson.
Jeg er især glad for dette fine billede på, at personen er kommet på den anden side styrket.Jeg er hærdet, klædt i stål. Blevet blød i knæende et helt andet sted. (er du sikker på, at der alligevel ikke sidder en lille digter indeni, og gerne vil ud? Smiler)
Nå, der skal også være ris. Smiler.
Læs lige igennem engang til. Der er en del slå fejl, hist og pist. Mangler klart en spand kommaer, og husk dine nutids- r'er. Prøv at læse teksten højt for dig selv og/eller ændrer skrifttypen på dit skrevne. Det virker som man ser på teksten med andre øjne.
Ellers godt skrevet. Skriv mere.
Mvh. Yvonne

Man skal være føleseskold for ikke at blive rørt af hvert eneste ord, et umuligt valg, eller? Virkelig godt skrevet.

Du rammer mig dybt med din tekst om et umuligt valg. Fantastisk skrevet
Vh Berit

Hej MA

Luk ørerne og bliv ved

Eigil

Det kan være utrolig svært at lukke ørerne for et klaver der bliver ved og ved, især når det også spiller en skinger melankoli. Tanker og følelser man ikke kan trampe til døde, men er nødt til at tage imod så længe de siger noget, - kan være uudholdeligt. Ønskedrømmen om at kunne lukke døren efter dem og gå sin vej, uden de følger efter, er utopi, - hvis ikke man tager dem op og giver dem opmærksomhed og lytter efter med kærlighed, også selvom det er svært. - Fint billede på følelser.
Mollytrine.

En meget stærk fortælling, som du har brugt meget tid på at få til at ramme. Det gør den så sandelig også, jeg kneb en lille tåre, da jeg kom til slutningen.

Jeg synes bare at du skulle kigge lidt på grammatikken, et eksempel: Eva griber posen hun gjorde klar til turen i dag. De går ud af den lille lejlighed, og ind i elevatoren og køre ned. Her mangler du et r, da det hedder kører ned. Det er små fejl, men lidt forstyrrende for læseglæden.

Det er ellers en flydende tekst du har skrevet. Bliv endelig ved med det.

En meget rørende fortælling. Jeg kan se ud af din profil, at det heldigvis ikke er noget, som du selv har oplevet, men du fortæller det meget levende, som om du kender disse følelser og handlingsmønstre. Men selv om, historien 'kun' er opdigtet, så kunne den jo godt være virkelighed - desværre. Det er påmindelse om, hvor meget der står på spil, når man sætter sig bag et rat.

Mvh SkriveMarie

Hey ^^
Det jeg bedst kan lide ved den her side, er at der så mange forskellige mennesker, der har forskellige måder at skrive på! :)
Det er sjovt, for jeg har tit siddet i skovbrynet, hvor jeg føler mig fri. Nu bor jeg i københavn og .... Når jeg sidder her blandt menneskr og larm, så føler jeg mig fanget. Igår så jeg en skade lette og jeg tænke for mig selv. Hvem der kunne flyve frit ligesom den. Væk fra frygt, ansvar, vrede, sorg, larmen og lugten. Men vi mennesker er tvunget i usynlige lænker. Tvunget til at forholde os til verden. Det er, hvad du får mig til at tænke på. Tak for dette digt!!!!!! :)

Marie selvfølgelig ikke Ida ...Sorry.

Hej Ida.
Det er en fint beskrevet udvikling.
Vi kan ikke bare sidde verden overhørig men må deltage i dens virke.
Og nej, måske høster vi ikke lige det vi såede, men andre får måske glæde af det.
Skal vi leve med bevidstheden om at vi ikke skal lade os nøje eller hjælp mig her ?