Hold da op, hvor stærkt skrevet! Man vælger ikke sin familie, men vælger selv om man vil blive i den eller finde sin egen familie som kan bestå af nærmeste venner. Jeg er glad for at læse du har fundet styrke til at sige fra og finde din egen vej - at være præcis den du er.

Tak for at dele teksten med os.

Uha, uha. Kære familie
Vi er alle et stykke genetik uanset om man vil det eller ej, og jo mere man er klar over det, des mere er man også klar over de punkter, hvor man skiller sig ud.
Det som ikke nedbryder en i familierelationer . Det gør i den lange ende stærkere.
Nogle familier er bare modbydelige mod hinanden, måske mere end de i virkeligheden selv er klar over, fordi det kan være blevet en hel livstil bare pr. Refleks at være kold og ekskluderende.
Jeg har set mange tilfælde, hvor familier slet ikke kan vise varme og omsorg over for hinanden i dagligdagen, og det er da super trist og nedbrydende.
Set med positive øjne kan man vælge at sige, at man måske selv engang i tidernes morgen har valgt at blive født ind i en familie, hvor man kan vise, at man selv er stærk nok til at klare alle beslutninger i sit liv, uden alt for meget indblanding fra den øvrige familie.
Nogle familier har det modsatte problem hvor de nærmest hænger på ryggen af hinanden for ikke at gå glip af noget.
Det kan også være frustrerende i længden.

Kh
Marianne Ciftci

Wauw det gør mig ondt

Hej Laura Patricia! Hvad skaber et menneske? Er der en kerne, som kan navigere i det kaotiske forløb, som vi kalder livet? Eller er det bare ydre forhold, som danner en facade og skaber et indre, som gør livet til et spil, hvor det bare drejer sig om at pleje et umætteligt ego. ? Spørgsmålene er mange, flere end jeg kan besvare. Jeg synes, du har leveret en stærk og sikkert aktuel tekst. Jeg ved ikke om linjerne er trukket meget skarpt op. Men det gør ikke noget! Din fortælling er interessant, fordi den piller ved FAMILIEN, en institution som i mange tilfælde bliver overvurderet. Når man skal hente hjælp i f.eks en personlig krise, kommer hjælpen ikke altid fra ens familien. Fint arbejde med en tekst, som også er ærlig. Vh Niels

Hej Laura -
En virkelig flot beskrivelse af et ungdomsoprør - fyldt med smerte, vrede, følelsen af at være tilsidesat og mindre værdig i "deres"øjne - jeg læste den igennem et par gange og tog mig i at håbe, det kun var fiktion.

Du skriver stærkt og med stort talent - andres mening om dit værd, har kun betydning, hvis du giver det lov - dem lov. Spejl dig i dem der tilfører dit liv værdi og giver det mening. Parker alle andres mening, hvor den hører til, bag dig, i historien. Det er ikke nemt, men det bliver nemmere med tiden.

Du kan skrive, om livet, ondt og hårdt
maler billeder, med ord, i hvidt og sort
Dit talent for visualisere, en svær situation
måler sig med de bedste, i din generation

(Undskyld .- kunne ikke lade være)

Mvh.

Klaus

Rigtig god tekst. jeg kan især godt lide sætningen "mens jeg skreg og hulkede bag skindet", hvilket viser den fine grænse mellem ens indre og ydre følelser/handlinger. Gentagelsen med "lidt" giver et godt flow i teksten, samt en forståelse af hvad de små ting kan betyde.
Fortsæt det gode arbejde!

Smuk tekst omkring det at starte et nyt kapitel i ens liv.
Kærligheden skal nok komme igen.
Som du vokser og udvikler dig, gør den også

sammenbrud? hvor er fortvivlelsen ? den samme problematik bliver gentaget både forfra og bagfra.
en markant mangel på afsnit , flere kommaer , til tider usammenhængende , og påstande om at en myg kan tømme et dyr for blod , lige langt nok ude.
det fremgår tydeligt at du er indigneret, og der meget rigtigt i det.
fald ned og tænk dig om , og skriv og skriv.

Ja, dårlige vaner og bekendtskaber kan være svært at bryde med, et eller andet sted finder man nok en tryghed i det.
Du skriver flot og medrivende

/ Ruben

Hej Laura Patricia!! Dårlige vaner har vel alle, og dem der ikke har er måske lidt for perfekte, ja en smule umenneskelige. Jeg kan godt li energien og tempoet i din tekst, og mange kan helt sikkert nikke genkendende til, hvad du har skrevet. Godt skrevet. Vh Niels

Åh hvor jeg kender det! Og du beskriver det så smukt! Alle siger at man en dag når dertil, hvor man er kommet videre - jeg er ikke nået dertil endnu, men måske der er håb.

Så godt skrevet, jeg sad faktisk forleden aften og talte med min mand om netop dette problem, så ja det var en meget rammende tekst for mig, giver dit ret hele vejen igennem.

Hvor er det godt råbt. Er helt vild med det naturlige flow der er i din tekst - og jeg kan kun være helt enig med dit budskab!
Har selv skrevet en lille tekst om samme emne, som omhandler en af de her piger der bukker under for presset.

Nice job! (y)

Hej Laura Patricia! Ligesom dig synes jeg at der i dag lægges et enormt pres på de unge. Høje karakterer, det rigtige tøj og makeup, den rigtige musik, det rigtige tempo, den rigtige uddannelse og den rigtige krop. Bare for nu at nævne nogle af de ting, som samfundet finder vigtigt. Selv er jeg 65 år. Jeg mærker nok ikke presset så meget fordi den aldersgruppe, jeg tilhører, er en aldersgruppe, som på mange måder må passe sig selv. Det har jeg for en stor del det godt med. Så er friheden til at leve sit liv større. Men jeg mener også at andre aldersgrupper end den unge generation er udsat for et massivt pres for at være on line med hensyn til at være opdateret med efteruddannelse, økonomi, den rigtige måde at leve på og mange andre ting. Friheden er noget af det dyrebareste vi har, men jeg har oplevet at friheden skal man altid kæmpe for. Når man har sine meningers mod, går mod strømmen og lader ens moral og livsopfattelse bestemme, ja så møder man modstand og nogle gange udelukkelse. Og selvfølgelig møder man da også nogle gange forståelse og sympati for den person man er. Jeg vil ikke give dig en moralprædiken. Jeg synes at du har ret i mange af dine synspunkter, og kan godt li at du taler lige ud af posen. Men jeg synes at selv om samfundet i dag er meget præget af overflade og materialisme og egoisme, er der også nogle sprækker i dette panser, som kan åbne nogle muligheder. Jeg tænker at sideløbende med et præstationsorienteret samfund som det danske, er der også mange (f.eks. ligesom dig), der kan se meningsløsheden i at vi haster videre, men efter hvad? Jeg har læst om mennesker, der arbejder mindre, skærer ned på deres forbrug, sælger huset, køber et mindre sted eller flytter i lejlighed eller bofællesskab, for at være mere sammen med deres børn, dyrke deres interesser og være mere i naturen, mærke dens ånde og dem selv. Okay, det er noget som er i den spæde start, men måske er det netop en start, som bliver til noget større og bedre.. Selv føler jeg næsten altid en stor frihed og tilfredsstillelse ved at formulere nogle tanker på fyldepennen, som er et vigtigt frirum for mig, Håber at disse linjer kan være til inspiration for dig. Du har lavet en fin tekst, som har givet mig inspiration til at skrive dette. Og til fremtidig inspiration. Vh Niels

Flot skrevet. Det rammer meget den følelse man har lige inden man finder ud af personen skal have et barn.

Der er noget simpelt og ærligt ved teksten, men jeg kan godt savne mere om konflikten inde bag forholdet.

Tror der er noget saft der, men det kan også være svært at skrive om.

Fedt! Enig, men jeg tror vores higen efter det perfekte er fordi vi søger lykken. Det er vigtigt for os hele tiden at have mål i livet og hvis det eneste mål er lykken, så knalder vi ind i alt muligt og det kan være at gå alt for meget op i at være perfekt. Alt andet end det perfekte smider vi ud med badevandet, ned i vores underbevidsthed og her kan det styre os, selvom vi ikke vil have det skal styre os.
VH Stef

Hej Laura Patricia! Jeg har kun læst denne del af hjertesorg, men vover alligevel en lille kommentar til din tekst. Hovedpersonen vil ikke have medlidenhed fra sin ven, vil ikke stille sin elendighed til skue. Vil hellere vente til de to er mere på niveau, så det hele er mere ægte. Ja, nogle gange er man nødt til at trække sig, holde en pause, give sig selv hvile og søge at få mere styr på sit liv - selvom det kan være en smertelig proces. Det er for mig essensen af din tekst, som jeg synes er vedkommende og godt skrevet. Måske en lidt kortfattet kommentar, men jeg håber at du kan bruge kommentaren eller en del af den. vh Niels.