Hej igen, Louise.

Du stopper et spændende sted. Smart, for så må jeg jo læse videre, når næste kapitel kommer.
Det kommer lidt overraskende, at Olle er blind, men du beskriver det nu ret godt, og man skal jo heller ikke overdænge læseren med alle oplysninger på en gang.
Har soldaterne fundet hende eller er det en frygt, der jager gennem Aude, da hun bliver kaldt på? Jeg opfattede det som om. det er noget, hun tror, men er lidt i tvivl efter læsning.
Fin disponering med lidt mere om Audes nye dagligdag og så den pludselige spænding, da hun bliver vækket.
Godt at Mattis kan finde vej i mørke.

Vh. Pia

Hej Louise.

Dejligt at Aude endelig er blandt venner. Mattis virker som en rar mand og hans familie virker også som et godt bekendtskab. Du giver en fin skildring af disse personer; udover Mattis træder især Kirsi tydeligt frem for mig.
Jeg har tænkt på om denne historie egentlig ikke er fantasy?
Umiddelbart tænker jeg, at handlingen udspiller sig et opdigtet eller ikke nærmere defineret land?
Sprogligt er teksten overordnet god.
Der er dog lige den her sætning: "Mit hjerte kaldte til dåd begrundet af frygt, og jeg skuttede mig baglæns." Jeg tænker du vil undgår klichèen med hjertet, der banker mod ribbene. Jeg ville rette et par af ordene her. I stedet for begrundet kan du måske skrive noget i stil med på grund af...og så ville jeg slette baglæns, for jeg kan altså ikke se for mig, hvordan man skutter sig baglæns :-)
okay, det er en bagatel og til gengæld er jeg ret begejstret for den her sætning: "jeg nød varmen som et hjemligt kram."
Audes følelser kommer fint frem og det er fortsat en rigtig god historie,

Vh. Pia

Er det mon en magisk ild? Eller løber min fantasi nu af med mig og forklaringen er den, Aude engang fik af sin mor? Det vil vel vise sig.
Du følger på på det med håbet. Fint nok. Er det mon tanker Aude gør sig eller forfatterovervejelser? Kapitlet her virker en lille smule opremsende, men er velskrevet og sammenhængend. Her fortælles, at der har været et slag. Er det mon oprørere?Spændende :-)
Ganske godt kapitel.

Vh. Pia H

Der ligger et mystisk slør over historien. Der er en stigende spændingsopbygning og jeg er nu for alvor hægtet på historien. Vi kommer tættere på Aude og det lille trick med den blinde dreng Olle der 'ser' Audes ansigt gennem fingerspidserne forstærker det blandede billede af skrøbelighed og styrke du maler. Nu sidder jeg tilbage og håber at Aude Mattis og Otso kommer fri af Beurons voldelige soldater...
Du formidler eventyret med alle de effekter der her kan skabes. Det er stadig i en meget realistisk kontekst. Ud over de billeder der opstår spontant i hjernebarken når man læser beretningen får lyst til at se fortællingen i billeder. (Jeg tænker i den forbindelse på Robin Hood eventyret.) Det bliver spændende at følge Audes fortælling.
Tak for et godt afsnit.
;-) Rud

Ja, så læste jeg lige lidt mere af din historie. Og jeg synes endnu bedre om dette her kapitel. For mig er jeg-fortælleren lige som mere på plads her. Ganske kort ridser du op, hvordan hun har levet et stille liv sammen med moderen - og så er vi tilbage i fangekælderen. Måske lidt brat? Men meget fine (og væmmelige) skildringer af livet som fange
Det bliver fastslået, at lord Byron er hendes far og nu antydes det, hvorfor han holder indespærret. altså måske? Hun er nogens håb? og i slutningen har hun selv håb - og en frihed, man må håbe varer ved.
Hrm - hvor gammel er hun mon? Nå, det hitter jeg nok ud af. Tretten-fjorten år?
Fortsat en god historie.

Vh. Pia H

Hej Louise.

Barsk start på Audes historie. Det virker, for jeg måtte da vide, hvordan hun er havnet i det fangehul - og det får jeg så løftet sløret for i det hurtigt efterfølgende tilbageblik.
Der er dog stadig meget, jeg ikke ved, så jeg bliver jo nok nødt til at læse videre :-) Noget tyder på, det er hendes far, der behandler hende så grusomt og hvis er rigtigt er spørgsmålet, hvorfor i alverden, han dog gør det!?
Og foregår historien mon vores verden i fortiden eller et opdigtet sted? det vil de næste dele sikkert vise - og det er fint. der er jo ingen grund til at vide alt fra starten af.
Umiddelbart er jeg ikke specielt begejstret for, at du bruger en jeg-fortæller, det rejser nogle spørgsmål, synes jeg, om hvorvidt Aude f.eks. er i stand til at registrere påklædning og omgivelser så klart som hun åbenbart har gjort. jeg påstår ikke, at det er umuligt. mennesker reagerer jo forskelligt, når de har været udsat ffor noget så grusomt som at se et familiemedlem blive myrdet og så selv blive slæbt af sted. det jeg tænker, er, at det nogle steder virker som om du pludselig hæver dig ud af jeg-rollen og bliver til den altvidende fortæller.
Men - men - det er jo din historie, og du har sikkert valgt jeg-formen af en grund. Det skaber da også et nærvær og interessante muligheder for, at jeg-fortælleren måske ikke er absolut troværdig.. jeg kan rigtig godt lide historien og forestiller mig, at Aude har nedskrevet dette efter historiens afslutning? - og måske hun har udfyldt 2huller" med senere viden? er det mon din mening? Så "køber" jeg det .-)"
Jeg bemærkede ingen sprogforbistringer,

Vh. Pia H

En undergang i gang. Jeg er vild med sådanne øjebliksbilleder og vinklen med mange personer i et skæbnefællesskab, giver det stor styrke. Fremragende!

Mvh
Dennis

Skæbnens time og jeg blev bundet at dit digt og tak for beskrivelsen og en virkelig god måde du har lavet det på og ked af det på jeres vegne og det er trist og ville ønske tingene ikke var som de var.

Meget dystret digt, men på den gode måde, hvis du kan følge mig. Bliver medrevet på en ny måde. Tak for at dele og give mulighed for at læse med.

- K.

Min første tanke var, at I sad ved et dødsleje og ventede på, at døden indtraf. Men som jeg læste videre udviklede det sig. Blev helt forpustet af at læse. Intenst.
Det er godt!

Uha, jeg kan virkelig mærke frygten i dette digt. Hjertet hamrer og banker fordi man intet kan stille op mod overmagten.
Godt skrevet.

Hejsa,
Så fik jeg læst andet kapitel, jeg glæder mig til at læse hvad der sker i næste. Du fanger personlighederne meget skarpt og de skjulte motiver får mig til at tænke. Kan godt lide soldaten, der giver hende noget varmt og viser respekt

Jeg kan vældig godt lide digtet. Det handler om mit yndlings tema: Magtesløshed.
Digtet har i min verden flere lag. Den konkrete dramatiske tekst om tilfangetagelsen og rigtig mange flere fantasifulde perspektiver som teksten rummer.
Tak ;-)

hilsen Rud