Jeg ved ikke nok om baggrunden for historien til at forstå den, synes jeg. Historien er for indforstået og skæmmes undervejs af nogle formuleringer som jeg læser flere gange for at forstå dem, det bryder læsningen for mig og irriterer, så jeg mister interessen.

Hej Malene,

Velskrevet historie, med et par enkelte svipsere (morede mig noget over paraplyen på hovedet ;)).

Din kontrafaktiske idé er fantastisk, men desværre synes jeg ikke rigtigt den kommer til udtryk i novellen - min første tanke var faktisk, at Nixon havde fået lov at fortsætte sin kommunistforskrækkelse.

Jeg gættede forholdsvis tidligt hvem afsenderen af brevet var, men synes måske ikke indholdet stod helt mål med reaktionen fra omgivelserne og hovedpersonen.

Held og lykke med konkurrencen!

/Mette

Hej igen.

Nu fik jeg så lige læst de andres kommentarer og dine forklaringer, så nu føler jeg mig ENORMT klog. Det tog jo sin tid, men det lykkedes mig faktisk at gætte sammenhængen gennem kommentarskrivningen. Tak for bekræftelsen. c",)

Mvh
Eddie

Hej Trillian.

Novellen i sig selv er både velskrevet og spændende, og jeg har ingen problemer med at sætte mig ind i det samfund som du viser mig.
Det kontrafaktiske burde jeg nok slet ikke kommentere, for det er jeg ikke nok inde i dit historiske udgangspunkt til at forstå. Jeg prøver nu alligevel i håb om at blive oplyst.
Først og fremmest aner jeg ikke hvem Walker er, og jeg ved derfor heller ikke hvornår han skulle være forsøgt skudt i forhold til JFK. Ud fra din novelle synes det dog at være FØR JFK, og derfor forvirrer dit kontrafaktiske omdrejningspunkt mig temmelig meget.
Okay, nu tror jeg faktisk, at jeg forstår det alligevel (en fordel ved at kommentere: Man får tænkt tingene grundigere igennem), men jeg synes nu stadig at du stiller RET høje krav til læseren ved ikke at røbe det kontrafaktiske i andet end selve forklaringen.
Men historien er - som sagt - god i sig selv.

Mvh
Eddie

Hej Malene, se, det var også en kontrafaktisk ide, at Kennedy slap fra det med livet. Det er så en åndeløst spændende historie, du har fået ud af det, man følger godt nok hovedpersonen spændt på turen hjem, hvordan det vil gå og så spændingen omkring, hvad brevet indeholder og så til sidst får vi, hvem der har skrevet dette brev, fed slutning. Nu er historien spændende, så jeg glemte at se efter den kontrafaktiske element, og det varede lidt inden det rigtig blev åbenbaret. Du har nogle sprogforbistringer, det hedder f. eks. ikke gentagende, men gentagne. Men det er ikke af en type, der forstyrrer. Som kontrafaktisk historien savner jeg måske nogle flere hints om, hvordan Kennedys overlevelse har påvirket historien, men det hindrer ikke, at det er en fin historie med en god skildring af den paranoide stemning i USA. VH Mons

Jeg læste novellen to gange, men havde svært ved at få sammenhæng i den, og tænkte at det bare var mig der var for sløv. Men så læste jeg dine forklaringer om baggrunden, det kontrafaktiske, og så faldt tingene så nogenlunde på plads.

Jeg kan jo ikke USA's historie på rygraden, kendte naturligvis til Kennedy og hans skæbne, men Walker kendte jeg ikke. Egentlig trækker det ikke en historie ned, at man skal skaffe sig baggrundsviden for at forstå den. En forfatter har lov til at forudsætte et højt kundskabsniveau hos læserne. Så jeg tror nok din historie er i orden, men sikker er jeg stadig ikke. Sprogligt synes jeg den er udmærket.
Kåemer

Jeg er stort set enig med de øvrige kommentatorer, så deres udsagn vil jeg ikke gengive.

Da jeg læste historien blev jeg hurtigt grebet af den klaustrofobiske paranoide stemning. Årstallet og datoen aktiverede et relæ inde i hukommelsen og jeg gættede på brevets afsender i overensstemmenlse med afslutningen.

Men ellers indrammer Du osse selv novellens problem. Tekstens knaphed forudsætter mere eller mindre en viden og fantasi Du selv ligger inde med. Hullerne kunne sagtens være udfyldt uden at spændingen ville gå fløjten og Du har masser af plads til de ord der mangler.

Faktisk er der i denne tekst oplæg nok til en spændingsroman, som jeg tror ville blive læst. Dit plot og sprog er godt.

Held og lykke med konkurrencen.

Spændende læsning, - jeg havde ikke problemer med at finde rundt. Jeg synes generelt ikke, at det paranoide big-brother samfund du beskriver, skaber nogle forståelsesmæssige problemer. Jeg har ikke fløjet i USA, men andre steder har jeg da flere gange prøvet at blive kropsvisiteret og få gennemgået åbnet kufferten, som en del af det normale security-tjek. Også i såkaldte 'frie' lande. Så den del er, for mig, troværdig. Især når det er et USA, der stadig er i kold krig og frygter de røde.
Skidegod idé med den BH under skjorten.

Historien starter jo in medias res, og det stiller nogle krav til læseren om selv at fylde tomme pladser i teksten ud. Det synes jeg generelt giver en positiv læseoplevelse, så længe at forfatteren har givet lige nøjagtigt tilstrækkeligt med oplysninger og det synes jeg egentlig, at du har gjort her.
Også godt, at du lader overleveringen af brevet, først til Jensen, senere til redaktøren i DK, ske manuelt, fra hånd til hånd. Det falder fint ind under hvordan man plejer at gøre det i spion-litteraturen, for at undgå at 'fjenden', f.eks. NSA, opfanger det via sit enorme overvågningsapparat.

Plottet. At bruge en dansk journalist, der nok kan se frem til en Cavling-pris efter dette, gør historien bedre end hvis det var en amerikansk journalist. At bruge en ganske almindelig Jensen som hovedperson, letter byrden med personkarakteristik, for vi kender ham jo allerede, han er en af vor egne. I forhold til det kontrafaktiske, er novellen god nok, men der var nok ikke sket noget, ved at bruge lidt flere linjer på at beskrive hvordan USA og verden var anderledes. Og som Birkemose var inde på, - fortælle hvem Walker var, men det er du jo allerede klar over.
Jeg synes egentlig historien ville gøre sig fint som første kapitel af en krimi/spionroman.

Men underholdende, samfundsbevidst og troværdig historie.

Du nævner selv det svære. Baggrundstænkningen bliver til almen viden. Det er også mit problem.
Ellers virker di novelle ret rodet og slet ikke kontrafaktisk. I al fald ikke før du nævner det i din egen kommentar. Min definition af det kontrafaktisk kører mig på det historiske, så jeg ville foretrække at du havde nævnt din oplysning om Kennedy i starten.
Det er muligt noge vil sige det mindsker spændingen, men det vil give noget mere overskuelioghed.
Jeg kunne i al fald ikke rigtig placere betydningen af hovedpersonen, og jeg kunne ikke se nogen mening i handlingen før jeg fik forelagt det kontrafaktiske element.
Er titlen epilog en hentydning hertil?
Din ide er knaldhamrende god, men jeg ville nok have foretrukket noget mere politik og lidt mindre "Jensen."
der er nogle få sproglige svipsere og omvendte ordstillinger - men de fleste af os har nok været i tidsnød.
Der er potentiale i din novelle, men den skal nok strammes op, både i handling og sprog, hvis den skal fange læsere med samme historiske definition på det kontrafaktiske som mig.
Problemet for de fleste af os er nok, at genren er så ny og måske utilgængelig, at det også smitter af på kommentarlæsningen.

Bibelot

Nu skulle det jo være en kontrafaktisk historie, men det kontrafaktiske er svært at få øje på, og novellen er ret rodet.
Udtrykket bundede sin kaffe fik mig til at tænke på et glas øl.
"Fra køkkenet kunne han se det hele" Den pige må have haft meget lidt tøj på.

Det må have set sjovt ud, når paraplyen hvilede på hovedet.

Når jeg bagefter læser dine egne kommentarer, så bliver der naturligvis mere sammenhæng i historien, men det gælder jo desværre ikke rigtig i en konkurrence.

Måske kom du for sent igang. Jeg læste på debatterne, at du nærmest satte det sidste punktum 5 minutter før sidste frist, og det giver bagslag. Havde du give dig mere tid til at gennemlæse din egen novelle flere gange, så var resultatet bestemt blevet bedre, for skrive kan du jo.
V.h.
BEJ1

Jeg er ret begejstret for denne novelle og blev dejligt overrasket over hvem, der havde skrevet brevet – det havde jeg i hvert fald ikke gættet…

Din journalist er godt beskrevet, ham kan jeg sagtens se for mig og man tror på ham der i køkkenet, mens han læser brevet. Jeg synes også indledningen er stærk og i det hele taget synes jeg, at du har ret godt fat i sproget.

Et afsnit som dette, vil jeg mene du godt kunne korte lidt ned, stramme lidt, om du vil, fordi det ikke er supervigtigt for den videre handling:

”Han så på sit ur igen, foldede brevet og lagde det i lommen på vej ud til entreen, greb sin frakke på vej ud, smækkede døren efter sig. Fandt sine nøgler frem fra frakkelommen, låste døren op igen og rakte armen lige indenfor og greb paraplyen, som stod lænet op ad kommoden. Smækkede igen og tog trapperne i let løb.”
- Der er ikke noget i vejen med afsnittet, andet end der ikke sker ret meget. Jeg ville nok korte det lidt ned.

Denne her giver et mærkeligt billede i mit hoved, selvom jeg nok godt ved hvad du mener:
”Med paraplyen hvilende på hovedet gik han målbevidst langsomt ned ad stien til monumentet.”

Brevet: Lagde mærke til brevet, da du omtaler det først:
”toppen af en hvid konvolut”, skriver du. - Husk at læseren danner sig faste billeder i hovedet og derfor skal du holde fast i det, du skrev – tre linier længere nede står der pludselig:
”Konvolutten var gullig, falmet, nærmest slidt”
- Det er en (lille) detalje, men alligevel vigtigt, fordi du forvirrer mit billede, når du engang har givet mig et andet.

Denne her er super! : ”Amerikansk kaffe, når det var bedst. Sørgeligt.” - Herligt!

Nød/Nødt: Jeg kan se at du flere gange skriver ”nød til” Det hedder altså ”nødt til” :)

Her er en rigtig fin scene og så er den er godt skrevet:

”Nu var det tid. Jensen samlede alt hvad han havde i sig og rejste sig med en sådan kraft, at stolen væltede bag ham. Han tog fat i kraven på sin skjorte, flåede den åben så knapperne dansede på bordet og videre hen ad gulvet. Han afslørede en hvid bh og skreg "ER DET GODT NOK?!"

- Det kan jeg godt lide og jeg kan tydeligt se det for mig – om det så ville være nok til at lufthavnsbetjenten lader ham være, ved jeg ikke, for de er nok vant til at se lidt af hvert, men jeg holder meget af scenen, især fordi billedet er så tydeligt.

Jeg kendte heller ikke Walker, men jeg kan godt lide din historie og kan godt se det kontrafaktiske. Der er mange detaljer, jeg satte pris på under læsningen og synes du er god til at danne gode billeder, som jeg hele tiden bed mærke i.

Held og lykke i konkurrencen.

Mikala

Nåh ja, og så var Walker jo i øvrigt også (formodes der) den første LHO forsøgte at snigmyrde. Han ramte i stedet trælisten på vinduet, som ændrede kuglens retning og ramte Walker i armen i stedet for.

Walker blev i øvrigt også berygtet for at have uddelt anti-kommunistisk propaganda - produceret af John Birch Society - ud til sine tropper.

ENDNU EN ADVARSEL OM INDHOLD AF KOMMENTAR I FORHOLD TIL LÆSNING AF NOVELLE UDEN DISSE FORKLARINGER - LÆS IKKE VIDERE!!!

Hej Birkemose

Jeg er imponeret over, at du selv har ville reseache på det.

Walker var erklæret anti-kommunist og en fortaler for segregation af skoler (sorte/hvide). Han var også medlem af John Birch Society, som ville bekæmpe kommunisme i USA, med alle nødvendige midler og på alle niveauer i samfundet. Jeg ved ikke, om du kan erindre (altså, fra historietimerne) de kampe der var, da de første sorte studerende startede på en forhenværende "hvid" skole? Walker var stor modstander af brugen af militæret for at sikre de sorte elever, og så vidt jeg ved, endte det med kæmpe stridigheder hvor to personer mistede livet.
Walker blev herefter "tilbudt" en militær stilling på Hawaii (mener jeg), men indgav istedet sin afsked med ordene (frit husket og oversat): Jeg vil i det civile fortsætte den kamp, jeg ikke længere kan kæmpe i militæret.

Han stillede op ved valget af guvernør i Texas i starten af '62, men tabte bravt. Og her træder det kontrafaktiske ind, da min teori er, at hvis nu Kennedy ikke var blevet myrdet, og han dermed havde kunnet gennemføre sin politik, at så ville befolkningen i Texas være mere motiverede for at stemme på Walker på baggrund af hans anti-kommunistiske holdning.

Fantastisk kontrafaktisk idé :)

Den er svær at følge, og der bliver sprunget meget rundt. Jeg måtte Google Walker for at finde ud af hvem han var, og jeg har ikke helt fattet hvorfor han er blandet ind i historien.

Jeg kan se, at det kontrafaktiske i min novelle skaber visse forståelsesproblemer. Det er ikke blevet så tydeligt, som jeg troede det var, hvilket skyldes rigtig meget baggrundstænkning, som så i min hjerne er blevet til "almen viden", som det jo så ikke er.

Så jeg tillader mig, af ren forfængelighed og for at fremme forståelsen for de, som bare gerne vil læse uden at bedømme, at uddybe det kontrafaktiske element her.

ADVARSEL: LÆS IKKE VIDERE, HVIS DU VIL VURDERE NOVELLEN SOM SKREVET!

Kennedy er ikke blevet myrdet 22. november '63, som historien fortæller. Han blev såret, men undgik den ellers dødbringende kugle i baghovedet.
Dette medfører, at han fortsætter sin regeringstid frem til '65, og får gennemført det, han havde i tankerne, nemlig at trække USA tilbage i Vietnam, samt at lempe på handlesblokaden af Cuba.
Det er af mange kloge hoveder vurderet, at Kennedy ikke ville blive genvalgt, dels pga. denne politik, som skabte utryghed - og dels på grund af hans helbred og heraf følgende medicinering.

Kontrafaktisk fortsætter den kolde krig frem til idag, da vælgerne er mere modtagelige for anti-kommunisme. Samtidig hersker der et ekstremt overvågningssamfund gældende for alle kommunister, og nogle bliver særligt holdt øje med, afhængigt af beskæftigelse m.m.
Og da Internettet først blev frigivet efter den kolde krig, er dette altså stadig forbeholdt militæret.

Ovenstående er ca. 15 linjers kontrafaktisk forklaring - omend alt for sent og slet ikke planlagt. Så ønsker man ikke at tage det med i vurderingen af novellen, er dette helt igennem forståeligt!

Jeg er desværre ikke blevet rigtig klog på din novelle. Nu ved jeg tilfældigvis det er en kontrafaktisk novelle, men hvis jeg ikke vidste det, ville jeg formodentlig have været endnu mere forvirret. Det er jo ikke fordi du ikke kan formulere dig (dobbelt negatitioner, herligt ikk), men det er selve plottet der ikke fungerer for mig.

Det lykkedes dig ikke at tydeliggøre for mig, hvorfor hovedpersonen er så bange for "at blive opdaget". Hvem er efter ham og hvorfor? Og hvorfor skal han være et halvt døgn om at læse det brev? Kunne han ikke bare have læst det på toilettet i cafeen? Og når vi endelig får læst brevet, så har jeg lidt svært ved at se sensationen i det? Skulle det brev ikke bare gennem scanneren og mailes til danmark i en fart. Og hvorfor er det lige vores hovedperson, der skal have brevet på denne mystiske måde? Og hvorfor ham? En dansk journalist er vel ikke et særligt oplagt medie at bringe denne historie gennem. Dette at alt for mange åbne spørgsmål til at novellen kommer til at fungere.

Jeg har på fornemmelsen at du har tænkt nogle samfundsmæssige tanker om det samfund historien foregår i, men at du ikke har fået dem nedfældet.

Noget positivt: Dit sprog er ganske flydende, så du skal bare have styr på plottet næste gang :-)

MVH
Christian

Tja, hvad skal jeg så sige om det ...

Du har nogle problemer, når hovedperson bevæger sig fra punkt til punkt. Enten bliver det for udpenslet, eller også springer du så frejdigt af sted, at jeg flere steder troede, vi var et helt tredje sted.

Temaet har mere præg af spion-drame-noget end kontrafaktisk. Desværre.

Bortset fra det var det dog en udmærket fortælling, der bare kræver noget mere oprydning hist og her. Indledningen var absolut det mest velskrevne, så tænker, at du nok har haft lidt travlt til sidst ...?

/Luise

smuk beskrivelse af ensomhed. meget gribende historie

Jeg synes helt klart det er en god tekst - Men hvad er dit budskab? Undskyld, men når jeg skriver tekster som disse, så har jeg som regl et budskab med det.
Det kunne jo også bare være mig, der er dybt åndsvag og ikke kan se det.

Vi7rkelig interessant tekst!

Egentlig er der jo hverken det store drama, gys eller bare en egentlig handling, men alligevel formår du at fange mig her langt ude på de søvnløse timer.

Dit sprog er tæt på fremragende.
Teksten er lige præcis så lang, at den er fyldestgørende uden at blive kedelig.

Ville virkelig gerne læse en mere handlingspræget novelle fra din hånd, for tror du har noget at byde på.

/Luise

Hej :)

Synes det er en rigtig god historie, og kan godt lide din symbolik - også fordi man nok selv lidt har det sådan på forskellige tidspunkter i livet.

Smuk historie.

Mvh.

Sulle

Glimrende lille sag, vil jeg indlede med. Du har dog nogle problemer i starten, hvor der er et lidt mudret billede af lyset.

Det er først koldt lys, hvilket giver en bestemt stemning - koldt lys er modstykket til varmt lys.

I afsnittet efter står han og varmer sig i lyset. Og det for mig til at studse og stoppe op på den "forkerte måde".

Der er et mismatch. ET løsningsforslag kunne være: ”Denne varme, han følte.. Han vidste, at det koldelys – rationelt set – …” tror det ville få det til at glide nemmere ned for mig.

Stilistisk er den ellers flot - dine gentagelser forstærker situationens karakter flot.

Til sidst kommer hans "erkendelse" måske lidt for brat. "Men hvad var det så? Øjnene flakkede, fulgte hver en lygtepæl, han ville komme til at møde på sin vandring. Han vendte sig i foragt mod sin ven."

Sidste kommentar inden jeg slutter =) For at øge dramatikken ville jeg foreslå at du bytter om på følgende sætninger:
"Han vendte sig i foragt mod sin ven. []
Hans ven, indså han nu, var ikke en ven."

Således at han først indser at lygtepælen ikke er hans ven og så vender sig om mod den. Det giver et mere naturligt flow (erkendelse->handling) - end at han først vender sig i foragt og så forstår den ikke er hans ven (handling->erkendelse). Det ville også kræve at du lige ændrer sproget lidt.

Men en rigtig god tekst, det er altid flot at kunne danne så klare billeder af både person, stemning og miljø med så få ord.

/Eske

Hmm noget kort i pointen men ellers fin – for meget indhold til en kort historie. Mange ting man gerne vil høre ellers, hvorfor det forholder sig med verden som den gør. Andet kunne også forklares lidt mere udførligt (der er stof nok til en hel roman).

Hej Malene. Hele novellen igennem sidder man spændt for at finde ud af, hvorfor han mon står der, hvad det er, han er så bange for ... får man spændingen indløst? Næh nej! Men det gør nu ikke noget, for historien bæres godt igennem af den flotte personskildring. Jeg kunne godt lide indledning, men endnu bedre slutningen. Havde dette været en roman, så har jeg en vag ide om, hvad andet kapitel ville handle om: Hvordan han skulle klare sig ud af næste lygtepæls lyskegle, og bare ideen får mig til at grine. Dit sprog er flot og flydende, selvom du har nogle unødvendige gentagelser og enkelte overforklaringer. Dine afsnit virker til tider på forhånd opsatte og så skal der fyldes i de linier, der nu er afsat. Enkelte steder er der også sætninger, som kunne have været delt bedre for at opbygge og understrege denne hjælpeløshed, manden føler. Det samme gælder med afsnittende, brug dem mere spændingsopbyggende. Men jeg finder din hovedperson interessant, fordi han samtidig har nogle pesimistiske syn, et af dem værende hans liv. At du ikke beskriver hans fysik fik mig tidligt i historien til at tænke på en gammel mand, eventuelt lettere dement. Men det og hans formål med at stå der, lader du forblive i det uvisse, og det vil holde mine tanker i gang i et stykke tid. Men en sød, kort og indholdsrig tekst, der måske kunne trænge til en lille opstramning med tegnsætning. Vh Helene