Tankevækkende, ja, hvad er det, som vi venter på...hvad er lykken egentlig? Er den blot et strejf, flygtighed som vi ikke bemærker i vores travlhed......
Jeg kan lide de tanker, som dit digt sætter i gang.
Livet er en kort historie- nyd det
Knus herfra

Hej Louise, det er godt stramt opbygget her, med firliniede strofer i næsten samme rytme. Det giver en god fornemmelse af alle de mennesker, der bare går uden at se forandringerne. Måske bliver det sidste lige en kende for langt og ført for vidt ud med søvnløshed og at vente på lykken, men du holder da stadig rytmen. VH Mons

Rigtigt fedt skrevet. Tænk sig du har sådan en god sprogbehandling om noget der er så nært.

Smukt og dejligt digt.
Billedet er meget tydeligt.
Der er lidt småfejl, som evt. kunne rettes til, men da det er skrevet i 2009 har du måske valgt at lade det fremgå som det gjorde dengang.
I iagttagerens position fornemmer man tydeligt, at lykken for vedkommende ikke ligger i det iagttagede, men i noget endnu ikke fundet. Bænken er et fint billede på følelsen af at være i venteposition, på den anden side også en fastholden sig i egen stilstand, - livet, der er gået i stå. Skal man finde lykken, må man nok rejse sig engang imellem og udforske steder, man endnu ikke har set

Mvh Jytte

Yes! Dejligt!!!! :-)

Hej Louise,

En barsk historie, men godt fortalt. Du har sans for at få de iagttagende detaljer med, der spænder forventningen op mod klimaks.

MVH
Karl Fr. Nielsen

Hvad skal jeg skrive? Jeg har ikke ord, for hvad digtet får mig til at tænke på.. Det er så smukt.. Så rørende..

Virkelig et digt som jeg er helt vild med! Ja, verden forandrer sig konstant, men det er ikke særlig mange der lægger mærke til det.. Virkelig så smukt skrevet.. Jeg er mundlam.. Årh, jeg elsker altså dette digt! Jeg kan se mig selv så meget i dette her digt, på så mange punkter! Virkelig et succesfuldt digt - det synes jeg virkelig. Min dybeste respekt herfra.. Skriv endelig flere digte, så vil jeg med glæde læse dem! :-)

Jeg kan rigtig godt lide dit digt. Det er godt skrevet - og med rim og det hele! :D

Flot historie! Velskrevet, god og medrivende. Men hvorfor har du skrevet den i tre dele? Det synes jeg ikke er nødvendigt. Og hvorfor har du ikke placeret den i genren "Ungdomsnoveller"? Der passer den da perfekt ind. Uanset hvad, rigtig godt arbejde!

Hej Louise.

Det var noget af et digt. Kan lide dit lidt hverdagsagtige sprog i digtet, som giver en fornemmelsen af dette er helt normalt. Men der nogle gange i digtet hvor jeg synes du afviger fra dette sprog og prøver at snige lidt "finere" digtsprog, hvis man overhovedet kan sige det. En anden lille åndssvag ting er ordet "Mer'", hvad er der galt med at skrive "mere".

Udover dette må jeg indrømme at jeg virkelig godt kan lide dette digt, rigtig meget endda.

Godt skrevet, David.

hej louise.
jeg synes godt om dit digt...
synes virkelig det viser mange følelser, og man kan godt mærke hvad meningen i digtet er.
fortsæt det gode arbejde.. :)

mvh flong

Den virker ikke seriøs for mig...ikke realistisk...
Der er alt for mange udråbstegn der bare gøre det hele til nogle useriøse ord. Hvis du læste den lidt i gennem og fjernede alle de der tegn, så ville det helt klart blive bedre. Selvom du beskrev så flot, var der alligevel noget der manglede. Bliv nu ikke skræmt! Jeg er sikkert på at du er en fremragende digter.

Rinna

Hej Louise (;

Jeg syntes godt om din digt. Smerter er noget alle får og går rundt med dybt inde hvor der er en hul som bare ikke kan heles. Din digt beskrev noget af det.
Du dygtig bliv ved med det(;

Flower.

Hej Louise

Måske roder jeg mig ud i noget, som jeg ikke har forstand på ved at kommentere dette digt. Men jeg vil alligevel forsøge mig og håber, at du nu har det bedre, end da du skrev digtet.

Som jeg læser digtet, forsøger jeget sig med forskellige måder at håndtere en psykisk smerte på. Først: at fortrænge den. Dernæst: at bede en anden person om at tage den væk. Dernæst: at overdøve den ved at påføre sig selv fysisk smerte. Og til sidst: at acceptere den. Jeget erkender gradvist, at smerten er jegets smerte. En smerte, som jeget må lære at leve med. En trøst kan det måske være, at den, som lærer at rumme stor smerte også en dag vil kunne rumme og opleve stor fryd (glædesfyldte, lykkelige øjeblikke). Der er ikke langt fra accept af smerte til oplevelse af fryd (fryd i ordets egentlige betydning). Der synes at være skænket jeget et temmeligt stort bæger. Halv tomt og af lutter smerte. Men andre gange halvt fuldt af lutter fryd.

Med venlig hilsen

Frank