Du har fat i en god historie her og du skriver også meget godt rent sprogligt. :)

Ser meget mine egne forældre i dette her. Så jeg synes det er meget realistisk det du skriver om her. Godt arbejde. :)

En god novelle. Du maler et godt stemningsbillede synes jeg. :)

Mange tak for din fortælling. En god novelle. :)

Hej Maj

Du har fat i en rigtig god historie her.
Jeg skulle dog et stykke ind i teksten før jeg for alvor blev fanget. De første passager virker nemlig noget overfladiske, synes jeg.Jeg nåede t får ondt af den lille pige, der søger efter mørkemanden, men blev forvirret bl.a fordi jeg ikke helt var med på om hun var død eller ej - eller om hun lidt efter sin døde lillesøster. Skifter du synsvinkel et sted der i indledningen?
Så kommer Clara ind i historien. Interessant bekendtskab og langsomt, men ganske godt, viser du mig et billede af hende. Det eneste der her forvirrer mig en anelse, er at hun tænker på sig selv som meget ung - måske for ung til at have en elsket. Det er man vel aldrig og da slet ikke, når man er 23? Er det for at vise, at hun er - skal jeg skrive speciel ogsåomkring sin alder? Hun er jo ellers åbenbart i stand til at have et job?
Det fungerer fint med synsvinkelskift til David, der åbenbart er et medie. (gætter på, det er ham, der dukker op i næste kapitel) - men kom spøgelsbørnene nogensinde ind eller fik de kontakt med hinanden? Det er udmærket svaret ikke kommer i dette kapitel, for der skal være noget at vente på ;-)
Mystisk med de dødsfald på plejehjemmet. Og så er det farmand, der dukker op. Hvad mon han finder ud af?
Jo, der er bestemt lagt op til en spændende fortsættelse.
På et tidspunkt virkede din tekst som et filmmanuskript eller et ditto til teater - og du skriver jo så i din note, at det er skrevet som et radiodrama. Så der kan man se ;-)
Du er sluppet rimeligt godt fra at omskrive det. Dog knirker det lidt nogle steder.
Sprogligt er det gennemgående fint. De fleste replikker er troværdige. Særligt godt virker replikkerne på plejehjemmet.
Du har en del humor med og der er en del velfungerende metaforer - men på den anden side også lidt sprogsmuttere og lidt "kringleri."
Omkring gyserniveauet tænker jeg at du som sådan hverken skal skrue op eller ned, men måske bygge lidt bedre op til det,

Vh. Pia H

Du er god til det Maj modsat mig (Y) og må hellere få læst lidt mere og godt at bryde lidt ud fra det man pleje..hygge mig mest med digte, så lidt noveller er gode og det jeg skal lære og gøre ordentligt ;-)

Tak for din fortælling om Viktor og den er god og jeg skulle se hvad der skete i teenage livet, som jeg selv har tæt på med en dreng på 14 år, som har overholdt regler ind til nu, men vi får se og har prøvet det engang før ;-) Håber Viktor får en chance og du beskriver de teenage drenge tanker skide godt og er herlig læsning. Og må håbe mor ikke bliver for sur og ikke sådan at skulle passe søskende og skilsmisse og ikke så glad mor, som man savner <3

Hej Maj.
Sikke en stemningsfuld novelle. Du skriver i et flydende sprog, og Lones tanker er ret morsomme. Du er ikke bange for at bruge de ord, der dukker op i tankerne først, og det er godt. Det er ikke altid de står i computerens ordbog, men det må den jo selv om :o)

Lone er tydeligvis ikke glad for sin far, men får det alligevel skidt, da han dør. Det er menneskeligt, og selv om jeg ser Lone som lidt overfladisk, ja faktisk lidt underfrankeret når det kommer til empati, er hun alligevel ikke så tough, når det kommer til stykket. Det andet ville faktisk have ødelagt novellen. Flot.

Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg kan godt lide, at du bruger ordet ’underansigt.’ Og sammenligningen med en Sankt Bernhards hund er god. Og beskrivelsen af den svovlagtige gas fra mavens dyb, er helt perfekt.

Trist, at han skulle nå at smutte inden Lone nåede frem, jeg havde faktisk set frem til mødet – og Lones opførsel.

En enkelt ting: Hvis sygeplejersken allerede ved, at Lone er på vej, ringer hun næppe igen for at fortælle, at han er død. Den slags vil de helst levere ansigt til ansigt hvis nærmeste pårørende er på trapperne. Det har jeg nemlig selv prøvet. Men det er småting, og det ødelægger ikke din gode novelle.

Hej Maj
Du skriver godt og med stor indlevelse. Det er et barskt tema, men bestemt realistisk. Som læser har du mig med hele vejen
Især situationerne med sygeplejersken er meget fængende og virkningsfuld. Tak for ordene og velkommen på Pennen et godt sted at være når man skriver med mange gode lærerige dialoger etc. Med gode tanker fra Ulla

Du har en spændende tone i narrativet, man kan mærke både den (for mig at se) lidt forcerede ligegyldighed overfor faderen og samtidig vreden/svigtet nedenunder. Er ret vild med din dialog, der er noget rigtig fedt, næsten lidt surrealistisk over den. Og så ramte du mig virkelig med den her passage:

"Saltvandets spænding på øjet gjorde alting tåget, men de løb ikke over, trykket lettede ikke, og hun kunne heller ikke mærke noget på kinden. Lone undrede sig, længe synes hun, så pludselig kunne hun mærke en tåre der var på vej ud gennem næsen. Hun græd ikke, det løb bare."

Ægtheden midt i den der upolerede, triste afstandstagen som hovedpersonen virker til at dyrke for sin egen beskyttelses skyld brænder rent igennem - hos mig, i hvert fald. :)

- Polina.

Du skriver godt....
Du får mig med.....

Wow. Det første der slog mig her var navnene. Mine forældre hedder faktisk Lone og Henrik, så jeg så pludselig min mor og far i teksten og så blev hendes far automatisk til min morfar og så kørte fantasien ellers. Rigtig god historie, men et barsk emne.