Nice. Et dejligt nede på jorden/inde i kroppen digt. Meget fængende billeder.

hvor er det bare godt. jeg er glad for at jeg trykkede herind på dine ord.

jeg ved ikke om jeg synes at titlen passer ind til min opfattelse
og oplevelse af teksten - men det er selvfølgelig altid noget du helt
selv er om.

fedtfedtfedt!

et meget fint lille digt, og meget spændende, også historien om Clarice virker spændende, og som noget der er værd at læse! i første linje er der en enkelt stavefejl, hvor det skal være mine arme, i stedet for min arme (:
ellers spændende, især billedet med at forlade ribben, også Adam og Eva referencen er god.

Hej Maria,
Jeg faldt over dine ting via et forumindlæg du havde skrevet med noget med blogs, altså her på fyldepennen. Og hvor var jeg glad for at jeg lige tjekkede dine tekster ud. Jeg kan virkelig godt lide det. Du er rigtig god til formidle en tilstand eller en følelse. Den kaotiske stakåndethed man føler af at læse det her digt - det spiller jo bare så godt med indholdet.
Vh
(Ps: jeg følger din blog og har lige startet en selv (som i i dag!) paahvidt.blogspot)

hej Maria.
kærligheden kan godt give det store gys.
det er anderledes med det er råt. øh godt. smiler.
mvh fra Schane.

hej Maria.
det er et stærkt digt.
jeg er vild med det.
jeg fixer mig med tavshed som andre fixer stoffer.
super godt.
mvh fra Schane.

hej Maria.
trist digt med gode rim. smiler.
mvh fra Schane.

Trist digt og hvorfor smiler den anden? Digtet handler vel om at være forvirret og trist men bliver også lidt forvirret af læsningen. Det er fine billeder du maler frem.

Hej Maria.

Jeg kan godt lide dit digt, og jeg kan egentlig også godt lide den forvirrede/forvirrende form dit digtet har. Det nærmest understreger tekstens underliggende "humør", eller hvad man skal kalde det. Måske stemning.
Men som det bliver påpeget ville det være rart med et større ophold på et tidspunkt. Fx. en form for et afsnit. Måske til at fortælle, at her er essensen af digtet eller sådan noget.
Når det er sagt kan jeg godt lide at læse noget der snørkler lidt og giver mig mulighed for selv at finde på den tegnsætning, du (med vilje, går jeg ud fra) har udeladt.

Skarpt!

Mvh Jakob

"Har du ikke hørt han er sammen med Isabella?"
BANG! Spark lige til én, der ligger ned! :D Fantastisk læsning! Er helt enig med de andre og vil ikke gentage en masse. Sad og nød heltindens sarkasme. "Super." Herligt! Elsker det!

"Men helt ærligt, hvem falder for en mand der køber nips?" - Du har bare rigtig mange gode bemærkninger med. Ros, ros, ros ;-)

Det er så mærkeligt imens det også er alvorligt. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at smile. Samtidig kan jeg heller ikke helt slippe hvad det her handler om. Så det vil jeg sidde lidt i solen og tænke over :)

/Mathilde

Hej Maria

Jeg kan godt lide din ubesværede og ligefremme måde at skrive på. Det gør din tekst god at læse. Jeg kan samtidig godt lide den fede sarkasme, der præger hele teksten - man kan nærmest sige, at det er sarkasmen, som giver denne tekst næring, og du benytter den så fint, at det hverken bliver for meget eller latterligt (det synes jeg nemlig sommetider, det godt kan have tendens til at blive).

Du skildrer nogle personer, som jeg tror, vi fleste af os kan genkende fra vores eget liv. Hovedpersonen er den bitre, hjerteknuste fodgænger, der grundet sin egen ulykkelighed har set sig gal på en verden, der overfladisk virker lykkelig og sød. Hendes venner, Sophie og Karsten, er begge repræsentanter af denne ovenud lykkelige verden, hvis fineste opgave er at opretholde en facade, der giver dem ret til at belære andre, om det, de bør gøre - og på den måde virke hjælpsomme og godhjertede. ("Er den ikke pragtfuld? Vi fandt den i Illums Bolighus, og du kender os to, vi er altid enige, så vi faldt begge pladask med det samme!" | "Men mus, vi har jo egentlig inviteret dig, fordi vi er en smule bekymrede.") Man sidder som læser næsten og håber på, hun vælger at tabe sin kaffe ned i deres sofa - for en synlig plet på deres billede ud ad til, ville højest sandsynligt får dem til at flippe fuldstændig ud.
Jeg synes, du stiller disse to poler godt op mod hinanden og skildrer dem fint.

Alt det bedste og god skrivelyst!

Rasmus

Meget fin historie, som jeg opfatter handler om retten til at være sig selv (?). Jeg kan også godt lide den lidt indebrændte sarkasme heltinden føler overfor det irriterende "normale" par. Du er god til at fortælle en historie hvor der også står noget mellem linjerne synes jeg. Og så kan man sagtens føle trang til at smile sammen med heltinden til sidst! ;-) Gode persontegninger og gode dialoger. Så alt i alt en vedkommende og direkte historie. Jeg kan i hvert fald godt lide den! :-)

Så fin en novelle, sad og smilede med heltinden til sidst.

Jeg synes at du er virkelig god til at få formidlet den følelse man kan have, når man egentlig ikke har lyst til at glæde sig på andres vegne - selvom man ved, at man burde. Det er en følelse, som jeg selv kender - og som jeg tror, mange kender, men få vil indrømme, de føler.
Der, hvor alt bare er trælst og nederen og kærligheden er umulig - selv for Sophie og Karsten, så synes jeg at metaforen omkring weekenden fungerer sm et slags håb.

Jeg er især vild med sætningen: "men måske var det bare på samme måde som når man savner weekenden på en mandag."


(Åh, jeg tør næsten ikke skrive det, men rent faktisk og pisse irriterende flytter jeg i en lejlighed på Trøjborg med hav- og skovudsigt til september... Så kan heltinden hade mig lidt, det er ok :D)

Velskrevet! Godt gået!

Interessant historie, som virker ret så Moebius-agtig. Jeg tror ikke der er en facitliste her, men at det snarere er din mening at få hver læser til at danne sit helt eget billede. For mit eget vedkommende fik jeg et billede på nethinden af nogle mennesker der bruger deres liv på fordummende tv, (eller anden underholdning?). Der er i hvert fald en god portion ligegladhed hos personerne, selv om de dør af det de nu gør. Og så er der også en masse fed sort humor i teksten, som sikkert også er ment som en provokation? - blot et gæt... Så selv om teksten er svær umiddelbart at gennemskue, så synes jeg alligevel den pirrer nysgerrigheden i forhold til hvordan personerne er havnet der hvor de er (måske en ide til en historie?), og så er det kanon skrevet!