Hej Lykke
Spændende og i virkeligheden også dybsindig historie, du dér har skrevet. Hovedpersonens refleksioner over ondskaben er meget modne og fortæller velsagtens også lidt om forfatteren! Det er pudsigt, som isolationen både kaster tanker og fraværet af samme af sig. Det skildrer du godt, ikke mindst mod slutningen, hvor du dygtigt skriver: "Jeg føler mig som en del af alt og ingenting. Min krop er splittet til atomer men mit hoved består - hastigt flyvende mod grænsen til ikke noget. Der findes ikke ord længere og dog samtidig kan alt forklares med blot ét enkelt. "Evighed"." Stærkt!
Hvad angår formen, synes jeg, du har lidt arbejde foran dig. Der er for mange slåfejl/stavefejl, ligesom din kommatering må anses for tilfældig. Prøv at læse teksten højt for dig selv - så fanger du sikkert det meste - og så sæt dig eventuelt ind i anvendelsen af nyt komma (denne tegnsætningsmetode synes at ligge bedst for dig).
Jacob

Uhyggelig og klaustrofobisk historie. Tilsyneladende en tilfangetagen kommunist, der er lukket ned i kassen i tortur-øjemed i forbindelse med et forhør. I starten aner man slet ikke, hvad der foregår (og jeg troede endda først, at det var en kvinde), men efterhånden falder brikkerne langsomt på plads.

Man føler sig virkelig lukket ned i kassen sammen med fortælleren. Det er en fin måde, hvorpå du veksler mellem det nærværende, fysiske ubehag og hans tanker, der skal distrahere ham fra smerten. Man ved, at han lider, selvom han prøver at tænke på noget andet. Uvisheden kaster et skær af mystik over fortællingen, og afspejler derved den uvished, som han befinder sig i.

Slutningen er meget brat, men overrasker sikkert også fortælleren selv. Med det samme ved man, hvad der er på færde.

Bortset fra nogle slåfejl her og der, synes jeg, at det er glimrende fortalt - om end det ville være lige så spændende, hvad der skete før og efter, så man fik hele historien :-)


Nicolas

Hej
Spændende oplæg med et genkendeligt øjebliksbillede med eksplosioner i omegnen. Spændt på hvad du går videre med.
Der er skam mange, der interesserer sig for politik ud fra deres egne kriterier, så jeg er spændt på dine.
Venlig hilsen
Henning B

Interessant dystopi. Jeg kan godt li' dele af beskrivelsen af København by night på en våd aften. De kunne passe i dag. Derudover får jeg fornemmelsen af, at hovedpersonen lever sit liv, som denne altid har gjort på trods af forholdene i hovedstaden - som om volden (og dermed den manglende vilje til at indgå i politisk dialog) er blevet normal for denne københavner. Jeg undrer mig over, om hovedpersonen også er blevet apatisk. Dennes opfattelse af den hjemløse rækker kun til en overfladisk observation og konstatering af, at der ikke er penge at give.

Hej Lykke

Sikken en god tekst... Det skal så lige siges at jeg sad og sydede af vrede undervejs, selv om det bare er fiktion (i dette tilfælde). Du gør et godt job med at beskrive den personlighed og jeg havde næsten ondt af ham, at han så desorienteret og tror at han hjælper og gør det han gør for at hjælpe dem... Godt gået

Hej Lykke

Fin novelle. Jeg plejer normalt ikke at påstå, at noveller kunne have haft godt af mere længde, men i dette tilfælde ville jeg faktisk ikke have haft noget imod, at teksten havde varet 500 eller 1000 ord mere. Det skal du kun tage som et kompliment - det betyder kun, jeg har været godt underholdt.

En meget selvfed hovedperson, som ikke rigtig har noget at have sin usædvanlige selvtillid i. Jeg synes, du skildrer ham godt. Der er meget, som i løbet af teksten tegner i retning af, at han lever et sørgeligt og simpelt liv. Siden han blev fyret, har han tydeligvis ikke haft meget at lave, og fordi han måske er en anelse indebrændt over sin tilværelse, finder han det tilfredsstillende at være en plageånd og sommetider direkte ubehagelig over for andre. Alene det, at han har tænkt på en kommentar, som han vil skrive, hele natten beskriver meget godt hans liv.
Når alt kommer til alt, er han en svækling. Det bliver tydeligt til sidst, hvor der kommer ridser i hans dække. Han er en fandens karl, når han kan gemme sig bag sin interaktive anonymitet, men når konfrontationen bliver vendt mod ham som person, bliver han hurtigt meget medgørlig.
Det beskriver meget godt, hvorfor fx mobning på nettet er så udbredt, og på den måde er det også en historie omhandlende et interessant aspekt af det senmoderne samfund. Godt arbejde.

Tak for en god læseoplevelse.

Alt det bedste,
Rasmus

Ja, så er det man må sige: "get a life!" - og med det mener jeg skam ikke forfatteren, men historiens jeg-person. Jeg kender godt den form for "debattør". Vi har også haft tilfælde af dem her på Fyldepennen. Det er en fin og underfundig historie.

Kåemer

Rigtig fin lille novelle. Især god slutning. At "slås i virkeligheden" er jo noget, man gang på gang ender med at skulle, hvis man bruger ord som våben. Også selv om det hele er på skrømt (under et alias). Det er altid farligt at være en bedrevidende kværulant.

Interessant beskrivelse af hovedstaden i et ikke hyggeligt fremtidsscenario Det spændende er - hvem er terroristerne - og hvorfor. Og som i al god sciens-fiction (for det er det jo) er der genkendelige billeder af dagens København.