hej kristina.
og velkommen til de voksne´s verden. smiler.
kender godt det med at ting ændre navn til noget nyt.
jeg startede mit voksen liv ved at melde mig til livgarden som frivillig, jeg var 15 år.
og alt det jeg havde lært om militæret, fra film og min far og farbror.
var ændret til nye navne.
en tanks hed nu en kampvogn
larvefødder hed nu bælter, osv.
det VAR forvirrende, og man dummede sig mange gange.
men en ganske sød historie, håber ikke skoen klemme mere. smiler.
mvh. schane.

Interessant beskrivelse af hvordan et meget privat emne deles med en tilfældig fremmed, som herefter på forunderlig vis bliver til hendes fortrolige - der så forsvinder igen lige så pludseligt som hun dukkede op. Ved at isolere den ydre handling til bussen, understreger du hvordan hun lever fra dag til dag og fra svar til svar. Alt andet reduceres til ventetid, som blot skal fordrives. Men selvom hun til sidst burde blive glad, virker hun ikke sådan. Samtidigt skader hun sig selv fysisk undervejs - som en slags cutting. Jeg får oplevelsen af, at der ligger et andet issue end barnløsheden bagved, men som vi ikke får svar på. Så i stedet for en happy end, føles det som om at depressionen og håbløsheden bare fortsætter. Ensomhed? Utilfredshed med partneren? Der er flere muligheder, og åbne spørgsmål kan selvfølgelig havde den fordel, at hver læser selv kan drage sine konklusioner, når det er det, der er hensigten. Vil glæde mig til at læse mere.

Hej Kristina.
Du har skrevet en god novelle. Den var dejlig at læse, og jeg var underholdt. Det skal du have tak for.
Novellen starter in medias res, og du lægger godt ud med et kort, spændende afsnit, som giver læseren lyst til at læse videre. Du har været klar over vigtigheden i dette, og det er jeg glad for - det er et meget effektivt virkemiddel. Det ved du dog nok i forvejen ;)

Du har nogle vigtige elementer, som du gerne vil have læseren til at være opmærksom på: den blå streg på sædet, den ældre dame og (muligvis) bussen. Det bliver tydeligt tidligt i historien, og du giver dermed din læser et godt udgangspunkt for at tænke over disse ting og dermed forstå meningen med din historie. Personligt skal jeg nok bruge en dags tid på at tænke over det, før jeg når frem til en endelig konklusion, men det er kun et kompliment! Jeg vil gerne prøve at drøfte det med dig senere, hvis du har lyst.

Jeg ligger dog mærke til, at du har et par trælse grammatikfejl, som ikke på nogen måde ødelægger historien, men kan de rettes, ville det være det allerbedste. Læser du den igennem igen, er jeg sikker på, du selv vil se dem. Ellers skal du være velkommen til at skrive til mig, og så skal jeg nok sige, hvad jeg har set :)

Men i bund og grund har du skrevet en historie, som jeg tror, du har tænkt meget over. Hovedpersonen går gennem en udvikling, og denne er positiv, men vejen dertil er ikke uden problemer. Du demonstrerer samtalens helende virkning på bekymringer og sorger. Den ældre dame er der kun, imens Lise har det svært, og hun hjælper hende gennem den slidsomme vej til lykke.

Endnu engang: Tak. Jeg var godt underholdt.

De bedste hilsner,

Rasmus

Hej Kristina
Det er en dejlig velskreven historie, om et aktuelt emne. Mødet med den gamle dame i bussen, ja hele mødet mellem den gamle og den unge, er en god ramme/tråd gennem historien. Hp fremstår realistisk og troværdig, og så er det altid dejligt med en lykkelig slutning. P.s. Hvad blev der af den gamle dame? Døde hun eller var hun bare ikke med bussen? Tak for ordene fra Ulla. .

Kender det godt.....
Synes også selv jeg er udadvendt....meeen engang imellem er man nødt til at trække sig.
God tekst med stof til eftertanke.

Velanbragt satire. Også på tværs af flere generationer vil jeg mene...

Kære Kristina Nøddebo Balle
Som de øvrige kommentatorer vil jeg tilslutte mig, at det er en superfin tekst, denne. Den bragte et smil frem på læben og vækkede genkendelsens nostalgi. Samtidig får du sat nogle af den sociale verdens finurligheder på spidsen. Fin, rammende og underholdende læsning.
Hvis jeg skulle pege på en mulighed for forbedring ville det primært være din brug af udråbstegn. Din tekst ville, som jeg ser det, stå stærkere sprogligt, hvis du udelader en del af udråbstegnene. Jeg har selv tendens til at bruge for mange udråbstegn ind i mellem og det sker ofte på grund af en frygt for, at stemningen eller budskabet ikke vil slå igennem hvis ikke jeg lige giver den et !
Sådan er det heldigvis ikke, når tekster er skrevet godt. Når det sproglige og historien fungerer, er det min oplevelse, at indtrykkene fint slår igennem uden udråbstegn.
Et eksempel hvor jeg ville fjerne nogle af dem, er her:
"Jeg valgte en jakke der passede til vejret, men stadig var smart! En flot lang rød én der får min talje til at se smallere ud. Man vil jo gerne se smart ud! Så skoene, og sko er jo ikke bare sko! Nej nej, mine sko skal passe til mit tøj! Jeg valgte et par søde røde ballerina sko, der passede til jakken."
Jeg ville fjerne som minimum både første og tredje udråbstegn, så teksten blev sådan:
"Jeg valgte en jakke der passede til vejret, men stadig var smart. En flot lang rød én der får min talje til at se smallere ud. Man vil jo gerne se smart ud! Så skoene, og sko er jo ikke bare sko. Nej nej, mine sko skal passe til mit tøj! Jeg valgte et par søde røde ballerina sko, der passede til jakken."
Måske ville jeg også fjerne det sidste udråbstegn således, at der kun er et udråbstegn tilbage - hvor det til gengæld fylder sin rolle godt ud.

Jeg er ny herinde og kan se, at min feedback tilsyneladende er lidt mere tekstnær end de øvrige kommentarer - håber ikke at du synes, det bliver for belærende, det om udråbstegnene. I virkeligheden formulerer jeg det lige så meget for min egen skyld :-)

Tak for god læsning.

Åh, hvor er det dog en god tekst!
Det er sjovt at du bruger det med at tage skoene forkert på. Jeg smilede da jeg nåede til slutningen. Meget, meget fin tekst.
Har nok ikke andet at sige, udover alle de andre fine ord du har fået med på vejen :-)

Et fint eksempel på, at man ikke er - eller skal være - perfekt, bare fordi man er blevet voksen.

En rar tekst, helt nede på jorden. Det går stærkt nogen gange, og så bliver man overrasket ved at kigge ned på sine sko. Jeg kan godt lide den!

Vh. Nina

Rigtig god og overraskende tekst.
Overraskelsen til sidst gav lige det der manglede :-)
Gode beskrivelser.

En herlig kobling mellem barn og voksen - og jeg forestiller mig et dejligt tilbageblik hvor barndommen kommer i glimt. Jeg gør en stor indsats for at bevare barnet i mig, bevare den kreative unge mand og den lidt mere erfarne gør det selv dreng.
varm hilsen
michael

Håber osse at han svare for dig.. fin tekst, godt med at være udadvendt.. jeg har os altid snakket med fremmede.. hvorfor ik bare fortælle kvinden ikke at bruge læbestift? sig din ærlige mening :D

ellers tak for en go læsning

Den sætter helt klart nogen tanker i gang. Der er nogen små fejl, men ikke noget jeg vil hænge mig i. Jeg synes at det er en god tekst.
Man kan sætte sig ind i hvordan hun har det, det er en god beskrivelse og kan godt lide den måde du bruger tillægsordene på :) Super

- Becca

En virkelig interessant historie! :D
Faktisk var der ikke et eneste sted i teksten, hvor jeg ikke følte mig underholdt. Jeg ventede i spænding på at få nogle svar. Som jeg jo så desværre ikke helt fik. :P hehe.. Men novellen fungerer jo uden tvivl alligevel. Du har i hvert fald fået mig til at tænke. :)
Og hvor er det egentlig genialt at skrive en historie, om en person, der oplever noget fantastisk, men så vælger at "takke nej tak" til det hele for at vende tilbage til virkeligheden. Det kan jeg ikke huske, at have set ske før.
Så stor ros herfra! ^_^

Hej Kristina.

Nej, det er ikke verdens virkelighed, man ser, når man betragter et modebillede, så ligegyldigt hvor meget man knokler og regerer, ingen kommer til at se ud som på disse billeder. Men mange prøver nok alligevel med alle mulige katastrofer til følge.

En rigtig morsom, men også tankevækkende tekst. Og så er den også godt skrevet.

Hilsen lizzi

Hej Kristiana!

Sikke en god historie! Jeg nedskrev en række kommentarer undervejs, som du lige får her:

Jeg kan godt lide den klassiske teenagepige, Elena, der har de problemer, man nu har i den alder. Hvor kærlighed selvfølgelig fylder meget.

Forældrenes have og fuglevoliere lyder skøn og du skriver, så jeg synes jeg kan se det for mig. Indtil videre er der ikke det store fantasy i historien (eller vand), men jeg er heller ikke nået videre end at kunne rose dig for det troværdige scenarie.

Dejlig scene hvor hun står og kigger ned i vandet og opdager at hendes hår virker længere. Slet ikke så dårlig fundet på! Fin dam og lille bro.

Der går nogle dage, før Elana igen stiller sig ud på den lille bro over havedammen. Netop fordi vi ved at hun bor med sine forældre (som hun tilsyneladende har et godt forhold til) og de er så tydeligt i omgivelserne, så ville det pynte, tror jeg, hvis du gav dem en lille scenebid. Bare en replik eller andet for at vise læseren at de er der i baggrunden. Som historien står nu, virker hun meget isoleret.

Det er sjovt med den anden Elena i vandet og omsider dukker moderen op på scenegulvet. Det virker godt og trækker mere troværdighed ind i historien. Kom også med en lille bid far, så vi ved han er der, nu han er nævnt.

Din overgang til Fantasy kommer med hendes oplevelse af den mærkelige havedam. Det virker på en eller anden måde troværdigt, selvom det er meget mærkeligt med den hårde overflade. Nu begynder du at trække på min fantasi.

”Derefter sker tingene meget hurtigt. Modstanden mod hendes håndflader forsvinder pludseligt og Elena tumler hovedkulds ned i den lille dam. Vandet føles koldt mod hendes ansigt og hun når lige at tænke, at hun burde kunne nå bunden med sine udstrakte hænder og at der da ikke burde være så lyst, før hendes arme bryder ud igennem en tynd overflade og pludselig, på en eller anden måde, befinder sig over vandet. Få sekunder efter vælter hun ud på det, der logisk set må være den anden side af dammen, som om hun var faldet gennem en tynd væg.”

God beskrivelse! Virkelig fint.

Hendes reaktion på det skete, da hun er faldet ud af ’sæbeboblen’ er god. Virker plausibelt. At hun forventer en rationel forklaring.
Jeg får for øvrigt nogle fine billeder af omgivelserne i den runde stue. På en eller anden måde kommer jeg til at tænke på Tolkiens Hobittens runde hule.

”Hun går målbevidst hen til et stort chatol fyldt med diverse pyntegenstande. Energisk begynder hun at løfte og undersøge hver eneste genstand.”
- Her savner jeg at du skriver lidt om, hvad det er hun ser. Du bruger glosen ”genstande” flere gange og det er lidt synd. Vær konkret!

Undrer mig så lidt over at hun tror at der vil være et kamera i rummet? Og hvorfor hun tror, hun er med i et eller andet realityprogram?

”Hun stiller den pyntegenstand fra sig, som hun netop har undersøgt, og griber ud efter den næste.”
Her savner jeg lidt info om hvordan den ser ud. Især da hun først opdager flere øjeblikke senere at hun kigger på et slags udstoppet dyr. Det burde hun vel kunne genkende med det samme. Måske ikke hvilket slags dyr, men hun kan vel genkende fænomenet hurtigere?

Da der så kommer en beskrivelse, tilgiver jeg alt igen. Den lyder skøn!

Senere i historien virker hendes handlekraft mere plausibel. Hendes rationelle måde at takle det. For hun har ret, er det en kulisse, må den standse et sted.
Jeg er spændt på hvordan du vil ende denne historie. Ind til videre er jeg mægtig godt underholdt.

Fint med et tilbageblik til historien med Bjarke, hendes store kærlighed, der kyssede en anden. Fint replay.

Lige da det åbenbares at det bare er en drøm, bliver jeg lidt skuffet. Men så griber du mig igen med den gule bluse. Fint Og meget elegant, for vi ved jo fra tidligere, at hun ikke ejer en gul bluse.

Flot boble!

Jeg synes du meget, meget fint lukker og slukker denne historie. Gode billeder og fin film på mit indre lærred. Godt gået!

Held & lykke i konkurrencen!

Mikala